{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
13.361 visninger | Oprettet:

Info om Mazda RX-7 og Wankelmotorer {{forumTopicSubject}}

OKAY here we go...
Jeg får utallige forspørgsler på diverse ting og sager angående Wankelmotorer og andre tekniske spørgsmål, så nu er det vist på tide at lave en decideret tråd omhandlende de vigtigste hovedpunkter.

Lad os starte med Wankelmotoren for sig selv og derefter hver enkelt model RX-7.

MOTOREN.
Well jeg ved ikke lige hvordan man kan sammenligne en stempelmotor og en Wankelmotor, men det er vel meget forklarende at nævne "hverdag" og "race"

Lad os aflive en af de største myter:
"Wankelmotoren kan ikke holde og skal renoveres hele tiden"
Okay fair nok, ja de går i stykker og det sker oftest i turbo udgaverne og altid på det mest irreterende tidspunkt - præcis ligesom sin stempel fætter.

12A MOTOR 1979-85:
http://i40.tinypic.com/fxh2tj.jpg
I standard trim racer den ikke fra nogen som helst, men med sine 100-115hk flytter den alligevel SA/FB(1.gen RX-7) i et acceptabelt tempo.
Motorer er utrolig slidstærk og kører normalt omkring de 200.000km inden den skal pakkes om, "stempelringene" eller Apex-seals i fagsprog, bliver simpelthen slidt ned og bliver for korte til at støtte, det viser sig oftest ved startbesvær og lav kompression eftersom at de er fjederpåvirkede og den fjeder trykker altså noget hårdere på et nyt Apex-seal end på et brugt Apex-seal.

Der er en utrolig masse emissions ragelse på motoren som kan volde en forfærdelig masse problemer og give en træls motorgang, men det er der råd for eftersom at der er temmeligt høje tolerancer for CO2 udledningen i den årgang. Af med hele pisset og få justeret karburatoren korrekt.

Renoveringskit koster 1000$ + fragt og import

13B MOTOR 1986-92:
http://i40.tinypic.com/10rr3x0.jpg
Der er fire versioner af denne motor i FC(2.gen.RX-7) To uden turbo og to med turbo, Modellen uden turbo blev dog kun solgt i en version i Danmark nemlig den 150hk 13B - Turboen kom i to versioner med henholdsvis 180 og 200hk.
Non turbo modellen er som andre non turbo RX-7 temmelig pålidelig og kan sagtens få mere power, du har sikkert læst at en anden udstødning og luftfilter giver 30 hk - glem det. Jeg vil gerne se før og efter rullefeltsudskrift som beviser det, før end da afviser jeg det som muligt.
Motoren har en svaghed, ligesom de andre 13B motorer fra 1985-2002, en "tanketorsk" i designet af Water-seal rillen(svarer til topstykket i en stempelmotor) gør den ualmindelig følsom overfor at blive kørt varm eller kørt uden frostvæske i vandet. Væggen i rillen kan flække eller kollapse og der vil pible vand ind i motoren, er rillen "kun" flækket kan det en sjælden gang fixes med kølertætner af den grove slags med korn i, jeg mener at det hedder Bardahl RadFix eller noget i den dur, men det holder jo selvfølgelig ikke evigt.
Motoren snurrer lystigt omkring de 200-230.000km inden de skal pakkes om(renoveres) - alt er selvfølgeligt relevant. Man kan jo også købe biler som aldrig har set skyggen af vedligeholdelse og sund fornuft.

Renoveringskit koster 1000$ + fragt og import

13BTurbo også kaldet Turbo2(1988-92):
http://i42.tinypic.com/4tx2ew.jpg
Samme størrelse som non turbo motoren bare med mølle, lavere kompressionforhold på rotor(stempel) og anden indsugningsmanifold.
Indrømmet, den kører ikke så langt som sin non turbo bror, hvilket jo er ret logisk når man tænker på at den bliver belastet hårdere, kørt som et svin og har lidt højere drifts- vand og olietemperaturer. Regn med 150-200.000km alt efter stand og vedligehold.
Der kan pustes rigtig mange ponyer ud af en turbo wankel, men de er fintfølende og kræver korrekt tuning.
Alt ud over luftfilter, større intercooler og udstødning SKAL styres af en justerbar motorstyring.

Renoveringskit koster 1300$ + fragt og import


13B-REW Twin Turbo (1992-2002):
http://i41.tinypic.com/11r9369.jpg
Er den tricky motor, den har simpelthen så meget emmisions ragelse som SKAL fungere ved syn hos en synsmand som man ikke kender eller kan bestikke(if you know what i mean hehe) Motoren blev ploppet ned i det mest sexede karosseri af dem alle, nemlig FD modellen(3.gen.RX-7)
Basismotoren er den samme som i FC turbo modellen med 200hk, men beefet op på forskellige punkter inde i motoren, der er også kommet to sekventielle turboer på, en lille sød en som knokler næsten hele tiden og en lidt større men stadig sød turbo som hjælper til og giver dig dit livs blæs ;o) ved 4500 omdrejninger. I god stand er motoren ultra potent og klarer alt hvad man smider efter den, men det er stadig en turbo og den skal altså stadig justeres korrekt, preignition(tændingsbanken) er den visse død.
Sjovt nok går den ikke så langt før den skal pakkes om, den har stadig "topstykke" svagheden og turbovarmen til at hjælpe den på vej til renovering og den snurrer typisk 100-150.000km inden den skal i kyndige hænder. Her vil jeg godt påpege at det ikke er et job for perlegrus mekanikeren, der er simpelthen så mange vakuumslanger og emissionstads som skal sidde korrekt og justeres at det bestemt ikke er for børn.

Renoveringskit koster 1500$ + fragt og import.

Lidt ekstraordinært og ej fra RX-7 model serien:
20B 3-rotor twin turbo fra Mazda Eunos Cosmo(1990-95)
http://i40.tinypic.com/2d9b9tj.jpg

Her har vi den stærkeste af dem alle, 20B motoren har lige en ekstra rotor at gøre godt med, masser af moment "stor" motor som er enhver Wankeldrengs våde drøm. De er sjældne og en smule dyre i indkøb, jeg ved ikke så meget om holdbarhed osv, men har læst mig til at den bare drøner derud af og bliver ved med det.
Denne motor er det vildeste man kan gøre ved sin bil med en masseproduceret Wankelmotor. På med en ordentlig mother fucker turbo op med trykket og lad din pengepung bestemme hvor mange heste du vil have... "One day she will be mine"

Renoveringskit koster 2000$ + fragt og import.

GENEREL INFO:
Når du handler Wankel motoriseret køretøj er det vigtig at få fortaget en kompressionstest på motoren, det siger meget om hvor frisk den er. Jeg plejer at sige den skal have minimum 7 bars kompression, Mazda "anbefaler" mindre men 7 er en god motor. Under 7 bar kan sagtens køre og er sikkert også hurtig nok, men den er stadig lidt slidt og bør snarest pakkes om.
Kompressionstest fortages i de nederste tændrør(mærket med "L" på rotorhus) og uden EGI sikring, på 12A og 13B non turbo skal rotordækslet med tændrørsledninger også afmonteres.

Tjek at der ikke kommer luftbobler i ekspansionsbeholderen når du giver gas eller slipper gassen igen - det er et tegn på at der er en sprunget "toppakning" Det koster dyrt at fixe da motoren skal skilles ad, men så er der jo også nye stumper i kværnen og måske der skal vækkes lidt ponyer til live igen.

-------------------------------------------------------------------

Fælles for alle Syverne er at det er en kvik bil med 50/50 vægtfordeling og sjov undervogn samt baghjulstræk.

De første to modeller SA/FB og FC blev lavet som en konkurrent til Porsche 924 og 944 - egentlig er der næppe tale om konkurrence da de solgte mange gange bedre end Porsche modellerne.

Trejde generation Syver FD modellen blev lanceret midt i Japser sportsvogns æraen, med konkurrenter så som 3000GT, Skyline, Supra, NSX osv - Den var desværre pissedyr og solgte knap så godt som konkurrenterne, men stadigvæk blev der langet mange FDere over disken.

--------------------------------------------------------------------
BILERNE:

SA/FB 1979-85.
Tjek den grundigt for rust.
Under sæder
Hjulkasser bag
Torpedo plade
Skærmkanter bag
Reservehjulsbrønd
Bagagerum

Tjek den for slør i styretøjet, det er med styrehus så der vil altid være lidt slør, det kan fixes, men alt koster jo penge, så overvej dit budget grundigt inden du bestemmer dig for hvilken det skal være.

Gearkasse i 81-83 er lidt noller, men du kan opgradere til FC gearkasse ved at skifte det bagerste stykke over på FC gearkassen



FC 1986-92
Denne model lider af elektriske Gremlins.
Tjek at visker og lygter virker som de skal samt varmestyringen. Det er oftest dårlige lodninger og det er nemt at fixe hvis man kan styre en loddekolbe.

Tjek rust.
Skærmkanter bag
Hjulkasser bag
Vange til panel forstærkning lige bag forreste hjulkasser
Bundplader
Bagerste støddæmper tårne.

Gearkassen på non turbo modellen skal prøves igennem, de lider af synchromesh bøvl.
Turbo modellen er meget stærk i gearkassen.
Bagtøjet er der sjældent noget galt med.


FD 1992-2002

Puha her skal du være grundig.
Den ruster heldigvis ikke så meget eftersom at næsten alle bilerne i Danmark er importeret fra ulande med venligere klima.

Der må ikke være tegn på overophedning, tjek omkring ekspansionsbeholderen bag klaplygten samt AST (Air Seperator Tank) som en lille plastiktank som er monteret mellem batteri og Intercooler, mange skifter dem til en alutank da de kan flække med tiden - det vil jeg også anbefale at du gør hvis den stadig har den originale plast tank.

Vær opmærksom på at denne model altid er blevet tæsket igennem på det groveste og deraf sikkert har svage bøsninger i bagenden.

Gearkasse og bagtøj tager imod 500hkog der tilhørende moment uden at kny. Der burde ikke være fejl i dem andet end at den originale kobling max holder til omkring de 300hk inden den begynder at glide.

På de tidlige 92 modeller kan de originale fælge flække ved ekstrem brug(race) - jeg mener at det er en udskiftning på en tilbagekaldelse, men hæng mig ikke lige op på det.
--------------------------------------------------------------------

Husk på at det ikke er billigt at eje en sportsvogn, Wankelmotoren er tørstig og går ikke meget over 6km/l ved normal kørsel.

Tjek at du overhovedet kan få den forsikret inden du begiver dig ud i et evt. køb.

Du får ikke en sportsvogn på et Honda Civic budget så svar lige på den her.

VÆLG TO:
Hurtig
Pålidelig
Billig

Velkommen i min Verden
Kim Kjersgaard Nielsen
WankelKim


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Info om Mazda RX-7 og Wankelmotorer
Kommentér på:
Info om Mazda RX-7 og Wankelmotorer

Annonce