2.467 visninger
|
Oprettet:
fotovogen {{forumTopicSubject}}
hey ville lige høre om nogen af jer ved om fotovognene tager bilerne både for fra og bag fre eller om de kun tager bag for fra
jun 2006
Følger: 91 Følgere: 97 Biler: 4 Emner: 89 Svar: 5.801
apr 2003
Følgere: 30 Biler: 2 Emner: 3 Svar: 8.817
Nogle kan dog tage ud af den bagerste siderude.
jan 2005
Følger: 44 Følgere: 59 Biler: 5 Emner: 119 Svar: 474
apr 2003
Følgere: 30 Biler: 2 Emner: 3 Svar: 8.817
jul 2008
Følger: 11 Følgere: 24 Biler: 2 Svar: 1.125
jan 2005
Følger: 44 Følgere: 59 Biler: 5 Emner: 119 Svar: 474
apr 2003
Følgere: 30 Biler: 2 Emner: 3 Svar: 8.817
jan 2005
Følger: 44 Følgere: 59 Biler: 5 Emner: 119 Svar: 474
jan 2005
Følger: 44 Følgere: 59 Biler: 5 Emner: 119 Svar: 474
mar 2003
Følger: 32 Følgere: 38 Biler: 4 Emner: 21 Svar: 7.181
jan 2005
Følger: 44 Følgere: 59 Biler: 5 Emner: 119 Svar: 474
dec 2006
Følger: 4 Følgere: 3 Biler: 3 Emner: 9 Svar: 47
apr 2003
Følgere: 30 Biler: 2 Emner: 3 Svar: 8.817
De tager kun billeder af din bil forfra. De skal jo bevise hvem der kørte bilen.
apr 2003
Følgere: 30 Biler: 2 Emner: 3 Svar: 8.817
mar 2003
Følger: 32 Følgere: 38 Biler: 4 Emner: 21 Svar: 7.181
okt 2006
Følger: 97 Følgere: 96 Biler: 6 Emner: 697 Svar: 13.316
apr 2003
Følgere: 30 Biler: 2 Emner: 3 Svar: 8.817
feb 2007
Følger: 2 Følgere: 1 Biler: 1 Emner: 10 Svar: 230
jan 2009
Følger: 12 Følgere: 11 Biler: 1 Emner: 370 Svar: 988
apr 2003
Følgere: 30 Biler: 2 Emner: 3 Svar: 8.817
Måleudstyr og måling
Automatisk Trafikkontrol (ATK) foretager kontrol af, at den tilladte hastighed ikke overskrides. Kontrollen koordineres af et ATK-distriktskontor. Det er distriktskontoret, der behandler sagen, og ikke den politikreds i distriktet, hvor kontrollen foregår.
Hvordan foregår målingen
Kontrollen foretages, når hastighedsbegrænsninger overskrides inden for visse tolerancer, der bl.a. er fastsat på grundlag af de tekniske specifikationer for det anvendte apparatur.
Måleudstyret er en radar med tilkoblet fotoapparat og blitz. Udstyret kan være monteret bagerst i en varebil eller opstillet uden for køretøjet. Radaren kan måle gennem bagruden og højre siderude. En radar måler hele tiden til forskel fra et lasermåleapparat, der skal aktiveres, når man vil måle.
Bilen er monteret med særskilte batterier til måleudstyret, således at driften af udstyret er stabil. Der kontrolleres kun færdsel, der kører hen mod måleudstyret, idet der skal bruges et foto af føreren.
Placering af politiets målekøretøj
Målekøretøjet parkeres normalt parallelt med kørebanen. Køretøjet skal opstilles efter nærmere fastsatte regler. Radaren måler i en vinkel på 20 grader ud på kørebanen og kontrollerer hastigheden på alle, der passerer inden for kortere afstand afhængig af, hvilken vognbane køretøjet er placeret i. Udstyret sættes til at tage et foto, når hastighedsbegrænsningen incl. den fastsatte tolerance overskrides.
Når radaren registrerer en overtrædelse, tager fotoapparatet et billede. Det er nødvendigt at anvende blitz hele døgnet for at få en tilstrækkelig god billedkvalitet. Der anvendes rødblitz, fordi den er mest skånsom.
Verificering af målinger
Inde i bilen følger operatøren målingerne på måleudstyret (displayet med de røde tal) og kan således se, at radaren arbejder korrekt. Samtidig kan hastighederne følges på en computer. På computeren kan der ud for hvert enkelt foto tilføjes eventuelle observationer, hvis der er behov herfor.
Manglende nummerplader
Hvis et køretøj ikke har nummerplade monteret foran, kan operatøren tænde en videooptager, der ud gennem forruden tager billeder af køretøjets bagende.
Om måleudstyret
Måleudstyret er typegodkendt af et anerkendt europæisk godkendelsesinstitut. Herudover er måleudstyrets montering i hvert enkelt køretøj særskilt godkendt af et andet godkendelsesinstitut. Der forefindes således en attest for godkendelsen for hver målebil. Ud over en selvkontrol, som udstyret foretager ved opstart, godkendes hvert enkelt køretøj senest hvert andet år i overensstemmelsen med typegodkendelsen for måleudstyret.
Senest opdateret: 24. november 200
apr 2006
Følger: 88 Følgere: 87 Biler: 8 Emner: 36 Svar: 1.448
okt 2006
Følger: 97 Følgere: 96 Biler: 6 Emner: 697 Svar: 13.316
http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=310745&r=4
jan 2009
Følger: 12 Følgere: 11 Biler: 1 Emner: 370 Svar: 988
Det bare og erkende det du har gjordt og så lære af det og så betale den lille hilsen du får fra Politiet
Måske du så næste gang holder den rigtige fart som er tilladt
apr 2003
Følgere: 30 Biler: 2 Emner: 3 Svar: 8.817
Hvis du ikke kan redegøre for hvem der først bilen får du ikke fartbøden.
Du får en bøde på 500 kr for ikke at oplyse hvem der førte bilen.
apr 2003
Følgere: 30 Biler: 2 Emner: 3 Svar: 8.817
RA 2002-719-0001. U 2003.1029 H
Ved en dom afsagt den 12. februar 2003 har Højesteret taget stilling til
spørgsmålet om, hvorvidt en ejer (bruger) af et køretøj efter færdselslovens
§ 65, stk. 1, er forpligtet til på politiets forespørgsel at oplyse, hvem
der som fører har benyttet køretøjet, også selv om føreren er en af ejerens
(brugerens) nærmeste.
Baggrunden for sagen var en sædvanlig automatisk hastighedskontrol, hvor det
blev konstateret, at en personbil blev ført med for høj hastighed.
Meddelelse herom blev i en standardskrivelse sendt til ejeren af bilen
vedlagt et fotografi af føreren på tidspunktet for hastighedsovertrædelsen.
Ejeren, der var kriminalassistent, blev i medfør af færdselslovens § 65,
stk. 1, pålagt inden en nærmere fastsat frist at oplyse, hvem der havde
været fører af køretøjet, hvis han ikke selv havde været fører af dette.
Kriminalassistenten oplyste herefter over for politiet, at han ikke selv
havde været fører af køretøjet, og meddelte, at han under henvisning til
retsplejelovens § 171, ikke havde pligt til at medvirke til politiets
efterforskning, idet denne kunne være til skade for ham og/eller hans
nærmeste pårørende.
Der blev herefter rejst tiltale mod ejeren af bilen for overtrædelse af
færdselslovens § 65, stk. 1.
Under sagens behandling i byretten forklarede kriminalassistenten blandt
andet, at han ikke ville oplyse, hvem der førte køretøjet, fordi han derved
vil udsætte føreren, som er en af hans nærmeste, for straf.
Byretten fandt ejeren skyldig i overensstemmelse med tiltalen og idømte ham
en bøde på 500 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 4 dage. Denne dom
stadfæstede Østre Landsret den 27. juni 2002. Landsrettens dom er optrykt i
U 2002.2378.
Ved Højesterets dom af 12. februar 2003 blev landsrettens dom stadfæstet.
I dommen anførte Højesteret følgende:
"Efter landsrettens bevisvurdering lægges det til grund, at tiltalte ikke
risikerer at udsætte sig selv for straf ved at opfylde oplysningspligten.
Højesteret tiltræder, at det herefter ikke er i strid med de hensyn og
principper, der fremgår af retsplejelovens § 752, stk. 1, og Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 6, at pålægge tiltalte at opfylde
oplysningspligten efter færdselslovens § 65, stk. 1. Heller ikke de
principper og hensyn, som ligger bag Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10, kan være til hinder for en sådan
oplysningspligt.
Ved ændringen af retsplejelovens vidneregler ved lov nr. 149 af 21. april
1965 blev der ikke taget stilling til, om en lovbestemmelse, der indeholder
en oplysningspligt, skal vige for retsplejelovens regler om vidnefritagelse.
Dette må - som anført side 8 i betænkning 316/1962 om vidner - afhænge af en
fortolkning af de enkelte lovbestemmelser."
Et flertal på seks dommere udtalte herefter følgende:
"Ved vurderingen af rækkevidden af oplysningspligten i færdselslovens § 65,
stk. 1, lægger vi vægt på, at oplysningspligten har som sit væsentligste
formål at varetage hensynet til færdselssikkerheden ved at give mulighed for
en effektiv håndhævelse af færdselslovgivningen. Selv om en ejers (brugers)
oplysning om, hvem der som fører har benyttet køretøjet, vil kunne føre til
en sigtelse mod en af ejerens nærmeste, er der ikke i færdselslovens § 65,
stk. 1, eller forarbejderne til denne bestemmelse fastsat begrænsninger med
hensyn til oplysningspligtens rækkevidde.
På denne baggrund finder vi, at en ejer (bruger) af et motorkøretøj efter
færdselslovens § 65, stk. 1, er forpligtet til på politiets forespørgsel at
oplyse, hvem der som fører har benyttet køretøjet, også selv om føreren er
en af hans nærmeste. Det bemærkes herved, at § 65, stk. 1, der alene er
sanktioneret ved bøde, kun indebærer en pligt til at oplyse, hvem der som
fører har benyttet køretøjet, og ikke en videregående forpligtelse til at
yde bistand ved politiets efterforskning."
feb 2006
Følger: 30 Følgere: 29 Biler: 3 Emner: 78 Svar: 501
apr 2003
Følgere: 30 Biler: 2 Emner: 3 Svar: 8.817
fotovogen