{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.025 visninger | Oprettet:

Anna S
Anna S
Tilmeldt:
11. mar
Emner: 1 Svar: 2

Totalskade - mekaniker eller taksator? {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen.

For ca. 1 måned siden blev min berlingo påkørt af en lastbil.
Jeg har kun ansvar, og mit eget forsikringsselvskab har vurderet at det er modpartens skyld, og har overladt mig til mig selv.
Jeg har derfor meldt sagen til modpartens forsikringsselskab.
Bilen blev kørt ud til en mekaniker, som vurderer at den bliver totaltskadet.
Modparten har trukket tiden og har endnu ikke haft en taksator på. så sent som i dag blev jeg for 4. gang forsikret om at nu ville sagen "blive oprettet" - selvom de før har sagt den "lå på deres bord"...
Jeg føler der er noget der ikke er som det skal være, og jeg har derfor meldt sagen til politiet.

Mit spørgsmål er nu følgende; da der ikke har været en taksator ude, og modpartens forsikringsselskab ikke lader til at ville gøre noget med bilen foreløbig, står den jo bare og fylder hos mekanikeren.

Må jeg hente den igen? Den kan køre og kan derfor nemt bugseres til en anden mekaniker for at få en sekundær vurdering (har en kammerat ). Og jeg har, i den måned der er gået, konstateret at jeg muligvis vil kunne reparere bilen for langt mindre end jeg skal give for en tilsvarende.
Men er det for sent, selvom forsikringen ikke har rørt den endnu?

Mvh Anna


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Totalskade - mekaniker eller taksator?
  • Brian S
    Brian S Tilmeldt:
    dec 2019

    Følgere: 1 Emner: 3 Svar: 305
    #1   11. mar Ring og snak med din forsikring. Det andet der kan ende i noget værre lårt.

  • Anna S
    Anna S Tilmeldt:
    mar 2024

    Emner: 1 Svar: 2
    #2   12. mar Mit forsikringsselskab har vasket hænderne, og vil ikke blande sig. Modpartens forsikringsselskab kan åbenbart ikke finde ud af at oprette sagen rigtigt, siger de, så jeg frygter at bilen kommer til at stå og fylde hos mekaniker i månedsvis.
    Deres taksator forsøgte endda at afvise mekanikeren og lukke "den ikke korrekt oprettede sag" ...
    Derfor stoler jeg umiddelbart ikke rigtig på at jeg kan aftale noget med dem.


  • #3   12. mar Det har altid været sårn.. ingen kasko, ingen hjælp. Du betaler dem for en ansvarsforsikring = du betaler dem kun for arbejde på den skade du selv forvolder på andres ejendele.
    Du må gøre alt selv, rykke skadeforvolder og dennes forsikring.

    Jeg har selv fået erstattet en hel bil engang selv om jeg kun havde ansvar - men de gik langt for at få mig til at gi op... heldigvis for mig var der optaget politirapport..
    Hvis der har været taksator på fra modpart, skader du din sag hvis du begynder at flytte bilen andre steder hen.. enten kør du linen ud og blir ved og ved, eller kaster hånklædet hvis du ik magter det kan trække i langdrag


  • #4   12. mar Det er noget værre bøvl. Jeg har selv stået der. Men jeg kan ikke se der skulle være noget i vejen for at du kører videre i bilen, hvis de ikke foretager sig noget.

    Jeg blev påkørt bagfra i 2019, med 100% skyld hos modparten. Det tvang jeg ham til at vedkende sig på stedet med en underskrevet erklæring. Min bil blev besigtiget på autoriseret værksted, i øvrigt nu hedengangne V Holm Jensen i Odense, og jeg hørte aldrig mere. Jeg kørte rundt i deres lånebil, men jeg fik aldrig nogensinde hverken regning eller yderligere information eller kontaktforsøg fra værkstedet. Efter 8 måneder gav jeg op, og kørte bilen til et andet autoriseret værksted, hvor der så endelig skete noget.
    Skaden blev først udbedret over 1½ år senere. Jeg kørte i bilen hele perioden, det var der ikke noget problem i. Mit råd til dig vil være, hvis den første mekaniker ikke formår at tage sig ordentligt at skaden, så kør den til et andet værksted der gør.

    Generelt er det meget op ad bakke at kæmpe mod modpartens forsikringsselskab, hvis du kun har ansvar. Overvej om du gider bruge tiden på det, afhængig af selvfølgelig hvor stor din skade er. Jeg har siden været involveret i endnu et uforskyldt færdselsuheld, og her har jeg simpelthen selv betalt udbedring af skaden og købt mig et dash-cam. Jeg gad ikke bøvle med det endnu engang. Danskere er desværre generelt nogle uærlige imbiciler bag et rat, og det gennemsnitlige forsikringsselskab er ikke spor bedre. Vi mangler en instans ala DSR24, som de har i Tyskland.


  • #5   12. mar #4
    Det tvang jeg ham til at vedkende sig på stedet med en underskrevet erklæring

    Du kan skrive stolpe op og ned, det er kun forsikringsselskabet og forsikringsselskabet alene der kan beslutte hvem der har skylden, hvis der er skrevet politirapport, vil den selvfølgelig blive taget i betragtning og pålægges meget vægt i sagen, men selv den kan underkendes.

    Ville aldrig selv underskrive en erklæring at man havde ansvaret for uheldet.


  • Anna S
    Anna S Tilmeldt:
    mar 2024

    Emner: 1 Svar: 2
    #6   12. mar Det er godt nok træls at høre det er normen at det er sådan noget bøvl. Men det er meget godt at høre jeres erfaringer, tak for det!

    Bilen er ca. 30.000 værd, i den stand den stod. Den er fra 2002.
    Mekanikeren den står hos, vurderer at det vil koste ham ca. 47.000 at reparere den. Så det øjeblik der kommer taksator på, bliver den totalskadet.
    Der er dog ret mange gamle berlingoer rundt omkring, og forenden er uskadt, så der er en vis chance for at man relativt prisvenligt kan skifte bagtøj, bremsekabler og sidedør.

    Ved i om man i dag kan forhandle sig til ikke at få bilen totalskadet?
    Så vidt jeg kan læse mig til, er det stort set umuligt at undgå at en gammel bil bliver totalskadet, da bagatelgrænsen er 25.000, og man kun må få repareret op til 75% af bilens værdi, så SKAL de totalskade.
    I "gamle" dage kunne man, synger fuglende, men den slags er helt umuligt i dag, ikke?

    Taksator har ikke været på - han har bare afvist værkstedets henvendelse. Det er ret svært at vide hvad han egentlig har gang i - og om der overhovedet er en sag hos ham. Fik kun fat i ham, da han tilfældigvis "sad overfor" den forsikringsmand jeg snakkede med, som forsikrede mig om at det var en fejl, og sagen var på hans bord.
    ... Indtil halvanden uge siden, hvor en anden kunne fortælle mig at den ikke var ordenlig oprettet. Så om der eksisterer en taksatorsag eller ej... det tør jeg faktisk ikke stole på deres svar angående.


  • #7   12. mar #5 Hvad du vil er for så vidt sagen fuldstændig uvedkommende og hvad skal du i øvrigt blande dig i det for? Sagen er afsluttet, og faktum var bare at det gjorde modpartens forsikringsselskab noget lettere at føre en dialog med, når deres forsikringstager havde skrevet under på en anerkendelse af sin skyld. Det var min betingelse i situationen, for netop ikke at involvere politiet. De har bedre ting at tage sig til. Vi kan da vel forhåbentlig som skatteborgere blive enige om, at det er mere fornuftigt ikke at spilde politiets tid, med sager der burde kunne klares uden deres involvering. Hvad mine handlinger for at nå dertil må være, det skal du da overhovedet ikke gøre dig til dommer over.

  • #8   12. mar #6
    Man kan ikke stole på folk i dag desværre, så det er lige før man gør sig selv en bjørnetjeneste ved ikke at få optaget politirapport.

    Hvis skaden ikke kan udbedres under bagatelgrænsen og ellers overskrider 75% af køretøjets værdi, så bliver den højst sandsynligt totalskadet, ja. Det kan du desværre næppe snakke dig ud af.
    Men det lyder som om at du i første omgang skal arbejde på at få modpartens forsikringsselskab, til overhovedet at anerkende et ansvar. Det fik jeg skriftligt i mit tilfælde, og med dét i hånden, kan du så gå til mekaniker og taksator.

    Nu du selv nævner bremsekabler og bagbro, så er det selvfølgelig også vigtigt lige at få med, at bilen selvfølgelig skal være i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, hvis du ender med fortsat at køre i den. - Men den havde du nok godt regnet ud smiley


  • #9   12. mar #7
    Nu gør jeg mig ikke til dommer, hverken over dig eller dine handlinger, skrev som loven er, vedr forsikringsselskabets procedurer og min egen personlig mening hvis jeg skulle være indblandet i et uheld, desuden kommer Politiet ikke til et færdselsuheld medmindre der er personskade eller alkohol, stoffer eller lign indblandet.


  • #10   12. mar #9
    Smut du over på Facebook igen. Jeg er sikker på du kan finde nogle ligesindede med for meget fritid at diskutere videre med, for jeg gider ikke bruge yderligere tid på det. Så kan I dér blive enige om hvordan I vil løse andres problemer som I ikke har nogen aktier i eller kontrol over.

    Du får jo i hvert fald bevist lige præcis hvorfor det kan være en særdeles god idé at dække sig ind, når man som ejer af et ansvars-forsikret køretøj, ufrivilligt bliver konfronteret med den gennemsnitlige danske bilists manglende evner bag et rat og vage moral.

    Det er totalt irrelevant hvad loven foreskriver. Den eneste grund til jeg nævnte det, var fordi det ér en reel mulighed at bede en modpart om, for netop ikke at involvere politiet. Det stiller utvivlsomt ikke skadelidte dårligere. Jeg har aldrig påstået at en underskrift alene er afgørende for forsikringsselskabets afgørelse af skyld. Det er jeg udmærket klar over, og det har jeg aldrig insinueret. Blot var det for mig dét middel, der i situationen gav mig den fornødne tryghed til ikke at foranstalte yderligere, for at undgå modparten rendte fra sit ansvar. Det kan man mene om hvad man vil. Jeg forholder mig til at det havde den ønskede effekt.


  • #11   13. mar Hvis skadens omfang er stort nok til totalskade opgøres den i nye dele og ikke brugte. Det er en ret mærkelig regel, men ikke desto mindre sådan det er.

  • #12   13. mar Jeg kan ikke se noget problem i at indrømme, at man har kørt ud for ubetinget vigepligt, hvis det er det man har gjort, det ville jeg gerne indrømme skriftligt hvis det var tilfældet.

Kommentér på:
Totalskade - mekaniker eller taksator?

Annonce