{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.196 visninger | Oprettet:

Hakkende omdrejninger (Kænguru) Octavia 2.0 TDI DSG {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg lagt denne under transmission, men den kunne sikkert også passe under "motor" eller "Teknik".

Jeg har en Skoda Octavia 2.0 TDI DSG fra 2008, og er rigtig glad for den. Jeg har købt den fra ny, og kører 40-45.000 km. om året, og derfor har bilen netop rundet 187.000 km på tælleren.

Problemet:
For ca. et halvt års tid siden begyndte bilen at have nogle rystelser i omdrejningstælleren, en slags kængurukørsels-agtige tendenser – som også kan mærkes under kørsel. I starten var det en gang imellem, men på nuværende tidspunkt er det dagligt og opstår mest når bilen er drift varm, efter ca. 15-30 minutters kørsel, og fortsætter derefter til turen er slut. Hvis jeg skal prøve at forklare det, så har jeg det sådan at jeg faktisk kan mærke det hele tiden, sådan mere eller mindre… bilen er sådan lidt responsivrig/følsom – speeder responsen bliver ligeledes mere følsom.
Hvis jeg ligesom skal have noget visuelt forklarende, så er mit bedste bud nedenstående speeder-skala
Speederskala:
|<----- giver gas ----->|<----- neutral ---->|<---- slipper gas --->|
| Træder på speeder | fastholder farten | slipper speederen |
1. I ”giver gas”- området er der ingenting at bemærke
2. I ”neutral”-området (i det område hvor man er meget tæt på at slippe gassen eller fastholde farten – altså ikke hvor den skal ”bruge kræfter” på at fastholde farten), opstår der kænguruagtige rystelser i motor, og det giver sig udslag i rystelser i omdrejningstælleren. Dette er mest udpræget når hastigheden ligger på 50 km/t, men er også mærkbart ved andre hastigheder! De ”hakkende” udsving er på ca. 50 omdr/min, så på omdrejningstælleren er det ikke det store voldsomme, men det er slemt nok at man kan mærke det i hele bilen – dette er nært beslægtet med næste punkt!
3. Når man slipper speederen, sænkes farten i ”hak”, altså en hakkende fornemmelse. Dette er mest udpræget når omdrejningerne rammer 2.500-1.500 omdr. uanset fart. Den kan også finde på, idet speederen slippes, at den lige hopper 100-150 omdrejninger OP inden omdrejningerne falder (?)
4. Det er ligegyldigt om det foregår i ”D” eller manuel tilstand (Kører i D i 99% af tiden)
5. Det er mest mærkbart ved lave hastigheder og dermed lave gear, omkring de 40-60 km/t, da jeg forestiller mig at udvekslingen i gearkassen er tættest på 1:1 udveksling (eller sådan noget)
Videoeksempler:
http://www.youtube.com/watch?v=XtzEZM9INLA
http://www.youtube.com/watch?v=4inZD7zM2s0

Jeg har selvfølgelig forhørt mig hos mit værksted INDEN min serviceaftale var udløbet (pr. 1. august 2012), og her fik jeg at vide at det var ren indbildning at forholdet mellem det øjet ser var tæt beslægtet med at man ”følte” det. Pludselig i september har jeg den inde til endnu en prøvekørsel med mekanikeren, og NU kunne de konstatere ”fejlen”, og selv mærke det i bilen (meget heldigt at serviceaftalen var udløbet, æv!). Problemet er så nu at de ikke præcist kan sige hvad der er årsagen, og at det derfor må bero på en længere fejlsøgning (for min regning naturligvis)… men her har jeg det som om at jeg pludselig giver dem en blankocheck til fejlfinding, og det har jeg sgu ikke lige økonomi til.

Jeg skal til møde med dem på torsdag i denne uge (22. November 2012), hvor vi skal finde på et fælles fodslag. Jeg mener at de skal dække fejlsøgningen da jeg rapporterede problemet INDEN serviceaftalen, og de er åbenbart af en anden opfattelse.

Anyway, så vil jeg høre om der er nogen af jer der har været ude for noget lignende, og måsske kan komme med bud på specifik fejlsøgning. Jeg har en fornemmelse af at der er noget elektronik eller sensorer der giver fejlinformationer, uden dog at komme med en decideret fejlkode på værkstedet.
Hjælp.

NB. Alle service er overholdt hos samme forhandler gennem 4½ år, DSG olie er skiftet til tiden (hver 60.000 km) osv…


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hakkende omdrejninger (Kænguru) Octavia 2.0 TDI DSG
  • #1   19. nov 2012 Prøv og snak med dem igen, hvis du har raporteret fejlen i garanti perioden så SKAL de dække reparationen.
    Det er din Mechatronik enhed som er på vej ude.
    Nogen gange hjælpe ved at skifte olie + oliefilter , andre gange hjælper med at ændre lidt i selve softwaren for mechatronik enheden (værksted kan IKKE ændre det).

    Symptomen er kendt fejl på mechatronic enheder.

    Nogen gange er man bare uheldig og skal skifte helle Mechatronic enheden.
    Hvis din værksted er uvillig ti at dække for reparationen så kan du kontakte mig og kommer forbi så vi kan se hvad vi kan hjælper dig med.

    Skriv evt. en pb med din telefon nr. og jeg vil kontakte dig for lidt flere detaljer.


  • #2   19. nov 2012 Som Viper - skriver og det er en kendt fejl for årgangen.. Vi havde en del taxier der røg afsted med den fejl

  • #3   19. nov 2012 Hej begge to. Tak for svaret, og det er noget jeg vil fremlægge til vores møde på torsdag.

    Det skulle vel ikke være sådan at I evt. Kunne komme med lidt mere tekniske finurligheder, så teknikeren på mødet måske får en ahaoplevelse. Evt. Noget reference han kan slå op eller lign?


  • #4   19. nov 2012 Han kan ringe til VW i Grindsted .. Det var dem der fixede vores taxier og det var ifølge dem en kendt fejl

  • #5   19. nov 2012 http://www.faqs.org/car/audi-tt-32/power-train/ - en del her

    Men prøv selv at Google efter DSG Technical Bulletins eller noget i den stil.


  • #6   2. dec 2012 Aflutteden kommentar er at der ingen hjælp er at hente hos forhandleren. De siger at på grund af at problemet også opleves når man sætter gearvælgeren i manuel, og der med skulle "køre udenom" mechatronic enheden, at det derfor ikke er mechatronicen, men noget andet. Og det er denne "fejlsøgning" de ikke vil være med til på en så "gammel" bil, at jeg derfor selv skal stå for eventuelle omkostninger forbundet med dette.

    Umiddelbart hælder jeg til at købe en ny bil, men men men det koster sgu også.


Kommentér på:
Hakkende omdrejninger (Kænguru) Octavia 2.0 TDI DSG

Annonce