{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Bilstein/Eibach B12 Pro Kit på BMW E60

2.255 visninger | Oprettet:

Hejsa.
Jeg laver dette album, da jeg selv søgte den her slags da jeg ville sænke min bil på en seriøs måde.
Lad mig starte med at være helt ærlig. Jeg er nørd!
Jeg har haft min E60 523i i snart 2 år nu. Det var tid til at der skulle ske lidt nyt, for at genfinde glæden ved bilen. Jeg har altid syntes at bilen stod lidt højt på standardundervognen. Et quick fix kunne være at smide et sæt sænkningsfjedre på bilen, og det ville have løst "problemet" her og nu.
Men som den nørd jeg er, sætter jeg mig ind i, hvad der er af fede løsninger.
En god Bilstein eller KW gevindundervogn var i første omgang i søgeren, men jeg er ikke typen som ændre højde og jeg var pludseligt faldet over noget jeg synes var meget interessant.
Bilstein og Eibach er gået sammen om at lave 2 kits, som er super fede. Begge kits hedder B12, men der er 2 versioner. Pro Kit og Sport Line. Pro Kittet er tænkt som en daily drive og sportline er lidtmere ekstrem i sænkningen.
Nu kører jeg E60 og den model har designmæssigt ikke samme behov som mange andre BMWer. Det vil sige, at mange BMWer tit bliver sænktet 15-20 mm mere i for end i bag. Det får bilen til at se mere lige ud. En E60 står nærmest højere i bag end i for som udgangspunkt og derfor kunne man næsten ønske sig et omvendt kig, hvor bilen bliver sænktet mere i bag end i for, for at opnå den rigtige visuelle effekt...
Nå nok om design og udseende.
Jeg blev mere og mere varm på Bilstein/Eibach Pro Kit. Kittet sænker som udgangspunkt ca. 40 mm for og bag. Til E60 dog kun 30 mm for og bag. Valgte jeg Sportline, ville det være 45-55 mm i for og 30 mm i bag. Men da bilen jo, som nævnt før mere har behov for sænkning i bag end i for, så giver det ligesom ikke rigtig nogen mening...
Jeg bestilte undervognen på http://www.billig-gevindundervogn.dk Hvor jeg fandt den laveste pris på en dansk side.
Der ud over købte jeg nye toplejer, skåle, støvhætter osv. hos http://www.schmiedmann.dk/ som har fornuftige priser på deres stumper. De kan også levere originale dele, som jeg valgte at bruge på min bil.
Det hele blev samlet hos http://www.ribevejensauto.dk/ som jeg primært bruger som mit værksted. Efterfølgende blev bilen målt og justeret hos http://www.ovethi.dk/ i Varde.
Jeg har nu kørt med kittet i 4 dage, og jeg er nærmest lykkelig.
Som det kan ses på billederne, så er sænkningen moderat. Jeg har målt før og efter.
Da kittet har siddet på i 3 døgn, er bilen blevet ca. 25mm lavere i for og 20-22mm lavere i bag.
Jeg regner ikke med at sættet sætter sig mere nu (måske 1-2 mm)
Min bil har et originalt BMW aftageligt anhængertræk, som nok også medvirker til nogle få mm i bag.
Summa summarum er at bilen er blevet synligt lavere. Den er ikke sænket i kælderen, men det var på ingen måde mit mål. Den står synligt lavere end på en original M undervogn.
Køreegenskaberne er et kapitel for sig. Jeg havde læst mange rosende ord om B12 løsningen og mine forventninger er til fulde blevet indfriet. Jeg har tidligere kørt i mange sænkede biler, primært med H&R fjedre og forskellige dæmper løsninger. Men det her er super liga!!! Bilen er naturligvis blevet fastere, men på den fede måde. Grebet gennem sving er hysterisk meget federe og jeg tager mig selv i at blive nødt til at være opmærksom på min hastighed, for bilen er bare blevet hylende sjov at køre. Specielt på de små ujævne veje imponerer sættet, ved at give masser af fed fornemmelse og underholdning.

Budgettet for mit projekt ser således ud:
Bilstein/Eibach B12 Pro Kit: 7100,- inkl fragt
Originale undervognsdele fra Schmiedmann: 2980,-
Montering af undervogn: 1720,- (4 timer)
4 hjulsudmåling (justering ikke påkrævet da den passede) 400,-
I alt: 12.200,-
Det er mange penge, men jeg føler at det er det hele værd...
Du kan se flere billeder af bilen under min profil.

Roadrunner
Mand | 46 år | Oprettet: 28. jan 2007


Kommentér på:
Bilstein/Eibach B12 Pro Kit på BMW E60
Annonce