{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.134 visninger | Oprettet:

sælger fejl vedr. LED lygter {{forumTopicSubject}}

hej

har købt en Opel Mokka 1.4T Aut. Innovation 2017.

i salgsannoncen stod der med store bogstaver at bilen havde Intellilux Matrix LED forlygter ... men den har 'kun' AFL (Xenon), hvilket jeg vil mene slet ikke er det samme.
der står endvidere at den har el håndbremse, men det har den heller ikke.

hvordan og på hvilken måde gør jeg sælgeren (ejeren af bilforhandleren) opmærksom på dette ?

det er i min optik en 'forringelse', men kan der søges en eller anden form for kompensation ?

vh


Kommentarer på:  sælger fejl vedr. LED lygter
  • Bjerggaards
    Bjerggaards Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    apr 2006

    Følger: 23 Følgere: 56 Biler: 7 Emner: 1 Svar: 13.368
    #1   25. nov Du fortæller ham det..
    Ikke altid at salgstekster er korrekte, og da mange forhandlere har flere biler igennem konstant, så sker der kopi fejl. Også derfor næsten alle skriver noget med "skrivefejl osv osv kan forekomme"

    Men tjekkede du ikke bilen inden du købte den, for håndbremse burde være opdaget relativt hurtigt (Vær glad for at det ik er el forresten) Og lygterne er sværre at opdage ja, men ikke umuligt


  • #2   25. nov jeg kunne ikke huske det med håndbremsen, så det så jeg først, da jeg læste den igennem igen efter hjemkomst med bilen.
    jeg anede intet med forlygterne og troede det var LED, da de ikke lignede alm. forlygter.

    jeg var rigtig glad for min el håndbremse i min Insignia

    er der noget jeg kan gøre eller forlange ?


  • #3   25. nov Hvorfor starter du ikk med sælger, han er den eneste der kan gøre noget

  • #4   25. nov havde jeg da også tænkt mig, men ville lige hører de 'kloge' inden jeg gik i flæsket på sælgeren, så jeg kunne være forberedt på endnu en salgssnak fra hans side smiley smiley

  • #5   25. nov er den købt privat eller ved forhandler?

  • #6   25. nov Hvis du er medlem af FDM ville jeg starte med at kontakte dem, de har en del erfaring med den slags sager

    hvis ikke du er medlem af FDM så ville jeg sende en mail til forhandleren hvor bilen er købt, og i mailen påpege de to steder hvor du mener bilen adskiller sig fra annonceteksten

    Du kan i mailen vælge at foreslå en løsning, eller lade forhandleren komme med et udspil i forhold til en løsning som i begge kan leve med

    forvent dog forhandleren blot mener der er tale om skrivefejl, og henholder sig til hvad der sikkert står flere steder i papirerne og annoncerne fra forhandleren.

    Vedrørende intellilux led matrix lygter, så mener jeg slet ikke det findes i den model af opel mokka. Det er vist bare led kørelys der ofte er tale om når der står led forlygter på eksempelvis bilbasen, enkelte har dog tilsyneladende full led med automatisk nedblænding men ikke det der hedder intellilux led matrix


  • #7   25. nov har skrevet til forhandleren og han skriver at det er skrivefejl / meneskelig fejl og de efterfølgende har undersøgt at det er AFL lygter og ikke LED Intellilux LED forlygter og derefter skriver han at hvis det er kardinalpunkter i forbindelse med salget, foreslår han at lade handlen gå tilbage ...
    vi ønsker pt ikke at lade handlen gå tilbage, men i og med det ikke passer med salgsannoncen og bilen i slagsannoncen er gjort bedre end den er, så burde der være et eller andet afslag ???
    han sætter nok hele handlen på spids i håb om at vi lader det ligge.
    vi er ikke med i FDM.

    hvad kan vi nu gøre/skrive til forhandleren ?

    vh


  • #8   25. nov Rent juridisk er du berettiget til at få manglen udbedret - dvs. i dette tilfælde at få eftermontetet matrix LED. Der er dog den undtagelse, at hvis det er uforholdsmæssigt dyrt at eftermontere, kan du i stedet få en form for kompensation, der godtgør dig for manglen.

    Praksis fra det relevante ankenævn siger, at selv helt uvæsentlige mangler i forhold til det annoncerede takseres til 5.000 kr. Jeg vil dog mene, at matrix LED er bestemt væsentlig og bør dermed medføre betragteligt større nedslag i pris.

    Men det korte af det lange er, at forhandleren ikke bare kan løse det ved at tage bilen tilbage. Det kan I blive enige om, hvis det er det, DU ønsker, men det er ikke noget, han bare kan gøre. Han må eftermontere eller kompensere - sådan er reglerne.

    I praksis kan du dog blive udfordret af, at hvis forhandleren ikke er til at snakke med, så kræver det en retssag at få ham til at makke ret. Og det er hurtigt dyrere end et sæt lygter. Men ankenævnet kunne være første step, hvis forhandlingerne går i hårknude.

    Hvad vil du selv mene, er en fair kompensation? 10.000? Mere?


  • #9   25. nov #8
    Tager man ikke ved kompensation højde for prisen der er betalt for bilen?
    Har man betalt ekstra i forhold til markedsprisen for noget udstyr som ikke er til stede, er det vel nemmere at opnå en kompensation end hvis bilens pris er godt i forhold til markedet?
    Problemet er her i dette tilfælde er også, at netop de lygter der er annonceret med slet ikke fås til denne model, så er jo ret svært at udbedre for forhandleren


  • #10   25. nov Det er det værste ved sælgere , de kan få lov til at skrive alt muligt lækkert i deres salgs tekster. Og nederst skriver de "forbeholdt for tastefejl" eller sådan noget . Så er deres røv clearet. Der er svineri at de kan slippe af sted med det

  • #11   25. nov #9
    Der er uhyre mange faktorer, der spiller ind. Prisen er én af flere, for jeg tror til dels, du har ret. Jeg kan dog ikke forestille mig en kompensation under 8-10.000 i pågældende tilfælde som minimum. Men det er teori - for i praksis vil der næppe nogensinde blive kørt en retssag på en sådan sag for en bil i pågældende prisklasse.


  • #12   25. nov #10
    Det er den faktisk ikke. Retspraksis siger, man ikke kan smyge sig uden om ved at tage sådan nogle forbehold smiley


  • #13   25. nov Det er lidt interessant hvad der vil ske i tilfælde af, at intellilux led matrix lygter slet ikke var en mulighed fra ny, som René nævner i #6.

    Hvis det ender i retten, kan retten vel ikke tvinge forhandleren til at montere ulovlige lygter, eller montere lygter som ikke kunne tilvælges da bilen var ny (eller betale komp for det), blot fordi de har skrevet det i annoncen. Eller hva'?

    Det samme gælder vel parkeringsbremsen. Hvis den kun kunne fås som manuel, kan man vel ikke forlange at få en elektronisk.


  • #14   25. nov #13
    Nej, man kan aldrig tvinges til at eftermontere noget. Men man vil så skulle udregne en form for fiktiv værdi af, hvis bilen havde det - evt. ved sammenligning af priser for sammenlignelige bil modeller - og udbetale det som kompensation.

    Man kan også komme ud for, at udstyret er så væsentligt for køber, at KØBER må hæve handlen. Men sælger kan ikke bare lukke den på den måde.


  • #15   25. nov #11
    Der er desværre ikke lige nogle nye sager omkring manglende ekstraudstyr tilgængelige på bilklage.dk hvor man kan se gamle sager

    Det er jo svært at vurdere hvordan de takserer en forkert angivelse af lygter på en bil, men bare et gammel eksempel på en bil hvor BWS ikke virker når der regner.
    https://www.bilklage.dk/CMS/Upload/1/Documents/Anonymiserede%20afg%C3%B8relser/K%C3%B8b%20af%20bil/Oprindelig%20mangel%20Mangel%20p%C3%A5%20k%C3%B8bstidspunktet/13115%20kode.pdf

    Denne A4 har flere mangler og her ender erstatningen på 20.000 kr efter afgørelsen
    https://www.bilklage.dk/CMS/Upload/1/Documents/Anonymiserede%20afg%C3%B8relser/K%C3%B8b%20af%20bil/Oprindelig%20mangel%20Mangel%20p%C3%A5%20k%C3%B8bstidspunktet/14290%20Anonymiseret%20m.%20kode.pdf


  • #16   25. nov hvad skal jeg så som køber fortælle sælger ?
    - tror han vil gøre ALT for at snige sig uden om og ender med at jeg lever med det eller ophæver handlen ... jeg ønsker ikke at ophæve handlen, men ville blive glad for en kompensation på 5.000,- eller mere.
    jeg kan som kunde ikke rigtig se hvad der er det ene og andet uden at være 100% inde i hver enkelt bil model, men det burde forhandleren, som på sin hjemmeside beretter om 1100 bil handler om året.
    bilen stod til 200.000,- mens andre tilsvarende stod til ca 180.000 og op til 230.000 for nyere årgange om med samme eller mere udstyr.
    jeg er helt vildt glad for bilen, men blev skuffet, da jeg fik at vide det ikke var LED lygter.

    tusinde tak for alle jeres skriv og hjælp ... aner bare stadig ikke hvad jeg stiller op med sælger ...

    vh



  • #17   25. nov #16
    Hvis du forventer 5000 kr, skal du som udgangspunkt nok ikke starte ud med at forlange 5000 kr

    Hvor meget mindre en bil med AFL xenon er værd, i forhold til en AFL LED er jo svært helt at svare på. Fordi mokka tilsyneladende kun findes med AFL xenon, mens eksempelvis mokka X findes med AFL LED i modellen fra 2016 og frem.

    Som jeg ser det, er intellilux blot den nye betegnelse for AFL systemet i den opdaterede udgave på de nyere biler. Så det er vel i og for sig ikke en væsentlig mangel

    i og for sig har du jo fået det system du er blevet lovet, men pærerne er xenon mens der i annoncen står LED. Det har jeg personligt svært ved at se skulle udløse en refusion på over 10.000 kr


  • #18   25. nov AFL er Xenon og Intellilux Matrix LED er helt anderledes lygter, så jo der er stor forskel på disse lygtertyper.

    bilen er fra 7/2017


  • #19   25. nov AFL kan også fås som LED, det er dog kun i mokka X

    https://www.youtube.com/watch?v=XpO5hbhoAso

    Hvor er forskellen på AFL og intellilux ud over nogle AFL er med xenon?


  • #20   25. nov Sælger har været large og sige kom tilbage med bilen og annuller handlen. Der sker fejl og du har ikke haft øjnene med dig. Tag i mod tilbudet og køb en model med det du ønsker.

  • #21   25. nov #20
    Hvorfor skal sælger ikke følge reglerne? Man er ikke "large", når man kun tilbyder kunden en dårligere løsning, end man skal. Jeg ville jo heller ikke være large, hvis jeg solgte dig en vaskemaskine og tilbød ét års reklamationsret...


  • #22   25. nov er det en god ide f.eks. at bede om 10.000,- (ender sikkert meget lavere) og hvis ikke så skrive noget om ankenævn for biler (bilklager.dk) ... eller er det bedst bare at skrive om en kompensation og derefter se hvad han melder ud ?
    som sagt ønsker vi stadig at beholde bilen.


  • #23   25. nov #22
    hvis du vil have en form for professionelt svar, så var det måske værd at overveje medlemsskab af FDM og få deres hjælp

    min personligt holdning er, at din kompensation skal tilsvare det tab du har som følge af manglende udstyr. Matrix led forlygter kostede til en Astra 17.500 kr i tilvalg i forhold til standard
    AFL xenon har så også haft en eller anden merpris i forhold til standard

    så jeg vil mene du i bedste fald skal have difference fra AFL xenon til matrix led prisen, og så måske endda lidt mindre fordi bilen ikke er ny længere

    men jeg kan se at de her bilklage sommetider har nogle specielle afgørelser, eksempelvis en forhandlere med en A4 hvor der stod der var 8 airbags, selvom modellen faktisk aldrig har haft 8 airbags i de årgange


  • #24   25. nov jeg har dårlige erfaringer med FDM, så det er pt ikke en mulighed.



  • Brian S
    Brian S Tilmeldt:
    dec 2019

    Svar: 149
    #25   25. nov Hvis du går så meget op i de fucking lygter så kig dog på dem når du køber bilen. Han vil lade handlen gå tilbage for at lukke sylten på dig - kan jeg sgu godt forstå.
    Sælger kan da ikke begynde og sætte nye lygter på, lad handlen gå tilbage eller lær at kigge på det du køber en anden gang.


  • #26   25. nov #25
    jeg er ked af at jeg ikke er super bil sagkyndig som dig, så du må gerne være behjælpelig ved vores næste bilhandel, da sådan en enorm erfaring ikke bør gå til spilde.
    god dag til dig også ...


  • #27   25. nov #26
    Lad være med at tage dig af ham.


  • #28   25. nov #24
    Det var også blot et forslag på en der kunne tale din sag, og måske havde lidt mere indsigt i hvad der tidligere er givet af kompensation i lignende sager

    Hvis du ved hvad du forventer i kompensation, så ville jeg enten vælge og skrive et væsentligt højere beløb, eller lade ham komme med udspil

    Så kan du hvis ikke i kan blive enige jo indgive en klage til ankeklagenævnet for biler.
    Du skal her være opmærksom på det kan tage lang tid hvis ikke sælger vil indgå i en mægling


  • #29   25. nov Forstår ikk, du ik lader handel gå tilbage. Jeg ville aldrig blive glad for een bil, der ikk var som forventet. Da han har tilbudt retur handel, tror jeg ikk han tilbyder mere, og efter min mening helt fair.

  • #30   26. nov #27 helt enig og tak for alle dine fine skriv ...

    #28 vi har forsøgt at skrive til sælger, som nu er gået i flyverskjul og ikke svarer på kompensation og ej heller, hvad vi skal gøre ved nogle fejl der er på bilen, så det ser ud til at det ender hos bilklage.dk inden længe.

    #29 vi er meget forskellige, hvad angår mange ting i livet. Vi har brugt lang tid på at finde bilen og fik solgt vores egen dagen før denne handel.
    Bilen blev ved at være med i 'vores valg' og det endte med vi købte den bl.a. pga bedre lygter end vi havde på vores Insignia, som var udstyret med AFL+, hvilket er udgaven før Intellilux Matrix LED ... de fleste andre ting havde de andre biler også, såsom læder sæder, aut. gear, 2 zonet klima etc etc, så derfor da jeg tjekkede bilen kunne jeg se at den nye brugte Mokka havde anderledes lygter (visuelt) end vores Insignia, så jeg var overbevist om at den havde de lygter som beskrevet. Jeg blev dog klogere efter hjemkomsten med Mokka, at der står Intellilux på lygterne, hvilket jeg ikke var klar over, da jeg kiggede på dem.
    En retur handel ville gøre at vi stod autoløse, hvilket er pænt ufedt, når vi begge her i huset, har brug for bil.
    Bilen er fin nok, men sagt er der lovet udstyr som ikke er i bilen, derfor er en retursag ikke i spil overhovedet.
    ---

    vi er meget glade for bilen, men mener ikke at den er som lovet fra sælgers side og hvis prisen er sat efter udstyret, som ikke er der, så bør prisen vel også være lavere.
    Om bilen kan få LED lygter nu eller aldrig er sagen uvedkommende, bilen er ikke leveret med det udstyr som sælger beskrev og som en anden flink bruger skriver, er der på en Opel Astra 17.500,- i forskel på tilvalg af Intellilux Matrix LED i forhold til AFL.

    tak for alle jeres svar og hjælpsomhed smiley


  • #31   26. nov Håndbremsen kan næppe være kommet som en overraskelse, hvis du faktisk prøvede bilen. Den slags burde, hvis der skal være rimelighed, gå ind under undersøgelses pligt for køberen.
    Men nuvel nu er vi her, du skal vide at gennem billlage kan der gå år og dag. Der kan også nemt gå halve og hele år inden du ser nogle penge, selvom det afgøres til din fordel.
    Tror ikke der er nogen tvivl om at det vil blive afgjort til din fordel dog.
    Men forhandleren ender jo med, at skulle betale måske 10.000 i sagsomkostninger ud over en kompensation.
    Så tag arbejdstøjet på og lav det sidste skriv.
    Du kunne eksempelvis taksere lygter + bremse til 9500,00 kr.
    forelæg sælger dette og giv ham 5 hverdage til at acceptere og afregne. Alternativet meddeler du at der er oprettelse af en sag i gennem bilklage nævnet.
    Måske accepterer vedkommende det, eller foreslår måske 5000 kr. som ser ud til at kunne stille dig tilfreds.

    Har personligt lidt ondt af sælgeren her, han har tilbudt at ophæve handlen. Det burde faktisk i min optik række. Dog anderledes hvis der eventuelt har været udgifter i eksempelvis oprettelse af lån/pant/kredit. Men det er blot mig mening til den slags.


  • #32   26. nov #31 har ikke lyst til at skulle undvære bilen, men den er solgt med udstyr som ikke var det alligevel og det med EL håndbremsen, var jeg i tvivl om, da jeg stod ved bilen og ikke havde annoncen med. Det blev så tjekket da jeg kom hjem.

  • #33   26. nov @32 Det du skriver viser jo at du da du gennemførte handlen accepterede at der ikke var el-håndbremse - du var jo udmærket opmærksom på det.
    Mht. lygterne, hvis det er så vigtigt for dig, så forstår jeg simpelthen ikke at du ikke har gjort mere for at sikre dig at det var de ønskede lygter FØR du gennemførte handlen??

    Når jeg ser på en bil, så tjekker jeg selvfølgelig alle de detaljer der betyder noget for mig - det vil jeg anbefale alle at gøre. Den diskussion du har med forhandleren nu er meget lettere at have INDEN en handel - for begge parter.

    Jeg tilslutter mig dem der mener at forhandleren har strakt hånden ud til dig ved at tilbyde at lade handlen gå tilbage.
    I øvrigt skriver du i #30 at der også er nogle fejl - dem kommer du formentlig også til at diskutere med ham, så alt i alt ville jeg tage imod at lade handlen gå retur hurtigst muligt inden forhandleren fortryder det.

    Men hvis du er opsat på at beholde bilen og i stedet få nogle penge retur, så ville jeg tage ned til forhandleren og tale med ham og finde en løsning ansigt til ansigt. Er ret sikker på at han hellere vil give dig nogle tusinde (om det er 2, 5 eller 7 må I jo forhandle jer frem til) end at skulle tage bilen retur eller risikere en sag.


  • #34   26. nov Jeg tror heller ikke jeg havde opdaget det med lygterne, nok ikke lige det man kigger mest på.
    Mener også sælger slipper for nemt ved at lade handlen gå tilbage,



  • #35   26. nov det lader til at vi har fundet en kompensations løsning ... tak for jeres skriv

  • #36   26. nov Må man spørge, hvad forliget går ud på? smiley

  • #37   26. nov Alle her er nok nysgerrige på resultatet?

  • #38   27. nov Ikke stik af, kom tilbage med resultatet.. Giver du mad til alle dem der har prøvet at hjælpe dig her? smiley minus mig

Kommentér på:
sælger fejl vedr. LED lygter

x