{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Audi MMI Car-PC edition

3.763 visninger | Oprettet:

Mit lille Carina E projekt kører for fulde drøn, og jeg er pt ved at færdiggøre midt nye centerkonsol.
Inden dette kunne lade sig gøre, skulle der laves lidt forskellige "gadgets", der skulle bygges ind i.
Dette fotoalbum indeholder derfor en af de ting jeg havde sat mig for, skulle sidde i centerkonsollen...

Som en del nok ved, har jeg bygget 2 skærme ind i midt midter-konsol, der bliver tilkoblet hver deres car-pc system.
Jeg har manglet en ordentlig styring til disse, da min DIY rat-fjernbetjening kun har 4 knapper, hvilket ikke er nok til de forskellige funktioner.
Efter lidt søgen frem og tilbage fandt jeg flere nyere biler med en visuelt lækker styrings-enhed, og valget stod mellem at benytte BMW's iDrive eller Audi's MMI, som begge er multimedie-controllere, der findes i "de" biler som standard.
Da jeg faldt over en "defekt" MMI på ebay slog jeg til, og fik den til forærings-pris. Den tidligere ejer havde forsøgt at lakere den, og mere eller mindre smadret hele overfladen. Helt perfekt til et projekt som mit, der alligevel skulle laves CSTM.
Nå, men hele for at jeg kunne få plads til den skulle den gøres smal som overhovedet mulig, samtidig med at der skulle bygges et display fra min DAC ind i den, og en volumen-kontrol til denne.
Så det første store arbejde var at tilpasse den, og spartle den op til en pæn standard igen.
Efterfølgende skulle det elektroniske laves, og farven på de benyttede LEDs, skiftes.

For at styre en Car-PC kan man benytte et lille modul der har en resistiv-føler, og som ganske simpelt sender en digital kommando, alt efter hvilken modstand den tilføreres. Dette er også kaldet an A-D converter, da en analog spænding giver udslag i et digitalt output.
Nå, men alt fra MMI'en blev fjernet, og knapperne blev koblet op via et lille matrix-system, indeholdende modstande med forskellig værdi.

Lysdioderne blev også skiftet, og opkobling lavet lidt om, så de kan drives direkte fra USB, ligesom den benyttede controller.
Så produktet jeg har nu, er et styrings-modul der ved tryk på en given knap kan kalde en funktion i Windows, på samme måde som et normalt HID tastatur. Altså kan jeg skifte sang, mappe, kilde mm, direkte fra mit nye MMI konsol.
Displayet der sidder i toppen er en del af den ombyggede DAC, og viser volumen for systemet, båndbredde mm.
Drejeknappen styrer DAC'en direkte, og kører derfor ikke via Windows, men direkte til DAC'ens styring. Dermed er det sådan set 2 funktioner i en.

Jeg har valgt at beklæde det i carbonfolie, da jeg køre denne detalje flere steder i opbygningen, og da der bliver flere små elementer med dette.

Nå, men her følger lidt billeder.
Den helt store process er det nye centerkonsol, og når man ser dette forstår man især hvad denne MMI gør godt for...

Displayet er af typen VFD og har en grønlig farve.
Der kommer blå acryl henover, når jeg finder den eksakte nuance. Eks ses på sidste billede...

Essal AKA Aze .
Mand | 40 år | Oprettet: 29. apr 2004


Kommentér på:
Audi MMI Car-PC edition
Annonce