{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Montering af originale tågelygter på Ford Focus II 1,6 TDCI 2006

1.111 visninger | Oprettet:

Jeg ville have monteret tågelygter på mit daglige køretøj (Ford Focus II 1,6 TDCI fra 2006)
Det skulle være lige til da der er trukket stik og kabler i det originale ledningsnet.
alt der skal bruges er: en ny lyskontakt med tågelygte tænding til foran, to originale tågelygter med H8 pære og plastik dækselerne hvor tågelygterne skal sidde.

De originale stik til tågelygterne er tapet fast til ledningsnettet bag kofangeren, så det er nemmest at afmontere hele kofangeren.
plastik dækslerne og listen ovenover trækkes forsigtig af med håndkraft. De er kun monteret med clips og kan let rykkes af kofangeren. Start med den overste plastikliste og hiv derefter det nederste plastikdæksel af. Bag dækslerne er hullerne til tågelygterne.

(På billederne er markeret hvor stikkene er tapet fast. Man kan ikke komme til dem uden at pille kofangeren af. Farverne på ledningerne er sort og grøn/gul.)

stikkene kan forsigtigt skæres fri med en kniv, eller bindes fri fra tapen.
Stikkene og ledningen føres ned til hvor tågelygterne skal sidde og kofangeren sættes på igen med ledningerne hængende ud fra hullerne. Herefter monteres tågelygterne med to Hecx skruer. (Eller tågelygterne kan monteres først på kofangeren og sættes til stikkene før kofangeren monteres igen.)

lyskontakten i kabinen tages ud. Her skal plastikken tages af nedenunder kontakten. Den kan sidde fast med clips eller skruer.
Tag hånden ind under og før den op bag kontakten.
der vil være en stor clips for oven og for neden af kontakten. tryk dem mod hinanden og skub kontakten ud fra instrumentbordet. stikket tages nu af ved at åbne en clips og træk stikket af.
Ny kontakt monteres let med samme stik og kontakten skubbes tilbage i hullet i instrumentbordet. kontakten låser sig selv fast igen med de to clips. Vær opmærksom på at ledningerne bag ikke laver nogle vilde knæk. Plastikken sættes på igen og så skulle det hele gerne virke!

Virker det ikke, så tjek sikringen fir tågelygterne (samme sikring for tågelygterne foran og bagpå.)
sikringen er vidst nr. 48 i sikringsboksen over fodrummet i passagersiden.
det skal være en 20ah sikring (gul)


Jeg håber guiden kan hjælpe!
Den er kun lavet fordi jeg selv har stået en hel dag og ledt efter de originale stik som er forud monteret fra fabrikken.

(Placeringen af stikkene kan variere fra årgang til årgang, men min erfaring siger at det burde være ca. samme sted på både Ford Focus og Ford Focus C-Max.)

Plastik inddækningerne fra en C-max passer ikke på en Focus!
Lyskontakten fra en Mondeo passer ikke på en Focus!


God fornøjelse! :-)

Nico
Mand | 32 år | Oprettet: 3. maj 2012


Kommentér på:
Montering af originale tågelygter på Ford Focus II 1,6 TDCI 2006


  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Annonce