BMW i7 og 7-Serie - Nu også som elbil!.

BMW i7 og 7-Serie - Nu også som elbil!.

1328visninger 0 svar | 20. apr 2022


Bygget som elbil fra bunden af.


Hvad er nu det? Er den nye 7. generation af 7-Serie fra BMW blevet til en elbil? Ja og nej, for det som BMW har valgt, er at bygge den 7-Serie som både en elbil (i7) og med fossil brændstof motorer (7-serie).  I forhold til konkurrenten Mercedes S-klasse og EQS, så er i7 og 7-serien bygget på samme bund. 

i7, altså elbilen, fås i en variant kaldet i7 xDrive60. Den bruger to-elmotorer. En foran og en bagved. Foran yder den 260 hk og bagved yder den 312 hk på bagakslen. I alt yder den 544 hk og 744Nm fra et 101,7 kWh batteri. Den kan i følge BMW ramme op til 483 km på en opladning.  Det er flere kræfter end den tætteste konkurrent fra Mercedes og deres EQS. Desuden kan i7 også køre 240 km/h på topfarten, hvor EQS blot kan ramme lige over 200 km/h... En konkurrent til Mercedes EQS AMG kommer også fra BMW og M-afdelingen med en kommende i7 M70!. i7 xDrive60 kan i øvrigt køre fra 0-100 på 4,7 sekunder og er forberedt til Level 3 automatiseret kørsel.

Vælger man 7-Serien. Altså den med brændstofmotorer, så kan man stadig få den med benzin - eller dieselmotor. Dog udgår V12'eren, hvor en ny 8-cylinderet topmodel kommer i stedet. Den hedder 760i og bruger en 4,4-liter V8 med 543 hk og 750Nm. Den rigtige topmodeller bliver dog den kommende elektriske i7M dog. Den forventes med over 700 elektriske hestekræfter. Øvrige diesel - og benzinmotor er begge 3-liter rækkesekser kendt fra 5-Serien. hele programmet bruger i øvrigt mild-hybrid teknik.

For os dansker bliver de to nye Plug-in hybrider mest interessante. Modellerne hedder 750e og M760e. Begge bruger samme 3-liter rækkeskeser fra 740i og 735i, men får hjælp af et 18,7 kWh batteri. Ydelsen på 750e er derfor 490 hk. Vælger man den større M760e, yder den alene 380 hk fra benzinmotoren og 200 hk fra elmotoren. Det betyder så at den yder i alt hele 571 hk og 800Nm. 0-100 gør den også på blot 4,3 sekunder og kan køre over 80 km på strøm alene med en topfart på 140 km/h. 




M760e

Motorprogram: (xDrive= AWD)
Benzin
735i 3,0 (forventes ikke til Europa)
740i 3,0 xDrive 
750e xDrive  Plug-in Hybrid 3,0 490 hk, 700Nm
760i xDrive 4,4 V8 543 hk, 750Nm
M760e xDrive Plug-in Hybrid 3,0 571 hk, 800Nm
Elbil
i7 xDrive60 544 hk, 744Nm, 483 km
Diesel
740d 3,0 300 hk, 670Nm



Den nye 7-Serie er længere end forgængeren med kun 126 mm. Dog var den gamle 7-Serie heller ikke en lille bil...Som før fås 7-Serien forsat i en kort eller lang udgave. Dog er den i kabinen udstyret med det nye iDrive 8 software, der understøtter 5G netværk for hurtigt forbindelse på farten. I kabinen er i7 og 7-Serien meget ens. Begge får BMW's nye 12,3" digitale instrumentering bag rattet og et 14,9" touchskærm i midten. Mere interessant er det kæmpe 31,3" 8k skærm, som kan tilkøbes til passagerne bagi. Skærmen gemmer sig i loftet af bilen. Ikke nok med det, så gemmer der sig ved hver dørside et 5,5" touchpanel, hvor man kan styre skærmen. Vælger man det nye "biograf program", ruller bilen gardinerne for, dæmper lyset og bløder affjedring for at give mere komfort under kørsel....


Man kender kun prisen på den nye elbil i7, der vil starte fra 1.548.000 kr. 



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg




  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
BMW i7 og 7-Serie - Nu også som elbil!.
Annonce