Hurtige forbrugslån og billån uden sikkerhed er blevet en meget populær måde at låne penge på over hele verden. Forbrugslånene kræver nemlig ikke særlig meget at blive godkendt til, og samtidig går processen ekstremt hurtigt i forhold til traditionelle banklån.
Med et forbrugslån er det muligt at blive godkendt på bare 2 minutter, dermed er det typisk at foretrække for personer der skal bruge penge med det samme.
Lånene er dog typisk dyrere end banklån, hvilket gør, at mange bliver overrasket over det beløb, som de skal tilbagebetale.
Nogle lande synes derfor, at virksomhederne, der udbyder lån af denne type, ikke tjener landets interesser, da mange ender med at forgælde sig, når de benytter disse lån. Et af disse lande er Norge, som forsøger at stoppe optagelsen af lånene, ved at ændre markedsføringsreglerne inden for lånoptagelse.
”Vi ser flere og flere, der sammenligner bl.a. billån uden sikkerhed via vores tjeneste, og i Norge er tendensen klar, regeringen deroppe vil dette til livs” - udtaler Henrik Thomsen fra Scandilån.com.
Hvilke ændringer har Norge vedtaget?
Norges regering har fået vedtaget seks forskellige tiltag:
• Markedsføring skal tydeligt markeres
• Det skal klart fremgå hvilket slags produkt der markedsføres
• Markedsføring må ikke lægge op til, at forbrugeren skal tage hurtige beslutninger, eller drager fordel af at tage en hurtig beslutning.
• Alle tilbud skal have en varighed som gør, at forbrugerne kan nå at tage stilling til om det er et egentligt tilbud, og dermed også kan nå at indhente andre tilbud, hvis de ønsker.
• Ved brug af markedsføringsfirmaer, skal det tydeligt fremgå, hvilket finansieringsfirma firmaet repræsenterer.
• Hvis forbrugeren afslår at benytte sig at et tilbud, skal afslaget respekteres. Forbrugeren skal ikke forsøges overtalt eller på anden måde chikaneres.
Disse seks punkter er hovedtrækkene i den nye aftale, som man har fået forhandlet hjem, og som skulle komme forbrugerne til gode.
Hvad er hensigten med disse ændringer?
Norges regerings hensigt er uden tvivl, at gøre det lettere for forbrugerne – de eventuelle låntagere – at gennemskue de mange forskellige låntyper. Det kunne i Norge, før ændringen, være svært at vide, hvad man egentlig skulle betale tilbage, da de konstant blev bombarderet med tilbud og anden markedsføring fra finansselskaberne.
Regeringen beskriver selv målene som en tredeling:
• Forbrugeren skal være godt kendt med vilkår, aftaleforhold og de økonomiske forpligtelser før de indgår en låneaftale.
• Forbrugeren skal ikke anbefales eller motiveres til at indgå aftaler, som ikke passer til forbrugerens finansielle situation.
• Markedsføring af forbrugslån skal ikke være aggressiv og påtrængende.
Endvidere præciserer regeringen, at de er specielt opmærksomme på unge låntagere, som er i en særlig risikogruppe. Det er de, da de nemt kan komme ind i en ond cirkel, hvor man finansierer sine forbrugslån med flere forbrugslån.
Det har man for eksempel set gentagende gange i realityprogrammet ”Luksusfælden”, som vi kender herhjemme.
Kunne de samme regler blive vedtaget herhjemme?
Om de samme regler kunne blive vedtaget herhjemme er utroligt svært at spå om.
På nuværende tidspunkt er det ikke på nogle af regeringspartiernes dagsorden, men det kunne det sagtens gå hen at komme, hvis det viser sig at vi ligeledes får store gældsproblemer herhjemme i Danmark.
Vigtigst af alt er at læse det med småt, når man indgår lån, samt altid at rådføre sig hos en professionel, hvis man kommer i problemer.
