Det er lettere for bilejere at snyde med bilsyn

Det er lettere for bilejere at snyde med bilsyn

12434visninger 20 svar | 20. mar 2018

Online tjenester gør det muligt for bilister at styre uden om de synshaller, der ikke har en særlig høj godkendelsesprocent.


Når du som bilejer skal køre din bil til syn, har du i stigende grad mulighed for på forhånd at fravælge de synshaller, der ikke har en særlig høj procentsats for, hvor mange biler de godkender.

Det nye site Tjekbilsyn.dk er en af de hjemmesider, der gør det muligt for bilister at styre uden om de synshaller, der ikke er lige så generøse med godkendelsesstemplet som andre.

Spørgsmålet er, om sider som Tjekbilsyn.dk kan få synshaller til at gå på kompromis med kvaliteten af deres bilsyn for at være sikret kunder i butikken fremadrettet.

På papiret burde alle bilsyn i Danmark tjekke efter de samme ting og have de samme standarder, når det kommer til, hvilke biler der kan godkendes, og hvilke der må sendes til omsyn.

Men sådan er virkeligheden langt fra. Tal fra Tjekbilsyn.dk viser, at der er stor forskel på den andel af biler, som synshallerne godkender.

Ifølge tallene blev 508.410 ud af 773.830 bilsyn, der er blevet registreret i Tjekbilsyns system, ubetinget godkendt. Det svarer til en gennemsnitlig godkendelsesprocent på 65,7 procent. Men hvor nogle synshaller i Københavnsområdet har en godkendelsesprocent på 92 procent, godkender andre synshaller blot 65 procent af de biler, der kommer til syn.

Baggrund for tallene: Tallene på Tjekbilsyn.dk er trukket ud fra Tjekbil.dk's database, der sammenligner synsrapporter fra forskellige synshaller. Udover at sammenligne synsrapporter, henter Tjekbil også data fra Tinglysning, Skat og Trafikstyrelsen.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Det er lettere for bilejere at snyde med bilsyn
  •   20. mar 2018 Snyde hvem?

  •   20. mar 2018 Det bør ikke være godkendelses % der afgør hvor du køre hen
    Nogle steder har de jo firma aftaler med mærke værkstederne (hvorbilerne er forholdsvis nye og oftest gennemgået inden de køres til syn)
    Andre har måske flere privat personer (med ældre biler som måske ikke lige har den komplette tjek liste, nogle køre måske enda til syn for at få tjekket om der er mere man skal havde lavet hvilket måske slet ikke kan betale sig at gå igang)

    Med andre ord den burde være baseret på kunde vurderingen


  •   20. mar 2018 Ligesom så meget andet.. Det går ned af bakke

  •   20. mar 2018 Og nu kan jeg se i igen har nulstillet e-mail indstillingerne...

  •   20. mar 2018 Min gamle mx3 fik kæmpe omgang ved mekanikeren inden syn men under syn fik bilen bare tæsk, flækkede kofangeren, lavede hjulspin på prøve turen samt gav max gas så shift light lyste.. . Manden hos appbilsyn slog min bil ihjel og sagde den er dumpet.. Og kunne ikke omsynes... Så selv de store kæder er heller ikke helt gode.. Så jeg snyde syner...

  •   20. mar 2018 ved ikke lige hvor jeg har hørt det, men en motor skal kunne holde til ful gas til syn. måske jeg har hørt forkert. smiley

  •   20. mar 2018 ps. men jeg ville sku også blive sur, hvis de gjorde hvad de kunne for at splitte den ad, fordi de måtte.

  •   21. mar 2018 Det er min erfaring at kommer man med en ældre bil - så bliver de ved med at hamre, indtil de finder et ubetydeligt hul eller andet de kan dumpe bilen på - mens de andre gange på nyere biler slet ikke bruger spidshammeren eller checker bilen nær så grundigt - og det kan da kun være for på en nem måde at forbedre deres synsstatistik.

  •   23. mar 2018 Syntes det er dumt at vurdere på hvor mange biler de syner. Det skulle være på kvaliteten af bilsynet men det er jo svært at opretholde det. Fjern systemet igen så det kun er Færdselsstyrelsen der kan se det. Ligesom i gamle dage.

  •   23. mar 2018 Det skulle bare tilbage til statens bil syn igen. Det enden med en masse tvivl synede gamle vrag. Som vi måske selv skal købe en dag. smiley

  •   24. mar 2018 Hvem er det lige man snyder , sig selv og sin familie , jeg vil kalde det for bilsyn for dumis som ikke sætte deres eget liv særligt højt for ikke at glemme deres stakkels familie.

  •   14. maj 2018 en hver bilist kan da bare køre ind og få laver en forhånds tjek mod et mindre beløb så ved man da om det kan svare sig , man kan også evt benytte FDM ,

  •   14. maj 2018 Mit næste bilsyn i august bliver filmet.. Især hvis den skide spids hammer bliver taget frem..

  •   14. maj 2018 En spids hammer,laver ikke hul i en frisk plade smiley

  • Dennis K
    Dennis K Tilmeldt:
    jan 2018

    Følger: 1 Svar: 1
      15. jun 2018 Selvfølgelig... i følge de nye regler kan en pære få bilen kasseret...



  •   15. jun 2018 Dennis K

    Der er vel da heller ikke nogen der kører en bil til syn, uden at have kontrolleret samtlig pærer først?


  •   16. jun 2018 En pære kan sagtens falde holde op med at fungere på vej til syn - f.eks. kan nr. pladelyset gå bare man smækker bagklappen.

    At en enkelt pære ikke fungerer, burde ikke medføre et omsyn - derimod må man nok formode, at er det mere end 2 - så har man ikke være omhyggelig nok.


  •   16. jun 2018 Så en udsendelse om snyd med bilsyn forleden: her kunne jeg forstå at man bare kan give nr. pladenr. + et nogle tusinde i kontanter til en medarbejder ved et bilsynsværksted, så "syner" vedkommende bilen uden at se den - og den vil så heller ikke risikere at blive mødt af kontrollen, når den forlader synshallen.

  • Holger B
    Holger B Tilmeldt:
    aug 2008

    Følger: 4 Emner: 6 Svar: 24
      6. sep 2018 Jeg sendte min 107 på værksted fordi den trækker til højre. De kigger på den hvorefter den bliver synet uden fejl.
    Bilen trækker stadig til højre og de kan ikke finde fejlen. Hvad er et syn værd i dag . Det fortæller kun at der igen er x antal år inden du igen bliver indkaldt


Kommentér på:
Det er lettere for bilejere at snyde med bilsyn
Annonce