En julekalender med A'typiske biler - 8. December

En julekalender med A'typiske biler - 8. December

500visninger 0 svar | 7. dec 2021


Åhh ja, Fiat UNO, den mindste model i Fiat's modelprogram tilbage i de gode gamle 80'er.  En model som var ret så populær i sin klasse, og så var der også ikonet UNO Turbo I.E. En lille let raket med noget så specielt dengang, at den var udstyret med en Turbo . De fleste steder i Europa, uddøde Fiat Uno allerede i 1993, da afløseren Fiat Punto blev præsenteret. Dog var der lande med undtagelse såsom Polen, hvor UNO'en stadig blev produceret frem til 1995. Utroligt nok blev Turbo-motoren fra UNO'en genbrugt da Fiat præsenterede for deres nye PUNTO GT, næsten 10 år efter. Desværre havde UNO et ryg for at være den bil man sidst ville sidde i, hvis man skulle køre ind i et træ. Den var nemlig ikke særlig sikker. 

- Men hvad hvis jeg fortalte, at man stadig kunne købe den gamle Fiat UNO fra 1983, og helt op til 2013?. Det kunne man nemlig, hvor i det Sydamerikanske land Brasilien blev UNO stadig bygget på den gamle teknik.  






Da Fiat UNO blev præsenteret i Brasilien, var designet en smule anderledes end den Europæiske udgave, men efter 10 år på marked derover, fik modellen et større Facelift i 2004. Det nye design efter Faceliftet i 2004, gjorde at UNO'en så mere moderne ud dengang for sin tid, og navnet blev også ændret fra UNO til at hedde Grazie Mille, Fire Mille og Mille Way Economy. Kom an på hvad udstyrsmodel man valgte. 




Den Brasilianske Fiat UNO kom de første år med de helt gamle Fiat UNO-motorer fra 80'erne, men årtusindskiftet blev nye motorer præsenteret i UNO. Fiat kaldte dem Fire-FleX, og det hed de da de kunne køre på blændet benzin med Ethanol eller methanol. Det man kalder for Flex-Fuel.  Valget bestod enten af enten 1,0 FireFlex med 65 hk og 89Nm! Dog var der også en 1,3 Fire Flex med hele 70 hk og 112Nm. 





- Og Selvfølgelig var der også en Turbo.

Man kan ikke bygge en Fiat UNO, uden at også lave en model med Turbo - og det vidste Fiat-fabriken i Brasilien godt. Selvom den kun blev bygget i ét år (1995), og solgt i et meget begrænset eksemplar (1801 modeller), så var Fiat UNO Turbo en ikonisk bil derover som den var herover.  Motoren var den samme 1,4 Turbo med 114 hk. 



Fiat Elba Weekend var bygget på Fiat Duna, og det betød at det bund og grund var en Fiat UNO Stationcar.Modellen kom i 1995. 





Den "nye" UNO


I Europa blev UNO aldrig præsenteret i en ny generation, hvis man så bort fra Punto'en. Derimod blev en ny model i Sydamerika præsenteret i 2010. Den fik navnet Novo UNO, hvad oversat betød den nye UNO. Dog var Novo UNO bygget på Fiat's FCA-platform, som var en Platform de brugte til deres erhvervskøretøjer.  Motoren var de samme fra den forrige UNO og deres FireFlex motorer. 

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg




  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
En julekalender med A'typiske biler - 8. December
Annonce