Forkæl din bil hen over sommeren

Forkæl din bil hen over sommeren

14. mar 2018

Sommertid er ofte lig med bil-tid. Det betyder, at der er tid til at sætte lidt ekstra fokus på køretøjet, som har så stor betydning i hverdagen. I denne lille blog vil vi kigge på, hvad det særligt kan være værd at fokusere på, så man opnår de bedst mulige resultater – og dermed også den bedste køreglæde.  

Ligesom når man sætter huset i stand, så kan der også være ret mange ting at fokusere på, når det kommer til bilen. Det betyder, at man oftest er nødt til at lave en prioriteret liste, hvor man simpelthen starter med det vigtigste eller mest overkommelige og fortsætter, så længe man kan og vil. 

Der er mange måder at forkæle sin bil på i løbet af sommeren, og her får du nogle bud på, hvor du kan starte på din liste. 


Gode dæk  


Det er selvfølgelig altid et godt sted at starte. Når man vælger sine dæk, er der flere ting at tage højde for. Først og fremmest er der slidstyrken, som optimalt set skal være så høj som mulig. Der kan dog også sagtens være store forskelle i priserne, og derfor er det måske ikke altid bare at tage de dyreste, hvis forskellen på kvaliteten er lille.

Sikkert er det dog, at man skal have dæk, som leverer varen 100 % i deres levetid. Når man skifter til sommerdæk fra vinterdæk, er der eksempelvis ofte nogle andre ting, som er gode at fokusere på. Det kan være, at vinterdækkene primært skulle sørge for at holde bilen skridsikkert på vejene, mens sommerdækkenes funktion måske mere er at undgå at blive for varme og derigennem levere en sikker kørsel.


Giv undervognen en tur  


Hvis du ønsker at få din bil til at holde længst muligt i fremtiden, så er der al mulig grund til at sørge for, at undervognen har det godt. Hvis du endnu ikke har fået din bil undervognsbehandlet, og hvis den har nogle år på bagen, så er det sikkert slet ikke for tidligt at få givet den netop sådan en tur. 

En undervognsbehandling er i de fleste tilfælde ikke specielt dyr, og effekten af den er til gengæld ofte ret stor. Det gør, at bilen det længere undgår at ruste, og det er selvfølgelig ret afgørende, hvis den skal holde flest mulige år. 


Skal du sydpå?  


Danskerne elsker bilferie, og det stiller ret naturligt også nogle lidt større krav til bilen, end hvis man bare skal køre en tur i lufthavnen. Før man tager på bilferie, er der flere vigtige områder at få tjekket. Eksempelvis skal bremsesystemet simpelthen være helt i orden, for der kan være mange forskellige vejtyper, ligesom man måske skal køre i områder, som ikke minder om dem herhjemme.

Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at bremserne ikke har udsving, hvilket også er tilfældet med eksempelvis hele styrefunktionen. Skal man på bilferie, har man også et endnu større ansvar for at sikre bilens funktionsevne bedst muligt hele vejen rundt.  


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


x