Gode råd til køb af brugte biler

Gode råd til køb af brugte biler

25. jun

Når man skal til at købe ny bil, er der mange faktorer, man skal have ind over overvejelserne, inden man tager en beslutning. Derfor er der en række ting, man bør gøre inden, man skriver under på aftalen. Det kan være alt fra at tage en testtur, tjekke bilen efter for restgæld, og generelt se om bilens stand er i orden. Et sted, hvor der er god mulighed for at finde en brugt bil, er Peugeot forhandleren Tage Thomsen, hvor man kan finde en flot brugt Peugeot


Tjek efter om det hele er, som det skal være

Når man har besluttet sig for, at man vil købe en brugt bil, og man har fundet en bil, der ser god ud, bør man starte med at gennemgå det mest basale. Først og fremmest bør man til at starte med tjekke, om der er ubetalt gæld i bilen, hvilket man let kan slå op online. Dernæst, når man er ude og se på bilen, starter man med, at tage et overordnet kig på selve bilen og se efter små buler, ridser i lakken og rust på og under bilen. Man bør også tjekke bilens servicebog og se, om bilen er, som den skal være, og at den har de bremser og tandrem, som er anbefalet. Åben også dørene og tjek bilens indre godt igennem. Se blandt andet om instrumentbrættet virker, som det skal, og om alle vinduerne kan rulles op og ned. 


Tag en køretur

Når man har tjekket det mest basale, bør man helt klart tage bilen ud på en testtur. Det kan klart anbefales at have en ven, kæreste eller bror med, så man ikke overser noget. Tjek som det første om koblingen virker, som den skal, ved at sætte bilen i gear og trykke ned på pedalen. Start eventuelt bilen flere gange, så man sikrer sig, at tændingen virker, og at den altid starter uden problemer. Tag en køretur og tjek efter ratslør og om støddæmperne og gearene virker. Prøv også at køre bilen på motorvej og lyt efter motorstøj, når man kører hurtigt. Bremserne skal selvfølgelig også tjekkes, og her kan det betale sig at lave flere tests med forskellige hastigheder – her vil man ikke have nogen ubehagelige overraskelser. 


Få lavet et professionelt eftersyn af bilen

Selvfølgelig vil man selv ud og tjekke bilen igennem, inden man køber den, så man kan få en fornemmelse af den, og om man kan lide den. Derudover kan det også være en god ide at få en bilmekaniker til at lave et eftersyn af bilen, hvilket mange bilforhandlere i dag gerne vil hjælpe med. Som ufaglig kan det være svært om tændrørene eksempelvis skal skiftes, hvorfor det kan være meget fordelagtigt at få hjælp hertil. Eftersynet resulterer i en rapport, som man kan tage med til forhandleren af den brugte bil, man er interesseret i. På den måde kan man måske få et nedslag i prisen, hvis bilen har nogle mangler eller fejl.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


x