Gør bilen klar til foråret

Gør bilen klar til foråret

15. mar 2019

Bilen kræver altid en del for at blive klar til vinteren, men nu er vinteren snart ovre, og derfor skal du til at gøre den klar til det forestående forår og den efterfølgende sommer. For at sørge for, at bilen bliver mest mulig klar, er der en række ting, som du skal ordne. Hvilke ting der er tale om, kan du læse mere om i det følgende.

Rengør bilen

Med forår følger forårsrengøring. Derfor er rengøring af bilen også noget af det første, som du skal give dig i kast med. Når du rengør bilen, er det vigtigt, at du både gør det udvendigt og indvendigt på den. Det nytter ikke noget, at din bil er skinnende ren på ydersiden, men ligner en losseplads indvendigt.

Først og fremmest bør du sende din bil en tur i vaskehallen. Det er her, at den får den mest skånsomme og grundige vask, fremfor når du gør det på egen hånd. Sørg for at vælge et godt program, så bilen får den helt rigtige plejer her inden forårets ankomst. Efter vaskehallen kan du med fordel benytte lakpleje for at få bilen til at skinne ekstra meget. Du kan finde lakpleje, der fjerne kalkpletter og andre lignende ting på http://shopbilpleje.dk/produkt-kategori/lakpleje/detailer

Efterfølgende er det bare at gå i krig med bilen indvendigt. Sørg for at vaske ruderne, støvsuge bilen og tørre støv af. Der er ingen grunden til, at du kun gør arbejdet halvt, så sørg for at komme godt i bund - på den måde slipper du for ekstra arbejde næste gang, at du skal gøre bilen ren.

Få skiftet dækkene

Når det bliver frostvejr og koldt udenfor, er det vigtigt, at du skifter fra sommerdæk til vinterdæk. Men når frosten aftager, og vejret bliver varmere, er det nødvendigt, at du skifter tilbage til sommerdækkene. Det er ikke særlig sundt for din bil at blive ved med at køre på vinterdæk, når det kolde vejr er forsvundet, og du slider unødvendigt på dine vinterdæk.

Inden du skifter til sommerdækkene, kan det være en god ide at tjekke om dækmønstret er, som det skal være, eller om de er så slidte, at du skal ud og have fat i nogle nye. Hvis du kan se, at mønsteret er mere slidt, end det burde være, er det vigtigt, at du skifter dæk og ikke lader dig nøjes. Vælger du at køre med dæk, der har et for slidt dækmønster, vil din bil ikke kunne yde sit bedste, og i værste tilfælde vil den ikke kunne gribe ordentligt fat i vejen.

Tjek op på om alt som det skal være

Vinteren kan i nogle tilfælde være skadelig for din bil. Grunden til dette er blandt andet det salt, der bliver strøet på vejene, det hårde vejr og lignende. Derfor er det vigtigt, at du tjekker op på, om alt er som det skal være på din bil, inden du begynder at køre den rundt i forårsvejret. Du kan enten vælge at tjekke op på din bil på egen hånd, men har du ikke kompetencerne til det, kan du med fordel sende den på værksted. Her ved de lige, hvad de skal kigge efter, og hvordan de efterfølgende skal fikse det, hvis de finder noget, der ikke er, som det skal være.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce