Hold bilen ren

Hold bilen ren

8. maj

Er din bil dit et og alt? Hvis den er det, som den er for rigtig mange mennesker, så skal den da ikke snydes for at blive holdt ren. Hvis du elsker din bil højt, så forsømmer du den helt sikkert heller ikke, men hvad nu hvis du kunne spare et par ture i den lokale vaskehal? Det kan være en halvdyr omgang, især hvis din bil skal have den helt store tur hver gang med både vask og polering.


Med den helt rette autoshampoo kan du måske ikke ligefrem erstatte alle dine ture i vaskehallen, men du kan helt bestemt skære ned på forbruget. Det eneste det kræver er noget knofedt, en god autoshampoo og en masse vand. Så du skal muligvis have haveslangen frem, en god børste eller klud. Du kan jo passende gøre bilvasken til et søndagsprojekt i sommervarmen. Mon ikke der er nogle børn derude, som godt kunne tænke sig at få lov til at pjaske rundt med haveslangen. Det behøver bestemt ikke være kedeligt at vaske bil, men det behøver bestemt heller ikke være lige så dyrt, som det er i de danske vaskehaller. Din elskede bil fortjener at blive holdt ren, men du, din familie og måske dine børn kan gøre det mindst lige så godt selv.


Brug vand og to spande

Måske kender du metoden, men det er et smart trick til dig, der vil kaste ud i det berømte søndagsprojekt med at vaske bilen. Det handler helt simpelt om, at du skal bruge to spande med vand, når du vasker din bil. Det er grundlæggende for at undgå ridser. Det handler om, at du har en børste eller en vaskehandske, som du først dypper i spanden med vand og shampoo. Når børsten har været i kontakt med bilen, vasker du børsten i spanden med det rene vand, hvor der ikke er shampoo i. Derefter kan du fint dyppe børsten ned i spanden med autoshampoo igen, og på den måde får du den bedste bilvask med minimal risiko for at få vaskeridser. Det er da smart. Din bil skal jo have det bedste og bestemt ingen ridser. Men du behøver altså ikke køre i vaskehallen for at undgå ridser, du kan bare benytte to spande, en masse vand og ikke at glemme shampooen.


Giv din bil kærlighed

Udover at du selvfølgelig gerne vil og skal vaske din bil udvendigt en gang imellem, så kan den jo også trænge til lidt kærlighed indenfor. Det er jo trods alt der, hvor du selv sidder med familien og venner, når I skal på tur. Rene sæder er bare lækrest. Men det er nu heller ikke særlig besværligt, det kræver en våd klud og en støvsuger. Måske du også kan sætte de lidt ældre børn til det, hvis du altså har nogle. Men det er i hvert fald bare følelsen af luksus, når bilen er gjort rent både indvendigt og udvendigt. Hvis du tilbringer meget tid i din bil, er det ekstra vigtigt, at den er ren, for at du føler dig tilpas og hjemme, når du suser rundt i landet.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg