Husk at holde bilen ren og pæn

Husk at holde bilen ren og pæn

17. apr 2019

Stort set alle bilejere har det på samme måde, når man køber ny bil. Det første stykke tid, imens bilen stadig føles helt ny og lakken nærmest skinner på bilen, gør man en kamp ud af, at bilen skal forblive på den måde. Men det bliver som bekendt hurtigt hverdag igen, og så snart man kommer ud af rytmen med at holde bilen ren, kan den hurtigt komme til at se gammel og slidt ud. Det kan nemlig være temmelig besværligt at gøre bilen helt ren, og især hvis man ikke lige har det rigtige udstyr til det. Men med den rigtige autoshampoo, der skånsomt får bilen til at se flot ud igen uden at indeholde nogen former for glansforstærkere, bliver det bare meget lettere at få sin bil til at skinne regelmæssigt igen. På den måde slipper man for at få for meget sved på panden over sin bilvask, og samtidig bliver det ved med at være sjovt at vise bilen frem til vennerne og svigerfaren.


Få din brugte bil til at se helt ny ud

Når man køber brugte biler behøves det bestemt ikke at betyde, at den skal se gammel og slidt ud - tværtimod. Hvis man blot sørger for at holde den ren og pæn, kan en brugt bil let komme til at se splinterny ud. Alt det kræver er to vaskespande, et par gode vaskehandsker, en haveslange, helst et microfiberhåndklæde og selvfølgelig en autoshampoo, der både skåner bilens ydre og samtidig får den til at skinne. For at man ikke ridser bilen under vasken bruges to spande med vand - en med rent vand og en med vand og den rigtige mængde autoshampoo.


Man starter bilvasken med at dyppe vaskehandsken i shampooen og begynder med at vaske bilen fra taget af og ned. Hver gang man skal have nyt autoshampoo på handsken, vasker man den først af i det rene vand. På den måde undgår man, at jord og skidt fra bilen kommer med i bilvasken, da det kan ridse bilen, hvis det sidder fast på handsken. Når man har vasket hele bilen, skyller man bilen ren med en haveslange eller en højtryksrenser, og til sidst tørrer man bilen af med microfiberhåndklædet, så man slipper for pletter og kalkmærker på bilens lak. Desuden er det aldrig en god ide at vaske bilen i direkte solskin, da det kan forårsage mærker fra vandet i bilens lakering. Vask enten bilen under et halvtag, eller vent til at solen har gemt sig bag en sky.


Hvis man husker sig selv på at vaske bilen regelmæssigt, så holder bilen sig ren og pæn, og bilens værdi forbliver højere, hvis man en dag vil sælge den videre. Som guiden også viser, er det virkelig ikke særlig besværligt, når først man lige er i gang. Desuden føles det bare bedre og ser meget bedre ud at køre rundt i en nyvasket bil end en støvet og beskidt en af slagsen.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce