Hvornår skal man vælge splitleasing?

Hvornår skal man vælge splitleasing?

16. jul 2019
I Danmark er arbejdsgangen blevet meget lettere at tilpasse ens eget og firmaets behov. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, er det ikke nødvendigt med en separat firmabil. Du kan i stedet køre erhvervskørsel i den egen privatbil. Du kan også anvende din egen bil, hvis du arbejder for et firma. I begge tilfælde er det vigtigt at holde styr på din kørsel: Hvornår er det privat, og hvornår er det erhverv? Her er splitleasing måske løsningen for dig, da der er tale om en fleksibel leasingaftale.

Hvad er splitleasing?
Splitleasing betyder, at alle omkostningerne for din bil, herunder både finansiering, brændstof, vedligeholdelse, afgifter og forsikringer bliver delt mellem din private- og erhvervsmæssige kørsel afhængig af, hvordan bilen bliver anvendt. Rent lavpraktisk bliver der lavet to enslydende splitleasingaftaler på samme bil til henholdsvis et firma og en privatperson. Hermed slipper du for at blive beskattet af fri bil, men du bliver i stedet faktureret en procentdel af bilens omkostninger. 

Hvis du eksempelvis kører 70% erhvervskørsel og 30% privatkørsel i din bil, bliver 70% af bilens omkostninger faktureret dit firma, imens de resterende 30% bliver faktureret dig, som privatperson. Splitleasing sparer derved firmaet 30% i forhold til almindelig erhvervsleasing af firmabiler. Det skal ses som et smart og fleksibelt alternativ til firmabilsordninger og kørselsgodtgørelse, som tilgodeser både firma og medarbejder. Du er som splitleasingbruger dog forpligtet til at føre en splitleasingkørebog, som holder styr på splittet mellem privat- og erhvervskørsel.

Er splitleasing noget for dig?
For at splitleasing giver et økonomisk udbytte for dig, skal du have mere end 60% erhvervsrelateret kørsel. Anvender du derfor din egen privatbil i erhvervsmæssige sammenhænge over 60% af bilens samlede køretid, bør du kraftigt overveje splitleasing.

Særligt for selvstændige erhvervsdrivende er splitleasing en god og økonomisk løsning, da du sparer firmaet for omkostninger og beskatning. Her er det ikke i lige så høj grad nødvendigt at køre over 60% erhvervskørsel for at du sparer penge, da det hurtigt bliver en gunstig løsning, der kan ses på bundlinjen.

Hvis du kører i særligt eksklusive biler med høj beskatning, kan det ligeledes betale sig at anvende splitleasing, selvom under 60% af din kørsel er i erhvervsmæssige sammenhænge. 

Fordele og ulemper ved splitleasing
Fordelene ved splitleasing er mange. Da du slipper for firmabilsbeskatning, har du mulighed for at købe en dyrere bil. Det bliver samtidig nemmere for dig i hverdagen, da du ikke skal lade firmabilen stå på arbejdspladsen efter endt arbejdsdag, men blot kan fortsætte turen hjemad. Du og firmaet kan slippe for en masse tidskrævende papirarbejde, men firmaet skal stadig kun betale for den tid, du bruger bilen til erhvervskørsel, da resten afregnes som privatperson. Hvis du ønsker at gøre det endnu lettere, kan du eller firmaet også med fordel investere i en elektronisk GPS baseret system, som kan føre automatisk kørebog over splitleasingen.

Af ulemper skal nævnes, at Skat stiller store krav til dokumentationen i forbindelse med splitleasing. Her skal blandt andet noteres dato for kørslen, kilometertællerens daglige stand ved start og slut og fordelingen mellem privat- og erhvervsmæssig kørsel. Hvis ikke du har papirarbejdet i orden og får dokumenteret din kørsel korrekt, kan Skat afvise dit kørselsregnskab, og så bliver det hurtigt en dyr fornøjelse. Dette kan den elektroniske kørebog dog afhjælpe kraftigt, da al dokumentation i forbindelse med splitleasing bliver automatiseret.

Gør livet lettere med elektronisk kørebog
Med en elektronisk splitleasingkørebog kan du spare tid, da kørebogen automatisk registrerer alle dine kørte ruter gennem GPS-tracking, og din kørsel kan samtidig nemt adskilles i privat- og erhvervskørsel. Den elektroniske kørebog leverer automatisk data til splitleasingkørebogen, så du også er sikker på at modtage de kørepenge, du har ret til i forbindelse med splitleasing. Det bliver derved nemt for dig, som splitleasingbruger, at følge med i din kørsel og antal kilometer. 

Kørebogen er naturligvis forsikringsgodkendt, og du kan få adgang til din elektroniske kørebog fra både Mac, PC, IOS og Android. Med en simpel plug ‘n’ drive funktion kan den elektroniske GPS-enhed, der hører til kørebogen, indsættes direkte i din bils OBD-stik. Trackeren kan ligeledes fungere som tyverisikring, og blive tilkoblet en døgnbemandet G4S Alarmcentral, som automatisk bliver alarmeret i tilfælde af tyveri. Den kan naturligvis tilpasses netop dit og dit firmas behov, samt integreres i jeres eksisterende ERP-system. Så bliver det ikke nemmere at være splitleasingbruger.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce