Kan bil på abonnement virkelig betale sig?

Kan bil på abonnement virkelig betale sig?

14. maj

Skal bilen købes, leases eller abonneres på? I dag er det muligt at finansiere bilen på flere måder. Blandt andet via det seneste skud på stammen: Bilabonnementet. Men kan et abonnement virkelig betale sig? Det har vi kigget nærmere på.


Populært sagt plejer man at sige, at man skal eje en bil i ca. 6 år, før det kan betale sig at eje. Ønsker man til gengæld at skifte bilen ud hver 2.-3. år, bør man vælge leasing. Men hvordan forholder det sig med et bilabonnement? Her er bindingsperioden på en bil helt ned til 30 dage, så det må jo være dyrere end leasing. Eller hvad?


Faktisk holder fordommene ikke stik. Et bilabonnement er ikke nødvendigvis dyrere end leasing. Den skinbarlige sandhed er, at bilabonnementet kan være billigere. Det viser beregninger fra den uafhængige bankportal Mybanker.

Men først skal vi lige have på plads, hvad et bilabonnement helt præcist går ud på.


Bilabonnement = all inclusive

I løbet af det sidste års tid er der kommet et alternativ til bilkøbet og privatleasing, hvis man ønsker størst mulig fleksibilitet og bekvemmelighed. Bilabonnementet.

Tegner man et bilabonnement, har man mulighed for at binde sig til en specifik bil 30 dage ad gangen. På den måde har man som forbruger altid mulighed for aflevere bilen, hvis man skal ud på en længere rejse, eller skifte den til en anden, hvis behovet ændrer sig.


I et bilabonnement er alt inkluderet. Dvs. grøn ejerafgift, sommerdæk, forsikring, vejhjælp og service. Hos Dribe, som dette indlæg tager udgangspunkt i, er vinterdæk også inkluderet.


Det eneste, som du skal forholde dig til med et abonnement, er den månedlige ydelse. Det gør det nemt og overskueligt at holde styr på sin biløkonomi uanset, hvilken bil man har, eller hvor længe man ønsker at have den.


Et fornuftigt alternativ til privatleasing og bilkøbet

Mybanker har taget udgangspunkt i bilabonnementet fra Dribe. Dribe benytter biler fra Semler Gruppen, der bl.a. importerer Audi, VW og Skoda.


Til beregningerne har Mybanker valgt en VW Polo Highline og en Audi Q2 Sport. Begge med automatgear. Leasingaftalen er tilsvarende modificeret, så udstyr og antal kilometer passer med Dribe-aftalen.


Tegner man et abonnement på Poloen, bliver den månedlige ydelse 3.998 kr., hvoraf de 499 kr. er prisen for at være medlem hos Dribe. Både forsikring, serviceaftale, dækudgifter og ejerafgift er inkluderet i den månedlige ydelse.


Vælger man i stedet at lease bilen, koster det 4.125 kr. om måneden. Man sparer altså 127 kr. om måneden ved at vælge abonnement frem for leasing.


For Audien bliver besparelsen endnu større. Her er den månedlige ydelse ved Dribe-abonnementet 5.898 kr. og 6.721 kr. ved en leasingaftale. Altså en forskel på 823 kr.




Dribe vs. leasing – Polo 1,0 TSI Highline








Dribe vs. leasing - Audi Q2 1,4 TFSI S Tronic




Både Poloen og Q2eren på abonnement er billigere end leasing, selvom der kun er 30 dages binding på selve bilerne hos abonnementstjenesten Dribe. Der er altså både mere fleksibilitet og større besparelser at hente, når man sammenligner abonnementet med leasing.


I forvejen konkluderer Mybanker, at det er billigere at lease end at købe en ny bil, hvis man ser på en periode over 6 år. Bilabonnementet er altså et fornuftigt alternativ til både privatleasing og bilkøbet.


Hvordan foretrækker du at have bil? Lease, eje eller abonnere?



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg