Kvinde, kend din bil

Kvinde, kend din bil

11. jun 2018

Kære kvinde. Inden du ender ud med en bil, som ikke klarer den gennem syn eller som punkterer midt på vejen til arbejde eller sommerhus, så læs med her. Med denne lille dæk-guide med gode tommelfingerregler, kan du smyge dig udenom de værste skader og fejl, som mange biler tit lider under på grund af ringe vedligeholdelse af hjul og dæk.

Lufttryk i dæk

Du kender sikkert følelsen af at cykle rundt på en cykel, hvor dækkene skulle have haft en tur med cykelpumpen, inden afgang. Det kan være ubehageligt, når man føler at dækket skrider og at cyklen har sværere ved at komme op over kanter. Værst er det, at hjulene under selve dækkene kan blive skæve og beskadigede, hvilket kan ødelægge din cykel.

Forestil dig dette scenarie, blot med din bil. Så forstår du måske, hvor vigtigt det er, at dine dæks optimale lufttryk vedligeholdes. Dette er vigtigt for, at bilen kan køre optimalt, men også for din egen og passagernes sikkerhed.

Mere teknisk, er lufttryk den mængde luft og altså det tryk, som befinder sig inde i dækket. Dæktrykket på en almindelig personbil kan ligge på omkring 2,0 bar, hvor de på en cykel bør være noget højere. Jo smallere dæk, jo højere lufttryk er nemlig nødvendigt.

Lufttrykket i din bils dæk bør som udgangspunkt tjekkes en gang om måneden. Dette er for at undgå, at bilens styre- og køreegenskaber påvirkes negativt. Med det forkerte lufttryk kan din bil og hjul skades, og du øger risikoen for uheld i trafikken.

Hvordan tjekker jeg lufttrykket?

For du tjekker dine dæks lufttryk og eventuelt begynder at pumpe dækkene, så bør du kende til de anbefalede lufttryk til netop dine dæk. Dette kan du finde i brugsvejledningen til din bil, på bilproducentens hjemmeside, på det mærkat som sidder på indersiden af førerens dør, på indersiden af tankklappen eller i handskerummet.

Du kan tjekke og justere trykket med en dæktrykmåler derhjemme, eller med den dæktrykmåler som befinder sig på de fleste tankstationer. Fremgangsmåden er som følger:

-       - Skru ventilen af dækkes

-       - Sæt måleren på ventilen – påsæt godt ind i måleren så luften ikke siver ud i siderne

-       - Måleren viser dine dæks nuværende dæktryk

-       - Hvis nødvendigt – juster dækkets tryk direkte på måleren

-       - Afmontér måler og skru ventil på igen

Vær ikke nervøs for, at der kommer enten for meget eller for lidt luft i dækkene. Dette er stort set ikke muligt.

Slitage og gamle dæk

Det er altså både nemt og hurtigt at tjekke lufttrykket på dækkene. Der er i hvert fald mange grunde til, at det skal holdes vedlige – mange flere end der er punkter i fremgangsmåden herfor. Derfor kan du ligeså godt tjekke dine dæks ydre stand, da dækmønsteret også har stor betydning for bilens ydeevne og sikkerhed.

Dækmønsteret er en del af din bils dæk, da det sørger for at dækkene kan gribe ordentligt fat i vejen, når den kører. Er dækket slidt for meget ned, vil det ydermere kunne resultere i et punkteret dæk. Er det tilfældet, og har du brug for en bil, imens du sparer op til næste store reparation, så kan dette link før dig videre til gode leasing-priser.

Men fakta er, at du nemt og hurtigt kan tjekke, om dækmønsteret er slidt for meget ned, ved at bruge en dansk tyve-krone. Hvis du holder mønten nede i mønsterets revne, med Dronningens portræt op ad. Hvis mønten kan synke til Dronningens hals eller mere, så er dit dækmønster helt optimalt.

Der er altså ingen undskyldningen for at holde øje med dine dæk. Det er trods alt dem der skal trille dig og din bil frem og tilbage – og de kan tjekkes på under 5 minutter, næste gang du tanker.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce