Regler for autostole vedrørende skiferien

Regler for autostole vedrørende skiferien

4. jul 2019
Danskerne er vilde med skiferie. Rigtig mange vælger hvert år at køre fra Danmark mod enten syd eller nord, for at nyde feriedagene med familien ved at suse ned ad snehvide bakker i naturskønne omgivelser. Selv som erfaren bilist, der kender de danske regler for sikkerheden omkring bilen, og som har styr på reglerne for, hvordan børn skal spændes sikkert fast, kan der være nogle sikkerhedsforanstaltninger, som du bør tage sig, før du kører ud af Danmark. Reglerne varierer nemlig mere end du umiddelbart tror i europas lande. 

Vær orienteret om reglerne uden for Danmark

Selvom det muligvis ikke er første gang i vælger at tage bilen på skiferie, kan der være en del ting, i mangler at orientere jer om, som er forskellig fra de danske regler. Hvis i ikke er blevet konfronteret med eventuelle overtrædelser af andre landes regler for trafiksikkerhed, kan det være svært at vide, om i har gjort noget forkert. Når i skal afsted på skiferie næste gang, er det derfor en god ide at orientere jer i reglerne for det specifikke land, som i tager til. Der kan nemlig være små variationer i færdselsreglerne fra land til land. Ved i endnu ikke hvilket land der bliver destinationen, kan i finde tilbud på jeres næste skiferie hos Vinterly. Her kan i nemlig få tilbud som passer til lige netop jeres ønsker for skiferien.

Reglerne for autostole i europæiske lande

Når i tager afsted som familie, med et eller flere små børn, er autostolen et vigtig remedie at have med i bilen. Rigtig mange danske familier er i forvejen vant til at bruge autostolen i Danmark. Derfor er der mange, som ikke tænker over, at reglerne for brug autostole faktisk er forskellige i de europæiske lande. I Danmark skal barnet være fastspændt til sikkerhedsudstyr, så længe det er under 135 cm i højden. Desuden skal autostolen være godkendt, passe til barnet i forhold til dets størrelse, alder og vægt, og helst være bagudvendt indtil barnet når treårsalderen. I andre lande er kravene for, hvornår barnet skal sidde i autostol, anderledes.
 
I disse lande er autostolen et krav til større børn

Når i kører rundt i en dansk bil i Italien, gælder der de samme regler, som i kender fra Danmark. Dog er reglerne anderledes, hvis i vælger at leje en bil i Italien. Her er autostolen eller siddepuden et krav, når det gælder børn, som vejer mindre end 36 kg og er lavere end 150 cm. Her er autostolen altså et krav til børn, som ikke behøver det i Danmark. Kører i til Østrig, skal børn under 14 år eller 150 cm sidde i en sele eller en autostol, som passer til det enkelte barns størrelse, når i når ind i landet. Det er desuden vigtigt at sikkerhedsudstyret går ind under ECE standard 44/03 eller 44/04.
 
Her er autostolen lovpligtig i næsten samme omfang som i Danmark

I Norge er det et krav, at børn under 135 cm skal sidde i et barnesæde, som er tilpasset barnets størrelse. Hvis barnet er mellem 135 cm og 150 cm, kan det bruge en almindelig sikkerhedssele sammen med en selepude. Ligesom i Danmark anbefales det i Norge, at små børn sidder bagudvendt. Her anbefales det imidlertid indtil barnet når en alder af 4 år. Sverige har samme regler for børnenes sikkerhed som Danmark. Dog har børn under 140 cm ikke lov til at sidde på forsædet, med mindre airbag’en bliver deaktiveret. 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce