Sådan sparer du penge på din bilforsikring

Sådan sparer du penge på din bilforsikring

6. nov 2020
Sponsoreret indhold.

Der kan være mange udgifter forbundet med at have bil. Man skal både betale for grøn ejerafgift, brændstof, værkstedsregninger og naturligvis også bilforsikring. Der er desværre grænser for, hvor mange penge, der er at spare på de forskellige udgifter, så det er med at skære ned, hvor man kan.

Et af disse steder er på bilforsikringen. Mange tusinde danskere betaler nemlig meget mere for deres bilforsikring, end de burde. Det gælder faktisk for langt de fleste forsikringer - også indbo, ulykke og så videre.

Det kan give rigtig god mening at lave et forsikringstjek i ny og næ, for at sikre, at man har den billigst mulige bilforsikring (og andre forsikringsprodukter) - da der ofte kan være mange penge at spare.

Virker det en smule uoverskueligt? Så kan du læse med her i artiklen, hvor vi giver et par gode råd til, hvordan du sparer penge på din bilforsikring eller du kan læse Bilbloggens bilforsikring guide.

Vælg en forsikring, der passer til dig
Det vigtigste råd vi kan give, når det kommer til valg af bilforsikring er, at du skal vælge en forsikring, der passer til dig, din bil og dine behov.

Det giver eksempelvis ikke meget mening at betale dyre domme for en kaskoforsikring, hvis du kører rundt i en gammel skrammelkasse, som ikke er mere end et par tusinde kroner værd. Ligeledes giver det heller ikke mening at betale for 30.000 kilometer om året for at være på den sikre side, hvis du i virkeligheden kun kører 20.000 kilometer.

Har du allerede vejhjælp i udlandet gennem din rejseforsikring, eller betaler du ekstra for at få gratis påfyldning af sprinklervæske på udvalgte værksteder, selvom du ikke bruger det? Så er det også steder, hvor man kan spare mange penge.

Som med alt i livet; køb ikke mere end du behøver, hvis du ønsker at spare penge på din bilforsikring.

Sammenlign dine muligheder
Ovenstående øvelse kan hjælpe dig til at finde steder, hvor du kan spare på din bilforsikring, uden at flytte forsikringsselskab. Det betyder, at det er en relativ smertefri proces, som ikke burde tage længe.

Hvis du er frisk på at ofre lidt mere tid på at finde den rette og billigste bilforsikring, kan du med fordel indhente og sammenligne forsikringstilbud fra forskellige forsikringsselskaber. Dette kan enten gøres manuelt ved at ringe rundt, eller ved at benytte en sammenligningsportal (se Bilbloggens guide for forslag til et godt sted at sammenligne priser).

Ligegyldig om du bruger den ene eller anden metode, så kan du ofte spare rigtig mange penge, hvis du sætter tid af til at sammenligne dine muligheder.

Læs de forskellige tilbud på bilforsikring, og brug gerne de bedste tilbud til at presse nogle af de andre forsikringsselskaber på prisen. Typisk har de et frirum, så du kan få en god pris, hvis du er villig til at forhandle lidt.

Det kan kræve lidt øvelse, men det er en sund og fornuftig proces at gennemgå regelmæssigt, da man ellers hurtigt kommer til at betale overpris for sine forsikringer.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce