Savner du også bedre lys i garagen?

Savner du også bedre lys i garagen?

29. jan

Det kan være frustrerende og begrænsende, hvis belysningen i garagen ikke fungerer. Garagen skal være brugbar, om du bruger den til opbevaring eller at arbejde på bilen. Forleden hørte jeg et dilemma i radioen, og så ved du vist også godt, hvilket berømt radioprogram der bliver snakket om. Konen var begyndt at lytte til de kendte, danske krimier, som kan være noget så uhyggelige. Og hvad betød det så for manden? Hun turde aldrig at gå ud i den mørke garage, og det blev i stedet hans tur hver evig eneste gang, at noget skulle hentes ude derude, om det var bilen eller dåsecolaen.

Du skal kunne se, hvad du laver

Man har brug for en masse godt lys i garagen. Man skal kunne orientere sig, for ofte vælger vi at proppe vores garage med en masse ting, som vi ellers ikke kan finde plads til andre steder. Samtidig parkerer vi et af vores kæreste eje netop inde i garagen, og den skal man gerne kunne have mulighed for at arbejde på, om det er motorcyklen eller bilen. En kraftig belysning er alfa omega, hvis der skal laves noget arbejde ude i ens garage. Man kan også bare have brug for, at kunne finde bil- eller husnøglen lidt nemmere.  En garage er jo næsten ens hobbyrum, hvor der hurtigt kan burges en enorm mængde tid så længe, at det er et hyggeligt rum at være i. Og du skal jo kunne se ridser i lakken på bilen, eller effekten af poleringen.

Hvad er så godt lys?

Selv om det er i garagen, så kan lyset godt være både i topkvalitet og stilfuldt. En god idé er at se på LED som ens lyskilde i garagen. Dette, netop fordi det er strømbesparende, men især også, fordi du så ikke behøver bekymre dig om at skulle skifte en pære i tide og utide. Det kan også være en idé at finde ud af, hvad man skal bruge belysningen til, og dermed finde ud af, hvad og hvor meget lys, der er brug for. Ser du din garage som et hobbyrum til en masse arbejde, så kræver det nemlig en del mere lys end, hvis du bare skal bruge lys til at kunne orientere dig. Det er også værd at overveje, om man blot vil nøjes med en pendel i garagen, eller om der skal være væglamper eller måske spots i hele loftet, som man har mulighed for at dæmpe - eller skal der være en lyssensor, så lyset tænder og slukker, når du bevæger dig ind eller ud af rummet?

Derfor bør du vurdere følgende:

  • Hvad skal du bruge rummet til?

  • Hvad skal belysningens funktion være for dig?

  • Hvilken type lampe kan du lide? Væg, loft, spot?

  • Skal der være lyssensor?


Fokuserer du på godt lys i garagen, så bliver det trygt nok for konen at bevæge sig ud i alene, men det bliver også mere sikkert og behageligt for dig, der gerne vil kunne arbejde på dit køretøj, når du er derhjemme. Når du bruger meget tid på at være i garagen, så skal garagen også være velfungerende for dig.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


x