Spar tid på ferien: rejs med fly i stedet for bil

Spar tid på ferien: rejs med fly i stedet for bil

23. mar 2019

Det kan være en stor oplevelse i sig selv at tage på bilferie, men det er ikke det helt optimale valg, hvis man vil spare tid. Så bør man i stedet vælge at rejse med fly – så sparer man mange timers transporttid, og man har endnu mere tid til at holde ferie. Vil du spare tid på din næste rejse, så flyv med Primeraair.dk.

 

Spar tid ved at undgå mellemlandinger

Det er de færreste ting ved en flyrejse, man selv er herre over, men er det ekstra vigtigt, at man kommer frem hurtigt og uden besvær, kan man hjemmefra sørge for nogle ting, så man sparer endnu mere tid. Det starter allerede, når man køber flybilletten, for her bør man undgå mellemlandinger og i stedet vælge et direkte fly, hvis det er muligt. Har man én eller flere mellemlandinger, bliver selve rejsen hurtigt mange timer længere end den ellers ville være. Derfor kan det godt betale sig at give en smule mere for at få et direkte fly.

 

Direkte fly er ikke kun en fordel, fordi man sparer tid; man slipper også for en del bekymringer. Mellemlandinger kan nemlig være en stressfaktor på rejsen i tilfælde af forsinkelser og lange køer i lufthavnen, da man i disse tilfælde kan risikere at misse et fly. De problemer har man ikke, når man flyver direkte.

 

Kom hurtigt og nemt gennem lufthavnen

Rejser du på en særlig travl dag, har du travlt eller vil du bare godt slippe hurtigt gennem indtjekning og sikkerhedskontrol, så er der heldigvis en masse tjenester, man kan gøre sig selv. Man kan for eksempel tjekke ind hjemmefra, på mobilen eller ved en automat i lufthavnen. Så tager afleveringen af bagagen kun et kort øjeblik, og man gør det nemt for sine medrejsende at komme til.

 

Du bør også tænke over, hvad for noget tøj du har på. Overvej eksempelvis at lade være med at tage de bukser på, der kræver et bælte eller de sko, der tager en evighed at få af og på. Læg også elektronik og poser med væsker øverst i tasken, så de er lige til at tage op, når du skal gennem sikkerhedskontrollen. Allerede i køen kan du begynde at tage disse ting op af tasken, tage overtøjet af og tømme lommerne. Så kan du hurtigt lægge tingene ned i en kasse, når du når frem til båndet og komme gennem sikkerhedstjekket uden besværligheder.

 

Det er også en god idé at kende til reglerne for håndbagage på forhånd. Så undgår man at skulle pakke om midt i køen, fordi man har for mange væsker med og at komme i problemer, fordi man har pakket en saks eller en lommekniv. Dette vil forsinke processen en hel del for både dig selv og de andre rejsende, som står bag dig i køen.

 

På trods af at man har forberedt sig godt, bør man dog som udgangspunkt altid være i lufthavnen i god tid, for der kan altid være lange køer, som ikke er til at komme udenom.

 

Hvis uheldet skulle være ude

Man kan selv gøre noget for at få hele rejsen til at forløbe så hurtigt og nemt som muligt, men det er aldrig garanteret, at man slipper for mistet bagage, forsinkelser eller aflysninger. I tilfælde af, at man skulle være så uheldig at komme ud for en eller flere af delene, er det godt på forhånd at vide, hvad man skal gøre.

 

Mister man sin bagage, skal man i lufthavnen henvende sig til en skranke, der tager sig af netop dette. Her bliver man spurgt om oplysninger om én selv og om kufferten, og flyselskabet vil gå i gang med at lede efter den. Når den bliver fundet, bliver den typisk bragt til ens hotel eller hjemmeadresse uden omkostninger, alt efter om bagagen bliver væk på udrejsen eller hjemrejsen. I tilfælde af, at kufferten ikke er blevet fundet efter 21 dage, kan man kræve kompensation.

 

Et forsinket eller aflyst fly er en irriterende start på rejsen, men man har rettigheder til forplejning og/eller kompensation, hvis det ikke skyldes usædvanlige omstændigheder, og hvis forsinkelsen er på et vist antal timer. Usædvanlige omstændigheder inkluderer lockout og strejker, krig og terror, uvejr og sikkerhedsmæssige problemer, som flyselskabet ikke har kontrol over. Du kan her læse mere om reglerne ved flyforsinkelse.

 

 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce