Tag bilen med toget når du skal på ferie

Tag bilen med toget når du skal på ferie

11. okt 2017

For rigtig mange bilister er Tyskland bare noget, der skal overstås, før sommerferien rigtig kan begynde ved havet i Italien, Frankrig eller Kroatien. Køreturen på den tyske Autobahn med børnene på bagsædet kan hurtigt føles alt for lang, og I er måske ikke kommet længere end til Flensborg inden du fortryder, at I ikke bare lejede et sommerhus i Danmark. Men sådan behøver det slet ikke at være, for du kan nemlig bytte Autobahn ud med Autozug (biltog).

Det er meget populært at tage bilen med toget, når rejsen går gennem Tyskland. På denne måde kan I slappe af på turen, og vågne friske og udhvilede lige nord eller syd for alperne, afhængig af ruten.

Destinationer

Som dansker vil det være mest oplagt at benytte én af ruterne fra Hamborg. Vær opmærksom på, at biltogene kører fra Altona-stationen i Hamborg. BTE AutoReiseZug kører mellem Hamborg og Lörrach, som ligger i det aller sydvestligste hjørne af Tyskland, tæt på den franske og schweiziske grænse. Herfra er det let at komme videre til bl.a. Schweiz, Italien og Frankrig.

Du kan også køre med Østrigske ÖBB og deres ÖBB Nightjet, som kører fra Hamborg og Düsseldorf til Wien og Innsbruck i Østrig. Fra Wien er det let at kører videre mod sydøst og til bl.a. Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Kroatien og Slovenien. Fra Insbruck kan du køre videre til Italien, Slovenien og Kroatien.

Priserne varierer alt efter afrejsedag, hvilken komfort du ønsker på togrejsen, og ikke mindst af dimensionerne på din bil. Du kan orientere dig om kravene til bilen på de enkelte udbyderes hjemmeside, så du sikrer, at både højde og bredde på bilen kan være på toget. Mangler du overskud i økonomien, så klik evt. her, og undersøg mulighederne for at låne penge til den perfekte sommerferie med familien.

Tag toget til Sylt

Vil du prøve at tage din bil med toget på en kortere ferie, kunne den tyske vadehavsø Sylt måske være noget for dig. Sylt (da. Sild) er den største af de Nordfrisiske Øer. Den er cirka 38 kilometer lang, men ved de smalleste steder kun få hundrede meter bred. Der bor omkring 20.000 mennesker på øen, men om sommeren bliver dette tal mangedoblet, idet øen her udvikler sig til et sandt turistslaraffenland for både campister, familier, vandrere og cyklister. Den 40 km lange sandstrand langs vestkysten er oplagt for vandhunde, og dem der gerne vil sole sig, mens hovedbyen Westerland altid byder på kulturelle oplevelser.

Sild er forbundet med fastlandet via en 11 km lang jernbanedæmning, og rejser man til øen, skal det altså foregå med enten tog eller båd. Tilgengæld kører DB Sylt Shuttle mange gange dagligt, og her kan du køre din bil ombord i Niebüll lige syd for den dansk-tyske grænse, og cirka tre kvarter senere være fremme i Westerland.

Hop med på vognen

Biltoget fungerer således, at du kører din bil ombord på togets særlige vogne, hvorefter du og familien kan finde jeres egen kupé, og ellers bare slappe af, mens toget suser afsted sydpå. Fra Hamborg afgår biltoget ved 19-tiden, men husk at beregne god tid til at få kørt bilen ombord. Da biltogene er meget populære, kan det også være nødvendigt at bestille i god tid. Ved at rejse med tog mister du naturligvis noget af den frihed som bilferie ellers indebærer, men det er også fantastisk at vågne op frisk og klar til at holde ferie.

I familiekupéerne har I mulighed for at hygge jer sammen, og ingen behøver at tage plads på bagsædet i mange timer. I behøver heller ikke at tænke på at holde ind for at spise på kedelige motorvejscafeterier; i togene findes restauranter, så aftensmaden kan nydes, mens I ser de skiftende landskaber flyve forbi udenfor vinduet. Et ekstra plus er naturligvis, at du samtidig spare både benzin og tysk motorvejsskat, når du rejser med biltoget.

 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce