Test: Renault Twingo - Smart, praktisk bybil?

Test: Renault Twingo - Smart, praktisk bybil?

1551visninger 2 svar | 26. jun 2019
D. 20 Juni 2019 havde Renault arrangeret på toppen af Danmarks ældste parkeringshus i dybet af københavn, muligheden for pressen at teste den nye Twingo fra det franske mærke Renault.  Jeg fik muligheden for at hoppe ind i den lille franske bil, og en letter testtur. 


Jeg bevæger mig op mod femte etage af Jeudans Parkeringshus med spændte forventninger af den nye Twingo, som på papiret lyder til at være et rigtigt interessant bud for en mikrobil. Twingo er nemlig en af de få i klassen med baghjulstræk og motoren bagi, som det var en ægte superbil fra de vilde 90'er. Twingo deler nemlig teknik, motor og platform med Smart FourFour. Men i forhold til VAG's lille trio UP!, Citigo og Mii, så ser de overhovedet ikke ens ud. 
Da jeg åbner sidste dør på femte etage i Parkeringshuset, skinner solen direkte ned på det kridhvide beton gulv. Her bevæger jeg mig op til hele fem ny-skinnende Twingo'er, hvor det er nærmest et tag-selv-bord for at vælge imellem dem. Efter et par spark på dækket, hopper jeg ind i en af de orange Twingo'er - alt føles som den forrige udgave. Samme siddehøjde, følelse af gearet og den genkendelige lyd af en tre-cylindret motor i arbejde.  Jeg bevæger mig ned igennem det smalle parkeringshus, hvor den nye Twingo gør sig bemærket med sine vilde evner til at kunne tag skarpe sving.  Dog var det samme vej op som ned, og et kort møde med en koksgrå Ferrari 458, som nærmest lige kunne slikke væggen med sine sidespejle, befandt jeg mig i en situation, hvor Twingo'en skulle bakke i det snæver parkeringshus. Heldigvis ikke en udfordring for bilen, hvor igen gav det god mening med baghjulstræk, og whops var Twingo'en bakket let og upåklageligt ind i parkeringsbåsen. 

Den nye Twingo er faktisk ikke en helt ny model, da det blot er et mindre facelift af forrige udgave fra 2014. Dog er der sket lidt, hvor det mest mærkbare er den nye front. Væk er de store runde tågelygter, som er gemt væk i den nederste grill. Den nye Twingo er faktisk også sænket med 10 mm, og det skulle hjælpe den med at køre en smule mere literen. forlygterne vil nu fås med LED standard og endelig muligheden for et 7" touch skærm med AppleCarPlay og Android Auto.  Modellen jeg kørte i var topmodellen ZEN, hvor der var lidt mere udstyr at lege med. I Danmark er udvalget ikke så stort med udstyrsvarianter og motorer, som nok skyldes Twingo's fravær på det danske marked. Faktisk kan man kun få den med én motorvariant og to udstyrsvarianter. Motoren er en helt-ny 1-liter motor med 75 hk og små 95Nm. Uden for de danske grænser, vil man kunne finde en 65 hk variant og en turbobenziner med 93 hk og 135 Nm.  Med den gamle variant var der også en "GTi" udgave, i form af Twingo GT. Den havde 110 hk fra den gamle 0,9 turbomotor, som desværre ikke bliver genoplivet i den nye Twingo. Udstyrsvarianterne består som sagt af Life og Zen. Life starter fra en stærk pris af 99.900 kr. og 111.990 kr. for Zen. 
Forskellen er ZEN har et 7" touch skærm kaldet R & GO, DAB radio, justerbart rat, fire højtaler, aircondition og indfarvet dørhåndtag. 
Twingo kommer i øvrigt med to nye farver,  (dem på billederne) Mango Yellow og Quartz White. 



Jeg bevæger mig ud mod Dronningens Tværgade, i den lette morgentrafik, uden egentlig nogen form for plan hvorhen jeg skal køre hen.  Jeg gasse lidt op, og motoren begynder at vågne op. Trods for sine små 75 hk, så føles Twingo'en kvik for en mikrobil, men man savner lidt en lille turbomotor til at presse det sidste ud af den. Twingo har fem gear at vælge imellem, som de øvrige konkurrenter. Dog føles det fem-trins gearkasse ikke helt så præcis som UP! eller de Koreanske brødre, Picanto og i10. Der hvor den skiller sig ud fra de andre i klassen, er den er enormt nem at dreje, takket være dens placering af motoren og baghjustrækket. Twingo hører ikke hjemme på motorvejen eller landevejen, men inde i den tætte bytrafik. Jeg bevæger mig hen til en lille Føtex, hvor jeg smilende parker den baglæns ind i båsen. Det giver mig lejlighed for at teste dens nye 7" touch skærm. Jeg kan forstå man kan hente en APP til den, men ellers kommer den med DAB radio og mulighed for at tilkoble sin telefon. Systemet er meget enkelt og der er faktisk ikke så meget at skrive om.  Overraskende kan man ikke tilkøbe navigation, men derimod kun parkeringssensor og bakkamera for blot 2000 kr. En løsning er at købe noget de kalder for Easy Link til 7000kr. Her kan man tilkoble telefonen, og så bruge den som navigation, lidt som i VW UP! og Fiat Panda. Trods for Twingo trækker med baghjulene, så er det ikke en Alpine A110, og når man ikke parkerer den eller drejer, så føles den som enhver anden forhjulstrukket bil. Og det er en god ting! For lad os være ærlig, køber går ikke op i sportslig køreenskaber, men en nem lille bybil, og det er Twingo's "Party trick". Mine evner i København er ikke de bedste, så for ikke at fare vildt, bevæger jeg mig tilbage til parkeringshuset efter en lille-halv times tur.

Jeg bevæger mig op igennem P-huset, og begynder at danne mine tanker om førstehåndsindtrykket af den nye Twingo. Jeg kan godt se idéen med den, men prisen er svær at sluge. Selvom den starter fra under 100.000 kr. som resten af konkurrenterne gør, så er der ikke meget udstyr at komme efter. Derimod vil de fleste nok vælge ZEN udgaven for 111.990 kr., men udstyret er også bagud end konkurrenterne i klassen. Begynder man at klikke på flueben, så stiger den pludselig tæt på de 130.000 kr., og så er man også på vej oppe i en større klasse. 




Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Test: Renault Twingo - Smart, praktisk bybil?
Kommentér på:
Test: Renault Twingo - Smart, praktisk bybil?
Annonce