Vinterkørsel: Hvornår skal jeg skifte til vinterdæk?

Vinterkørsel: Hvornår skal jeg skifte til vinterdæk?

4. mar

Ved du ikke, hvornår du bør skifte til vinterdæk? Så er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i det – og det gælder især, hvis du ikke har helårsdæk. Hvis du kører med sommerdæk på isglatte veje, er du både til fare for dig selv og dine omgivelser.

I bund og grund handler det om sikkerhed, når du vælger at køre med vinterdæk. Du risikerer ikke alene at gøre skade på dig selv, når du kører med sommerdæk om vinteren – du risikerer også at sætte andres skæbne på spil.


Det er derfor vigtigt, at du tager de fornødne forholdsregler, før du sætter dig bag rattet, når vintervejret tager over. Herunder kan du læse mere om, hvornår det er på tide at skifte fra sommerdæk til vinterdæk, samt hvad forskellen på et vinterdæk og et helårsdæk er.


Hvornår skal jeg skifte til vinterdæk?

Der er ingen lovgivning, der bestemmer, hvornår du skal skifte til vinterdæk. Det skyldes, at vejret i Danmark ofte er ustadigt, hvorfor der ikke er garanti for glat føre, selvom det er vinter. Som tommelfingerregel bør du dog skifte til vinterdæk i løbet af efteråret, afhængigt af hvordan vejrforholdene er i det pågældende år.


Selvom vejret kan virke mildt, når du sætter dig bag rattet, kan det hurtigt skifte. Det betyder, at du risikerer, at du mister vejgreb på hjemvejen, hvorfor det er vigtigt, at du er forberedt. Der er således ingen faste regler for vinterdæk, hvorfor du bør bruge din sunde fornuft.


Hvis du oplever, at vejret begynder at skifte til minusgrader, bør du skifte til vinterdæk. Det gør det typisk omkring efterårsferien, ens du kan skifte til sommerdæk igen, når foråret begynder at nærme sig.


Hvad er forskellen på vinterdæk og helårsdæk?

Helårsdækket er et dæk, du, som navnet antyder, kan bruge hele året. Det har en række af de egenskaber, du kender fra vinterdækket, men det har ikke et lige så godt vejgreb i vinterføre. Du bør derfor anvende vinterdæk, hvis du bruger din bil meget i vinterperioden.


Helårsdækket har generelt vanskeligere ved at få fast i asfalten, når vejen er glat eller dækket af sne. Derfor bør du udelukkende køre med helårsdæk, hvis du har et begrænset behov for at køre bil i løbet af vinterhalvåret.


Hvis det er tilfældet, burde helårsdækket være rigeligt. Det er dog bedst at benytte det, hvis du udelukkende kører i byzoner eller steder, hvor der er ryddet sne. Du risikerer, at dækket ikke får ordentligt fat i asfalten, hvis du kører med helårsdæk på snedækkede veje.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


x