VOYAH - Nyt elektrisk bilmærke prøver heldet i Danmark...

VOYAH - Nyt elektrisk bilmærke prøver heldet i Danmark...

832visninger 0 svar | 13. okt 2023


Hvem eller hvad er VOYAH?

Voyah, en spændende tilføjelse til den voksende liste af kinesiske bilmærker, der udforsker Europas bilmarked, har sin rod i den  kinesiske koncern, Dongfeng Motor Corporation. Ifølge Voyah skal dette mærke ses som et Premium mærke fra østen.  I Danmark har Voyah beskedent mål, idet de i deres første forsøg på at etablere sig på dansk jord, forventer at sælge ikke mere end tre biler. Det bliver interessant at følge deres udvikling og se, hvad fremtiden har i vente for Voyah her i Danmark i det kommende år! 



Voyah Free



Indstiningsmodellen hedder Free og er langt fra en kedelig sag!  Free er en større SUV, der ikke yder mindre end 489 hk, 720Nm og kan køre 0-100 på blot 4,4 sekunder, hvor man ikke kan kalde den for en sløv sag! Omkring størrelsen er dette ikke endnu en kompakt SUV, men faktisk en større SUV, der er omkring samme størrelse med Mercedes EQE SUV eller BMW IX, og det også netop disse biler Voyah sigter efter. Free måler en længde på næsten fem meter (4905 mm). 



I hjemlandet Kina fås Voyah Free også med en 1,5 turbobenziner med 150 hk, men den kommer næppe til Europa, hvor Voyah er et 100% elektriskbilmærke. Dog tilbage til den elektriske udgave, yder den 272 hk fra en elmotor placeret bagi bilen og 213 hk fra en elmotor foran, og i alt giver den en systemydelse på 489 hk. Derudover trækker den også med alle firehjul (firehjulstræk). Batteriet er på 100 kWh og det hjælper med en rækkevidde på 500 km (WLTP). 



- Og det kan gøres hurtigere!
I hjemlandet findes en Performance-udgave kaldet Free DNA i en begrænset serie. Voyah Free DNA yder ikke mindre end 693 hk og 1020Nm. Desværre kommer denne Free DNA næppe til Europa, hvor den ville havde konkurreret mod Hyundai's nye Ioniq 5 N og KIA EV6 GT, for slet ikke glemme BMW IX M60,


Voyah DREAM



I den seneste udvikling af deres modelserie har de introduceret den imponerende DREAM, en gigantisk MPV. I Europas biler er DREAM noget helt ekstraordinært, især når vi taler om elektriske køretøjer. Denne type bil er sjælden her på kontinentet, og elektriske versioner er nærmest en sjældenhed. Ikke desto mindre har denne tendens begyndt at vinde terræn, hvor producenter som Mercedes sælger deres EQV, MAXUS med deres MIFA-model og ikke at forglemme den benzindrevne LEXUS LM. DREAM er derfor det man kan kalde for en MPV på førsteklasse, og denne biltype er også til kunder som ikke kører selv, men bliver kørt! Et kontor på hjul!

Dens elektriske drivkraft er identisk med den, der findes i Free-modellen, leverer imponerende 498 hestekræfter og 620 Nm fra et større 108,7 kWh batteri. Ikke uventet er dens elektriske rækkevidde noget mindre end Free-modellen, idet den er målt til omkring 400 km på en opladning, og den kan accelerere fra 0 til 100 kilometer i timen på 5,8 sekunder. Dette skyldes primært dens grundlæggende design, men det påvirkes også betydeligt af dens betragtelige vægt på 2620 kg.



DREAM er bestemt ikke beregnet til højhastighedskørsel; den er snarere en imponerende krydstogtoplevelse, og den leverer på alle måder. I Danmark er den tilgængelig udelukkende som en 7-personers mulighed, hvilket samtidig er den mest luksuriøse version.



Voyah Passion



Den sidste model i Voyah's danske program er deres sedan, som de har navngivet Passion. Mens DREAM er det flagskib, der har fået mest opmærksomhed i Europa, adskiller Passion sig fra andre kinesiske konkurrenter som BYD HAN, XPENG P7 eller NIO ET7 ved at have en klar målretning mod tyske bilmærker som Mercedes EQE og den helt nye BMW i5. Ifølge Voyah tilbyder Passion en bil, der ikke kun er mere prisvenlig end de tyske konkurrenter, men også leverer en overlegen køreoplevelse. Teknisk set deler Passion teknologi og platform med DREAM. 

Dette betyder, at de begge bruger det samme 108,7 kWh batteri, men Passion har en endnu kraftigere ydelse på 510 hestekræfter og 730 Nm. Den kan accelerere fra 0 til 100 kilometer i timen på blot 3,8 sekunder og har en imponerende rækkevidde på over 600 kilometer!




Hvornår kan man forvente Voyah?

 K.W. Bruun & Co er dem som vil forhandle Voyah, som også repræsenterer et andet luksuriøst kinesisk bilmærke, Hongqi E-HS9. Selvom datoen for den danske lancering endnu ikke er fastlagt, forventes det at finde sted i 2024. Den første bil, vi kan se frem til, er Free. Dog kan danske bilentusiaster allerede glæde sig til fredag den 27. oktober, hvor Passion vil få sin primære europæiske debut på årets EcarExpo i København klokken 13! Derudover vil Free og Dream også være tilstede. 



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg




  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
VOYAH - Nyt elektrisk bilmærke prøver heldet i Danmark...
Annonce