Guide til at reparere buler i bilen

Guide til at reparere buler i bilen

Hvis uheldet er ude, og du har fået en bule i din bil, så er der heldigvis masser af muligheder for at reparere skaden. Vi har samlet en række gode råd her:

 

6 gode tips til at fixe bulen i din bil

 

1. Gør det selv

Store bløde buler kan du nogle gange selv rette ud uden brug af avanceret værktøj. Hvis din skærm eksempelvis er blevet bulet, kan det være muligt at afmontere den og så trykke på bagsiden af bulen. Hvis dette ikke virker, kan du slå (forsigtigt) på bulen med en gummihammer. 

Samme princip kan anvendes på bildøre, hvor du kan fjerne den indvendige dørbeklædning for at få adgang til en eventuel bule. 

Når bulen er rettet, bør du tjekke, om der er sket lakskader - hvis det er tilfældet, skal skaden fikses hurtigst muligt. 

Det er vigtigt at understrege, at du skal være ret forsigtig med denne metode, og hvis der er tale om en nyere bil, må det anbefales at bruge forsikringen.

 

2. Hyr en professionel

Hvis du ikke har lyst til selv at arbejde med bulen, eller måske mangler det korrekte værktøj, så kan du nemt finde en professionel, som kan udføre arbejdet. Der er et væld af forskellige firmaer og pladesmede i København, Århus, Odense samt mindre byer, som kan udføre arbejdet. Eksempelvis firmaer som Dentbusters, Bulespecialisten, Buledoktor o.s.v. 

 

3. Skarp bule

Som nævnt i første tip, kan man ofte reparere en blød bule uden de store problemer. En skarp bule kan være mere kompliceret. 

Igen skal man naturligvis have adgang til bagsiden af bulen. Derudover bør man have en modholdsklods samt en pladehammer. Når du forsøger at rette bulen ud, er det vigtigt at have føling med dine slag - brug hellere lidt ekstra tid med en masse små slag, eftersom du nemt kan ødelægge noget, hvis du slår for hårdt. 

Når du ikke synes du kan rette bulen yderligere med slag, kan du begynde at spartle. Dette gøres af flere omgange, og der slibes indtil overfladen er helt glat. Efterfølgende fjernes alt slibestøvet, og så er det tid til rustbeskyttelse, grundmaling og lak. 

 

4. Køb et reparationssæt til buler

Der eksisterer en del forskellige reparationssæt til buler. Et af de klassiske stykker buleværktøj involverer en sugekop, som du monterer på bulen. Efterfølgende kan du fastgøre resten af værktøjet til sugekoppen, og derefter hive i den og rette bulen op.

Det er vigtigt at bruge den korrekte lim, så du nemt kan fjerne værktøjet igen uden at skade bilen.

 

5. Fix din bule med en toiletsvupper!

Ja… Det lyder lidt vanvittigt, men det kan lade sig gøre - i hvert fald med de helt små buler. Sørg for at svupperen er ren, og put eventuelt vaseline på kanten, så du nemmere kan fjerne den igen. Du kan se metoden lige her, hvor den alternative “buleudretter” bruges med succes: 

 

6. Fix bulen med en hårtørrer

En anden alternativ metode til at reparere en blød bule i din bil, er hårtørreren. Metal udvider og trækker sig sammen ved ekstreme temperaturer, så gør metallet så varmt som muligt med hårtørreren (uden at beskadige lakken) og afkøl derefter metallet hurtigt, fx med en luftspray. 

 

Og husk - det er vigtigt at være forsigtig, når man arbejder med buler, så disse råd er kun vejledende. Er du det mindste i tvivl, kan det anbefales at få en professionel til at udføre arbejdet. 

Søger du ellers informationer vedr. reparation af buler i bilen, kan du med fordel spørge i forummet