{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
6.234 visninger | Oprettet:

Fjerning af maling fra lakken {{forumTopicSubject}}

Hej Bilplejegruppe!

Jeg skal snart til at igang med en grundig polering, lakforsegling og voksning af en bil med sortmetallic lak.

Desværre er der på bilen kommet et par hvide "maling-stænk" på fronthjelmen, sandsynligvis fra en forankørende bil, som har kørt over en nymalet vejafstribning og sprøjtet det op på fronthjelmen.

Der er tale om ganske små klatter på få mm. størrelse - men de er jo MEGET tydelige i en sort lak.

Inden poleringen vil jeg naturligvis gerne have fjernet disse malingpletter.

Jeg har prøvet at søge lidt under forumemner her på siden, men har ikke umiddelbart kunnet finde svar her.

Jeg har dog googlet det lidt, og da bliver bl.a. følgende metoder anbefalet:

1) Fjernelse vha. claybar

2) Fjernelse vha. siliconefjerner

3) Fjernelse vha. cellulosefortynder

Jeg vil jo helst bruge den metode, der er MEST skånsom mod lakken.

Har i evt. andre metoder, som i har anvendt med succes?

Jeg vil selvfølgelig prøve først med claybar, da det jo nok er den mest skånsomme metode. Silikonefjerneren kan jeg ikke umiddelbart finde i "håndkøb", men da skal man måske kende en "pro", som kan skaffe det?

Cellulosefortynder lyder på mig som om det er noget man skal være meget forsigtig med, da det må være hårdt ved lakken.

Hvad mener i?

På forhånd tak for info!


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Afhentning af fliser 500 kr.
  • Opsætning fjernsyn på væg 500 kr.
  • Frithængende emhætte installation 3.000 kr.
  • Skift af radiatorventil 1.600 kr.
  • Grave 205 kr.
  • Opsætning af loftlampe, ophæng af 2 billeder, ophængning af lille TV, opsætning af spejl 600 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Fjerning af maling fra lakken
  • #1   6. jul 2013 Hvis du alligevel skal polere billen og ikke kun vokse. Så brug claybaren. Så får du alligevel alt skiftet med også. Det anbefales derimod også altid at claye før man vælger at polere, hvis altså lakken er mere beskidt end hvad en grundig vask kan klare.

  • #2   6. jul 2013 M S
    Tak for kommentaren.

    Det var også min plan at claye før poleringen.

    Har lige været ude ved bilen og prøve et område med en clay og noget Meguiars "glidemiddel" - men det tog desværre ikke det mindste af malingen, så der skal nok skrappere midler til smiley


  • #3   6. jul 2013 Claybar skal kunne fjerne det, hvis det er hvid maling. Har vi gjort MANGE gange ude på jobbet. Men der skal gnubbes en del for at fjerne det.

  • #4   6. jul 2013 Jeg har haft fat i en bil, hvor der var blevet lavet lakprøver (ifm. en reperation) på forskærmen! Dette var store klatter, og derfor ikke sådan lige at tage af. Jeg sleb det simpelthen væk med vandslibepapir 1500-2000, og efterpolerede. Så går det helt galt, så er det en mulighed, men kan mildere midler gøre det, så er det selvfølgelig klart at foretrække.

  • #5   6. jul 2013 Fortynder, der er intet nemmere end det, og der sker sq ikke noget ved at bruge det på lakken, bare du bruger hovedet, og når du alligevel skal polere bagefter, bliver det helt godt smiley

  • #6   6. jul 2013 En udhærdet lak (dvs min. 1måned gammel) er kemikaliefast, dvs den skal kunne modstå en drivende våd klud med fortynder i, som ligger på lakken i mere end 30min.

    Det er plastik der ikke kan lide fortynder. Jeg har vasket hele biler af i det lort. Brug du roligt fortynder på en klud og se om det kan opløse pletterne.
    Claybar har en tendens til ikke at få fat i helt små klatter uden man skal gnide for meget.
    Så er lidt stærkere midler og mindre vold bedre.
    Silikonefjerner kan ikke opløse gl. maling, det tager kun fedt og oliebaseret snask. Men at eje det ( eller lign produkt) er en god ting til afvask af paneler og dørbunde inden polering, da de kan være sovset ind i asfaltklatter.

    Og fejler alt, så brug en negl. Du polere jo alligevel og nogle gange kan man kradse det af. Ellers tager poleringen det gerne, når først man har ydet 1.hjælp med fortynder smiley


  • #7   7. jul 2013 Mange tak for alle jeres inputs.

    Claybar og negle-løsningen kunne desværre ikke fjerne pletterne. Men nu har jeg så også meget korte negle smiley

    Det blev så cellulose-fortynder løsningen, som jeg anvendte. En klud med SPARSOMT påført cellulosefortynder.

    Pletterne er heldigvis væk nu, men jeg synes umiddelbart at lakken ser lidt mat ud der, hvor jeg har brugt fortynderen. Men mon ikke jeg kan få bugt med det under poleringen? smiley


  • #8   7. jul 2013 Du kan sagtens få bugt med det med enten en polering eller endda bare en voksning af bilen smiley

  • #9   7. jul 2013 Lakken bliver mat delvist fordi du fjerner al voks/forsegler. Men også fordi fortynder ikke er et rent materiale og din opløste maling spredes med ud. Ny voks ( og i dit tilfælde tilmed en polering gør det fint igen)

  • #10   7. jul 2013 Wurth har en graffiti fjerner den tager det uden problemer.

  • #11   8. jul 2013 @Christina J & M S
    Det lyder godt smiley
    Skal igang med poleringen en af de nærmeste dage, så ser jeg frem til, at det bliver fint igen smiley


Kommentér på:
Fjerning af maling fra lakken

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce