Parkeringssensor - Ford Grand C-Max {{forumTopicSubject}}
Hej,
Er der nogle Ford og Forscan eksperter her på Bilgalleri?
Jeg er ejer af en Ford Grand C-Max 2,0 TDCI Titanium Powershift 140 HK fra 2013.
Ud over at bilen har halv-automatisk parkeringshjælp, så har den også parkeringssensor foran og bagtil.
Det irriterer mig dog, at parkeringssensoren kun aktiveres, når jeg sætter bilen i bakgear. Hvis jeg derimod fx i et P-hus kører forlæns hen mod en forhindring, så bipper P-sensoren ikke, med mindre jeg manuelt aktiverer denne først. Dette er selvfølgelig irriterende, fordi man ofte glemmer dette og pludselig er man MEGET tæt på forhindringen eller har allerede rørt denne, fordi man har glemt, at det hele ikke fungerer automatisk. Hvis man først har sat bilen i bakgear, så virker sensoren selvfølgelig både foran og bagved, men ikke i eksemplet ovenfor, hvor man fx i et P-hus kører forlæns hen mod en forhindring.
Jeg har en ForScan ELM-tester.
Er der nogen der ved, om man kan kode det med denne, så P-sensoren altid er aktiv - også foran - så man ikke manuelt skal trykke på P-sensor-knappen for at aktivere denne?
Jeg mener at huske, at der var en gut på nettet, som forklarede, at det IKKE kan lade sig gøre, med mindre bilen har adaptiv fartpilot, hvilket min ikke har.
Men det kunne jo være, at der var nogen som alligevel vidste, om man kan "kode" det med en Forscan-tester. Jeg har ikke selv kunnet finde nogle menupunkter i Forscan-softwaren, hvor dette er muligt.
Tak på forhånd for input!
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Parkeringssensor - Ford Grand C-Max