Spar penge på din værkstedsregning
Få op til 15% rabat på service og reparationer
Opret dig her
{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}

Volvo's 85 års jubilæum.

Tilbage til Volvo's 85 års jubilæum.

Volvo's 85 års jubilæum. - Da den første Volvo forlader frabrikken i Sverige Göteborg. D. 14 April 1927. billede 1
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO ÖV4 JACOB I PRODUKTION 1927-1929 Den første serieproducerede Volvo forlader fabrikken i Lundby 14. april 1927. "ÖV4" hed denne gammeldags åbne bil med 4 cylindre. Karrosseriet var bygget på en ramme af ask og bøg, beklædt med plademetal, og blev kun leveret i én farvekombination – mørkeblå med sorte skærme. ÖV4 fik kælenavnet "Jakob". Enkelte ÖV4'ere blev leveret som små varevogne eller som rene chassismodeller til små lastvogne, varevogne, pick-upper mv.Den første serieproducerede Volvo forlader fabrikken i Lundby 14. april 1927. "ÖV4" hed denne gammeldags åbne bil med 4 cylindre. Karrosseriet var bygget på en ramme af ask og bøg, beklædt med plademetal, og blev kun leveret i én farvekombination – mørkeblå med sorte skærme. ÖV4 fik kælenavnet "Jakob". billede 2
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO PV4 I PRODUKTION 1927-1929 Volvos første sedanmodel, PV4, blev lanceret i sommeren 1927, og i det efterfølgende år blev der lanceret en alternativ "Special"-version. Karrosseriet på PV4 var af Weymann-typen, med en isoleret træramme beklædt med kunstlæder i stedet for stål. Sæderne kunne lægges ned og danne en komfortabel seng til to. billede 3
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO PV651 I PRODUKTION 1929-1933 Den første sekscylindrede Volvo-motor var klar i 1929. Den første bil, der blev udstyret med DB-motoren, var PV651. Motoren havde en slagvolumen på lidt over 3 liter, og effekten var beskedne 55 hk. Det var en stærk og fleksibel maskine - to egenskaber, der er karakteristiske for den sekscylindrede rækkemotor som teknisk konstruktion. PV651 og efterfølgeren PV652 var begge længere og bredere end de foregående Volvoer. Nu var firehjulsbremser blevet standardudstyr, enten mekaniske (PV551) eller hydrauliske (PV652). billede 4
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO TR671-9 I PRODUKTION 1930-1935 I marts 1930 lancerede Volvo sine første specialbyggede 7-sæders taxaer. Disse modeller, der fik betegnelsen TR671-679, adskilte sig primært fra PV651-PV655 på grund af deres længere akselafstand og udstyr. TR671-674 var baseret på PV650-652-modellerne, mens TR675-679 var nært beslægtet med PV653-655-modellerne. Med undtagelse af TR676 (som havde et højere karrosseri) lignede disse modeller generelt standardmodellerne bortset fra længden. Ud over komplette biler leverede Volvo også chassiser til specialpåbygninger. billede 5
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO PV653-9 I PRODUKTION 1933-1937 Den første sekscylindrede Volvo kom allerede i 1929, hvorefter der fulgte videreudviklinger heraf. I 1933 blev PV653 (standard) og PV654 (de luxe) lanceret. Det var komfortable, støjsvage og robuste biler til hverdagsbrug med driftsikre motorer i traditionel konstruktion. 654 deluxe-versionen havde et gennemført plydsinteriør, 2 reservehjul og baklys, og den kunne leveres i forskellige farver. PV655 var chassisversionen, beregnet til specialpåbygninger. Med lanceringen af PV658 og PV659 i 1935 ændrede bilen udseende markant. Køleren hældede let bagud, og der var monteret et gitter foran. De helt specielle navkapsler bidrog ligeledes til det nye udtryk. Desuden var der en endnu stærkere version af den sekscylindrede motor. Den havde et slagvolumen på 3,67 liter og ydede 80-84 hk. billede 6
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO TR701-4 I PRODUKTION 1935-1937 TR er en svensk forkortelse for "trafikvagn" (taxa). TR701-704 var efterfølgerne til de specialbyggede TR671-679 taxaer. De tilsvarende standardmodeller fik betegnelsen PV656-659. TR havde længere akselafstand og 7 sæder. Der var en sekscylindret motor med sideventiler ("EC") under motorhjelmen. Volvo-taxaen var elsket af brugerne og næsten upåvirkelig over for slitage. billede 7
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO PV36 "CARIOCA" IN PRODUCTION 1935-1938 Volvo PV36: Volvo var også med på den strømlinede tendens i 1930'erne, og i 1935 blev PV36 lanceret, hvor den blev kendt under kælenavnet "Carioca". Denne model havde uafhængig forhjulsaffjedring med triangel og skruefjedre og et yderst robust helstålskarrosseri med skærmforlængere på baghjulene. Karrosseriet så ikke blot moderne ud, det var også yderst sikkert, som det blev demonstreret i forbindelse med nogle alvorlige ulykker. Ud over 500 sedanmodeller blev der bygget ét enkeltchassis til en flot cabriolet af Nordbergs Karosseri i Stockholm. billede 8
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO PV51-7 I PRODUKTION 1936-1945 Volvo-personbilerne i sidste halvdel af 1930'erne var 51-56 typerne. Alle modellerne var den samme basiskarrosseritype. Forskellene bestod i bestemte eksteriørændringer og udstyrsniveauer. Mange biler kørte under krigen drevet af generatorgas med en effekt på sølle 50 hk. I 1936-7 blev PV51 (standard) og PV52 (de luxe) lanceret. PV53-56 modellernes vedkommende var udseendet ændret med en ny motorhjelmslinje og et V-formet kølergitter. 55 og 56 var de luxe-versionerne, mens 53/54 var standardmodellerne. 55/56 havde forsæder, der kunne foldes ned. Den spidse næsesektion fulgte med over på efterfølgeren, PV60. PV51ch og PV57 blev solgt som tomt chassis med karrosseri efter kundens bestilling. billede 9
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO PV801-10 I PRODUKTION 1938-1947 De nye taxaer – PV801 (med skillerude mellem for- og bagsædet) og PV802 (uden skillerude) – blev lanceret i 1938. Modellen kunne desuden leveres som chassis i form af PV800 og PV810, hvor sidstnævnte havde længere akselafstand. Konstruktionen af PV800-serien var væsentlig forbedret med den vovede V-formede næse og den typiske amerikanerstyling med afrundede kanter. Begge versioner havde plads til 8 personer, takket være ekstra foldesæder. Version 821-824 blev moderniseret med en mere højtydende ED-motor, der havde en effekt på 90 hk. billede 10
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO PV60-1 I PRODUKTION 1946-1950 PV60 var den sidste af de store sekscylindrede personbiler fra Volvo med en traditionel sideventilet motor. Bilens design var forholdsvis gammeldags, da de amerikanske former havde ændret sig drastisk i løbet af krigen. Bilen blev meget populær, primært på grund af dens store komfort. De fleste af bilerne blev solgt sidst i 1940'erne. Volvos første efterkrigsbil, PV60, kunne også leveres som tomt chassis i form af PV61. 500 af disse blev produceret og ombygget til varevogne og små lastvogne, bortset fra en håndfuld elegant designede cabrioleter. billede 11
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO PV444 I PRODUKTION 1946-1958 Som et sendebud med håb om fred og bedre tider præsenterede Volvo i september 1944 sin PV444 ved den store Volvo-messe i Stockholm. Prisen var yderst gunstig – 4.800 svensker kroner – det samme, som ÖV4, Volvos allerførste bil, kostede i 1927. Designet af 444 var påvirket af de amerikanske biler. Dette var den første Volvo med enhedskarrosseri uden en særskilt ramme. Desuden havde den en lamineret forrude, som var en betydningsfuld sikkerhedsnyhed. Interessen var enorm, og det oprindeligt planlagte produktionsantal på 8000 stk. nåede op på næsten 200.000, før PV444 blev afløst af PV544. 444 var den første lille Volvo, og den, der for alvor satte personbilsproduktionen hos Volvo i gang. billede 12
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO PV831-4 I PRODUKTION 1950-1958 I 1950 lancerede Volvo en moderniseret version af taxaerne i 800-serien. Den store nyhed var designet af forenden, der nu havde en lavere profil og forlygterne flyttet bagud i forskærmene. En ny version af PV830 så dagens lys i 1953. Den var beregnet som en eksklusiv bil til store firmaer som transportkøretøj til vigtige gæster. Det, der primært fik denne version til at skille sig ud udvendigt, var eksteriørfarven, der enten var brunrød metal eller mørkeblå. Interiøret var holdt i eksklusivt stofbetræk. Ved bagsædet var der et opklappeligt armlæn i midten, og der var tekstiltæpper på gulvet. Standardudstyret omfattede en radio. Som taxaer blev disse modeller anset for at være stort set uopslidelige, og et par af disse blev faktisk stadig brugt frem til 1980'erne. Ud over taxaversionen blev 800-serien leveret som tomt chassis, beregnet til påbygning til ambulancer, stationcars eller små varevogne. billede 13
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO PV445/PV445 DUETT I PRODUKTION 1949-1960 PV445 var chassisversionen af PV444, der på grund af enhedskonstruktionen ikke kunne leveres som tomt chassis. Den mekaniske konstruktion og frontdesignet var dog identisk med PV444 bortset fra en ekstra stang i kølergitteret. Fra 1949 til 1953 var PV445 platformen for små lastvogne, varevogne, stationcars og enkelte flotte coupé/cabrioletmodeller. Ingen af disse blev bygget af Volvo, men af selvstændige karrosserimagere. I 1953 kom den berømte Duett (variant DH), baseret på PV445. Den blev legendarisk og er forløberen for de eksklusive, komfortable, sikre og højtydende Volvo-stationcars, vi kender i dag. billede 14
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO CARAVAN/TRAILER I PRODUKTION 1957 I 1957 stod der “kør med dit eget hotel på hjul” på reklamebrochuren for Volvos campingvogn/anhænger. I 50'erne var bilferie noget helt nyt, som var blevet populært på grund af et stadigt mere udbredt nyt fænomen – den årlige ferie. Hvis sæderne i kabinen i tilgift kunne laves om til en seng for to, solgte bilen stort set sig selv. Volvo Cars har en lang tradition for biler, der kombinerer komfort med fleksibilitet. I dag kan vi f.eks. tilbyde et campingbord som tilbehør til V70, XC70 og XC90. Men det var allerede i 1957, at vi demonstrerede vores fokus på familielivet. Og som ekstraordinær fleksibilitet var det også muligt at lave campingvognen om en til almindelig anhænger. I 1957 var prisen 2700 svenske kroner. Desværre ser det ikke ud til, at der er nogen af campingvognene, der har overlevet! billede 15
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO SPORT P1900 I PRODUKTION 1956-1957 Da Volvo præsenterede en åben 2-sæders sportsvogn med et karrosseri fremstillet af glasfiberarmeret polyester i 1954, var det noget af en sensation. Men bilen blev ikke sat i produktion før i 1956, og efter en lang række problemer blev produktionen indstillet i 1957. På det tidspunkt var der serieproduceret 67 (eller måske 68) biler. Den oprindelige ide gik ud på, at bilen udelukkende skulle gå til eksport. En cabriolet blev ikke anset for at være særlig velegnet til det svenske klima. Men til trods herfor blev de fleste af denne model solgt på det hjemlige svenske marked. Bilen var baseret på standardkomponenter, hovedsagelig fra Volvo PV444, men den var bygget på en særskilt rørramme. Motoren var en videreudvikling af den firecylindrede 1,4-liters motor i PV444. Med dobbeltkarburatorer, en ændret knastaksel, større indsugningsventiler og højere kompression ydede denne motor 70 hk. billede 16
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO PV544 I PRODUKTION 1958-1965 I august 1958 blev Volvo PV544, en mere moderne version af PV444, lanceret. Ændringerne var de mest omfattende siden lanceringen af PV444 i 1944. Karrosseriet havde fået en større, konveks forrude kombineret med en større bagrude for at forbedre udsynet. I kabinen var der et nyt instrumentbræt, som øverst var polstret for at forbedre kabinesikkerheden. Speedometeren var af "termometertypen" med en rød streg, som viste farten. Bagsædet var ændret for at forbedre komforten og give plads til en person mere sammenlignet med forgængeren, PV444. Rent teknisk var denne model også blevet ajourført. Volvo PV444 kunne (bortset fra i Nordamerika) kun leveres med én og samme motor. Med lanceringen af PV544 kom der endnu en motorversion til. Desuden kunne der nu for første gang også leveres en 4-gears manuel gearkasse. Under motorhjelmen skete der konstant fornyelser på PV544. Den største ændring kom i 1961, da den berømte "B18"-motor blev lagt i motorrummet samtidig med, at det elektriske system nu blev strømforsynet med 12 V. billede 17
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO P1200/P120 AMAZON IN PRODUCTION 1956-1967 I 1956 præsenterede Volvo en prototype på en ny personbil. Bilen blev kendt både som Amazon og 121 og 122S. Betegnelsen 122S blev brugt til en modelversion med en større motor. Produktionen gik i gang i 1957, og denne bil blev i begyndelsen betragtet som en større model end PV444. At 121/122S var en 4-dørs model havde selvfølgelig også en betydning. Stilen var moderne, og modellen var den første fra Volvo med et såkaldt ponton-karrosseri. Kunderne syntes rigtig godt om bilen. Fronten var karakteriseret ved to ovale luftindtag. Bagskærmene var gjort større og havde antydningen af en finne i enden, en meget populær designdetalje på den tid. Sikkerhedsniveauet i Amazon 121/122 S var meget højt med detaljer som et instrumentbord, der var polstret øverst, lamineret forrude og beslag til sikkerhedsseler både for og bag. I efteråret 1961 gennemgik P120-modellerne en række relativt store forandringer. Den tidligere 1,6-liters motor blev erstattet af B18 med en effekt på 75 eller 90 hk, et 12 V elektrisk system og et nyt kølergitter. Desuden fik 90 hk modellen skivebremser på forhjulene. 4-dørs udgaven af P120 blev produceret frem til efteråret 1966, hvor den blev afløst af en helt ny bil, nemlig Volvo 144. billede 18
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO P210 DUETT I PRODUKTION 1960-1969 P210 var videreudviklingen af PV445. Modelbetegnelsen blev ændret i efteråret 1960, da bilen fik den samme buede forrude og det nye instrumentbræt som til PV544 siden august 1958. Produktionen af chassiset til specialversioner blev indstillet på dette tidspunkt. Som årene var gået, var interessen for at bygge specialversioner dalet, og prisen var samtidig blevet skyhøj. P210 kunne dog stadig leveres som varevogn eller en mere fleksibel stationcar. I vinteren 1962 gennemgik P210 en stor ændring: nu blev den også udstyret med B18-motoren med 75 hk. Skiftet til 12 V elektrisk system var en anden stor ændring. P210 Duett blev primært solgt i de nordiske lande. Den sidste bil i serien blev bygget i februar 1969. billede 19
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO P130 AMAZON 2-D I PRODUKTION 1961-1970 I september 1961 præsenterede Volvo endnu en version baseret på 121/122S, nemlig en 2-dørs sedan. Denne version var en med længsel imødeset model, især i Sverige, som på det tidspunkt var et godt marked for 2-dørs biler. Teknisk var der ingen forskel på de to modeller. Dørene var naturligvis større på den nye 2-dørs model, så det var lettere at komme ind på bagsædet, og forsæderne kunne vippes frem af samme årsag. De bageste sideruder kunne åbnes i det bageste hjørne for bedre ventilation. Det var oprindeligt meningen, at motorprogrammet skulle være det samme som til 4-dørs modellen. Men eftersom 2-dørs versionen var noget lettere, blev den også opfattet som noget mere sporty og blev derfor brugt inden for motorsporten, både til rally og baneløb. For at understrege Amazonens sporty image blev den hurtige og rigt udstyrede 123GT lanceret i 1966, med den samme motor som til 1800S sportsvognen. I 1968 kom endnu en motorversion til – den såkaldte B20-motor, en 2,0-liters version. Produktionen af P130 fortsatte indtil den 2. juli 1970. Dette var den sidste version af denne bilfamilie, som blev produceret i 667.323 stk. i alt i årenes løb. billede 20
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO P1800/1800 I PRODUKTION 1961-1972 I starten af 1959 præsenterede Volvo en ny sportsvogn – 2 år efter det tidligere forsøg med Volvo Sport, med et karrosseri fremstillet af glasfiberarmeret polyester. Den nye bil blev kendt som P1800, med de senere betegnelser P1800S/1800S og 1800E. Denne nye sportsvogn var designet i italiensk stil, og produktionen gik i gang i 1961. Da Volvo ikke havde kapacitet til selv at bygge bilen, blev den produceret på kontrakt i England de første år. Et firma, der hed Pressed Steel, fremstillede karrosserierne, mens selve samlingen fandt sted hos Jensen. Samlingen af P-1800 S overgik derefter til Gøteborg og Lundbyverken i 1963. Karrosserifremstillingen blev også flyttet til Sverige og Olofströmsverken. Det skete i forbindelse med 1800 E i 1969. Volvo P1800 var baseret på vognbunden til Volvo 121/122S, men havde en kortere akselafstand. Desuden havde denne bil en helt ny 1,8-liters, firecylindret motor, der i første omgang ydede 100 hk, og senere 108, 115 og 120 hk. I årenes løb blev bilen primært videreudviklet ved at lancere nye motoralternativer. I efteråret 1968 kom der en 2,0-liters motor med en effekt på 118 hk. Den blev i 1969 efterfulgt af en version med brændstofindsprøjtning og endnu større effekt. billede 21
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO P220 AMAZON ESTATE I PRODUKTION 1962-1969 Denne model kan beskrives som en herregårdsvogn baseret på 121/122S (Amazon). Den fik sin debut på Stockholm Motor Show i februar 1962. Denne udbygning af modeludvalget gav Volvo et mere omfattende program inden for den samme bilfamilie end nogensinde før. P220 havde 4 døre, og bagklappen var i to dele, hvor den ene vippede ned, og den anden vippede op. Designet var inspireret af de amerikanske stationcars. Produktionen af P220 skete sideløbende med P210, og P220 fik større betydning uden for det skandinaviske marked. Denne bil var endnu et stort skridt på vejen mod en mere familieorienteret stationcar. P220 spillede en stor rolle for Volvo i selskabets udvikling som førende producent af stationcars. billede 22
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 144 I PRODUKTION 1966-1974 I august 1966 præsenterede Volvo en ny 4-dørs bil, der havde fået navnet 144. Den blev starten på en helt ny bilserie, som indtil 1974 stod for Volvos volumenmodeller. Designet af 144 var tidløst, hvilket bekræftes af den kendsgerning, at bilen, i videreudviklet form, stadig blev solgt i begyndelsen af 1990'erne. Karakteristiske detaljer var de store rudearealer og 3 sideruder. 144 var en særdeles rummelig bil med et stort bagagerum. Volvo 144 havde desuden mange sikkerhedsdetaljer. Foruden karrosseriet med dets kollisionskraftabsorberende zoner for og bag var der et unikt bremsesystem, hvor hver bremsekreds bremsede tre af hjulene. Der var skivebremser på alle fire hjul. Der var ingen fremspringende dele i kabinen, og der var sikkerhedsseler til fører og forsædepassager. billede 23
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 142 I PRODUKTION 1967-1974 2-dørs versionen i 140-serien, Volvo 142, blev lanceret i forsommeren 1967 – med andre ord mindre end et år efter 144. Denne model havde det samme tekniske design som 4-dørs modellen bortset fra antallet af døre. Dørene var naturligvis bredere, og de forreste ryglæn kunne vippes frem, så det var lettere at komme ind på bagsædet. En væsentlig forskel, hvad angik silhuetten af 142 sammenlignet med 144, var, at 2-dørs versionen kun havde 2 sideruder, mens 144 havde 3. Prisen for Volvo 142 var en smule lavere end den tilsvarende 4-dørs model, og bilen vejede ca. 40 kg mindre. billede 24
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 145 I PRODUKTION 1967-1974 Sidst i november 1967 præsenterede Volvo den tredje variant i det, der nu udviklede sig til en komplet bilfamilie kendt som 140-serien, nemlig Volvo 145. Volvo 145 var en 5-dørs herregårdsvogn, hvor den bagest havde en næsten lodret bagklap. Alle var enige om, at det var en sikker, komfortabel og ekstremt praktisk og rummelig bil. Lasteevnen var mere end 2 cm3, og gulvet i bagagerummet var helt plant. Dette design af bagenden er siden blevet et kendetegn for alle Volvos herregårdsvogne. Volvo 145 blev hurtigt en ekstremt populær herregårdsvogn, som spillede en stadigt større rolle i 140-serien. De årlige forandringer var hovedsagelig de samme, som blev lanceret parallelt til 2- og 4-dørs versionerne. Der skete en synlig forandring i 1970, hvor den bageste siderude forsvandt til fordel for en længere rude ud-i-et bag bagdørene. billede 25
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 164 I PRODUKTION 1968-1975 I efteråret 1968 præsenterede Volvo sin 164, som var en videreudvikling af Volvo 144, men mere prestigebetonet. Den vigtigste forskel rent teknisk var den 3,0-liters, sekscylindrede rækkemotor under motorhjelmen på Volvo 164. Motoren var udviklet på basis af den firecylindrede, 2,0-liters motor, der blev lanceret til 140-serien samtidig (i 1968). Fra starten havde 164 to karburatorer, og den kunne senere også leveres med brændstofindsprøjtning. Det var første gang i ti år, at Volvo kunne tilbyde en sekscylindret bil. Sidste gang var, da taxaerne i 830-serien blev bygget. Men til private kunder havde Volvo ikke haft en sekscylindret bil i næsten tyve år, siden 1950, da produktionen af PV60 blev indstillet. Hvad angik eksteriøret, havde fronten på 164 sin egen stil. Motorhjelmen var længere, så der var plads til den større motor. Frontens form signalerede desuden større prestige i kraft af det større kølergitter. Indvendig var sæderne helt anderledes. Materialerne var mere luksusprægede, og læderindtræk kunne tilvælges. Volvo 164 blev produceret mellem 1968 og 1975. De fleste af de producerede biler det sidste år blev eksporteret til USA. billede 26
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 1800ES I PRODUKTION 1971-1973 I efteråret 1971 præsenterede Volvo en ny version af den berømte 1800-model. Den nye version hed 1800ES. 1800ES var nydesignet bagtil sammenlignet med de tidligere versioner af 1800. Taglinjen var forlænget, og bilen havde en profil, der mere mindede om en stationcar. 1800ES havde mere bagageplads til f.eks. golf- eller jagtudstyr. Under motorhjelmen var teknologien til 1800ES den samme som til de øvrige 1800-modeller. Den nye version blev produceret i to modelår, nemlig 1972 og 1973. I 1972 blev versioner produceret samtidig, men det var kun 1800ES, der blev produceret i 1973. Da de sidste biler blev bygget i 1973, og produktionen blev indstillet, skyldtes det de stadigt skrappere sikkerhedskrav især i USA, og det ville simpelthen blive for dyrt at overholde disse. billede 27
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 242 I PRODUKTION 1974-1984 I august 1974 præsenterede Volvo en ny generation af biler kaldet hhv. 240- og 260-serien. Disse nye modeller var udviklet på basis af 140-serien, som de lignede meget. Forandringerne inkluderede en ny front, store kofangere og et videreudviklet chassis med forhjulsophæng af McPherson-typen. Samtidig begyndte Volvo at anvende en ny firecylindret motorserie med en overliggende knastaksel. Den tidligere firecylindrede motor kunne fortsat leveres til basisversioner i nogen tid. Der var stadig stor efterspørgsel efter 2-dørs biler på det skandinaviske marked, og det var derfor helt naturligt at inkludere en 2-dørs i programmet. Men eftersom tendensen gik mod 4-dørs biler, blev 242 taget ud af produktion længe før 244 og 245. I årenes løb blev Volvo 242 produceret med mange forskellige motorer og gearkasser. De mest bemærkelsesværdige versioner var 242GT, der blev lanceret sidst i 1970'erne, og 1980'ernes 240 Turbo, der blev solgt i Nordamerika. Begge biler havde en bemærkelsesværdig ydelse og levede til fulde op til den klassiske beskrivelse "ulv i fåreklæder. billede 28
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 244 I PRODUKTION 1974-1993 I august 1974 præsenterede Volvo en ny generation af biler kaldet hhv. 240- og 260-serien. Disse nye modeller var udviklet på basis af 140-serien, som de lignede meget. Forandringerne inkluderede en ny front, store kofangere og et videreudviklet chassis med forhjulsophæng af McPherson-typen. I forbindelse med lanceringen af 240-familien begyndte Volvo at anvende en ny firecylindret motorserie med overliggende knastaksel. Den tidligere firecylindrede motor kunne fortsat leveres til basisversioner i nogen tid. I en kort periode kunne Volvo 244 også vælges med en V6-motor. Et populært alternativ på visse markeder dukkede op i 1979. Det var markedets første sekscylindrede dieselmotor til en personbil (der kunne leveres en femcylindret dieselmotor i nogle lande). Den nye 240/260-familie var udviklet med strenge krav til sikkerheden. Faktisk var kravene så strenge, at de amerikanske myndigheder brugte denne bil til at sætte normen for udviklingen på bilsikkerhedsområdet. Volvos 240 model opnåede at blive en klassiker i sin egen levetid, eftersom den var i produktion næsten 20 år. Ved to lejligheder fik bilen et større facelift, nemlig modelår 1981 og 1986. I alt blev der bygget over 2,8 millioner biler i 240/260-serien. billede 29
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 245 I PRODUKTION 1974-1993 I august 1974 præsenterede Volvo en ny generation af biler kaldet hhv. 240- og 260-serien. Disse nye modeller var udviklet på basis af 140-serien, som de lignede meget. Forandringerne inkluderede en ny front, store kofangere og et videreudviklet chassis med forhjulsophæng af McPherson-typen. I forbindelse med lanceringen af 240-familien lancerede Volvo også en ny firecylindret motorserie med overliggende knastaksel. Den tidligere firecylindrede motor blev fortsat anvendt til basisversioner i 240-serien i en overgangsperiode. I lighed med Volvo 244 kunne 245 i en kort periode også vælges med en V6-motor. Markedets første sekscylindrede diesel på en personbil dukkede op i efteråret 1978, nemlig i Volvo 240. Det var et succesrigt alternativ i nogle lande, hvor dieselbrændstof spiller en vigtig rolle. Den nye Volvo-bilfamilie var udviklet med strenge krav til sikkerheden. Faktisk var kravene så strenge, at de amerikanske myndigheder brugte denne bil til at sætte normen for udviklingen på bilsikkerhedsområdet. Men Volvo 245 satte også normen, når det kom til ydelsen. Da turboversionen af 245 blev præsenteret i 1981, var den en af verdens hurtigste stationcars. Ved to lejligheder fik bilen et facelift, nemlig modelår 1981 og 1986. Hen mod slutningen fik 245 en slags renæssance, idet en version med navnet Polar gik hen og blev en kultbil i Italien. billede 30
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 262 I PRODUKTION 1975-1977 Volvo 262 var et sjældent medlem af Volvo 260-familien. Den var baseret på det samme 2-dørs karrosseri som 242, men den havde naturligvis 260-seriens komponenter og front. Et begrænset antal af denne model blev produceret specielt til det nordamerikanske marked i en toårs periode. I modsætning til den Bertone-byggede 262C (Coupé) havde 262 den samme taglinje som 242-modellen. billede 31
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 262C I PRODUKTION 1977-1981 Volvo 262C blev lanceret på bilmessen i Geneve i 1977. 262C var en 2-dørs coupe med 4 komfortable sæder. Det var muligt, fordi bilen havde den samme akselafstand som Volvo 264. Den havde også en anderledes taglinje end den 4-dørs model, som den var baseret på. Forruden havde en stejlere hældning, og bilen havde en meget bred C-stolpe. I de første år var bilerne sølvlakerede med sort vinyltag. Senere kom der flere eksteriørfarver til. Interiøret var særdeles eksklusivt og omfattede læder og træ. Bilen var designet af Volvo i Sverige, men blev produceret af Bertone i Italien. billede 32
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 264 I PRODUKTION 1975-1982 Volvo 264 blev lanceret i efteråret 1974 som efterfølgeren til Volvo 164, der blev produceret samtidig med 264 i 1975. 164 var baseret på 144 på samme måde, som 264 baserede sig på 244. Den mest slående forskel var frontens design, som var mere prestigeorienteret. Der var udviklet en helt ny motor, PRV-motoren, til 264 – en V6 med et slagvolumen på 2,7 liter, som var fremstillet helt i aluminium og udviklet i samarbejde med Peugeot og Renault. billede 33
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 265 I PRODUKTION 1975-1985 Da Volvo præsenterede nyhederne for 1976-modelåret i august 1975, inkluderede programmet en ny version, nemlig Volvo 265. For første gang var Volvo nu i stand til at tilbyde en herregårdsvogn med en sekscylindret motor. Volvo 265 var baseret på det grundlæggende design af 245, men i kombination med komforten af en sekscylindret motor. Med Volvo 265 konsoliderede Volvo yderligere sin position som en af de førende producenter af herregårdsvogne. billede 34
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 240 Fra modelår 1983 blev det bageste emblem på alle 240-modeller ændret. Der stod ikke længere 242, 244 eller 245. Kun 240, og det var en del af en ny strategi. De fleste Volvo-ejere fortsatte dog med at kalde deres biler 244 eller 245. Denne forandring medførte imidlertid ingen større ændring af bilerne. Du kan få mere at vide ved at se de relevante modeller: 242, 244 eller 245. billede 35
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 260 Med den nye strategi for emblemet bag på bilen på modelår 1983 fik vi 260 i stedet for 265. Selv om 264 blev udfaset i 1982, hvor den blev afløst af Volvo 760 GLE, blev den 5-dørs herregårdsvogn fortsat produceret nogle år endnu. Der skete ingen væsentlige ændringer af modellen. Du kan få mere at vide ved at se 265. billede 36
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 66 I PRODUKTION 1975-1980 I 1972 erhvervede Volvo en tredjedel af DAF Car BV i Holland og etablerede sig dermed i segment for mindre biler, hvor selskabet ikke tidligere havde været repræsenteret. Midt i 1970'erne erhvervede Volvo yderligere aktiebeholdninger i DAF Car BV, og virksomheden blev reorganiseret, så Volvo Car BV blev etableret. Den første bil fra Volvo Car BV, som fik Volvo-navnet, var Volvo 66. Det var en videreudvikling af den tidligere DAF 66-model. Volvo 66 kunne leveres i to versioner: en 2-dørs sedan og en 3-dørs stationcar. Disse biler havde baghjulstræk og automatgear med CVT (Continuously Variable Transmission). billede 37
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 343 I PRODUKTION 1976-1990 Da Volvo 343 blev præsenteret i vinteren 1976, var det den første helt nye bil fra den hollandske virksomhed Volvo Car BV. Volvo 343 ramte ind i et meget vigtigt segment på de europæiske markeder, nemlig klassen for kompaktbiler. Volvo 343 var en 3-dørs hatchback, og den store bagklap var afrundet af en lille spoiler. Bilen var relativt rummelig og havde et godt, fleksibelt bagagerum. I starten kunne bilen kun leveres med en 1,4-liters motor og trinløst CVT-automatgear (Continuously Variable Transmission). Den var baghjulstrukket og havde gearkassen bagi ved siden af differentialet for at garantere en god vægtfordeling. Baghjulsophænget var et De Dion-system. I sin levetid gennemgik Volvo 343 en række forandringer med hensyn til design, motor og gearkasse. Den største forandring af designet skete i efteråret 1981, bl.a. med en ny front og nyt interiør. billede 38
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 345 I PRODUKTION 1979-1991 340-serien blev hurtigt meget populær i en række europæiske lande. For at tiltrække flere kunder og imødekomme markedets krav om mindst 4 døre blev der lanceret en 5-dørs version i efteråret 1979, som en del af 1980-modelåret. 5-dørs versionen i 300-serien blev snart en meget populær bil. Det blev den sidst producerede version i 300-serien, og den blev produceret indtil 1991, hvor 3- og 4-dørs versionerne ikke længere var i produktion. billede 39
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 360 3-D I PRODUKTION 1982-1989 Efteråret 1982 bragte en ny model ind i Volvo-programmet, nemlig 360. Volvo 360 var baseret på 340-serien og havde en firecylindret, 2-liters motor kombineret med en 5-trins gearkasse. Betegnelsen "360" blev valgt for at give disse bedre udstyrede biler med en større motor deres egen profil. Samtidig blev der lanceret en mere sporty variant, nemlig 360 GLT. Den havde den samme motor, men med brændstofindsprøjtning. billede 40
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 360 SEDAN I PRODUKTION 1983-1989 I modelår 1983 kom der en ny modelrække til Volvo-programmet, nemlig 360-serien. Volvo 360 havde sit udspring i 340-modellerne og var udstyret med en firecylindret, 2-liters motor. Den nye bil var bedre udstyret, og betegnelsen "360" blev introduceret for at give den nye model en stærkere profil i Volvo-programmet. Et år efter lanceringen af 360-serien blev modelrækken udvidet med en 4-dørs sedan med et konventionelt bagagerum. I denne version havde karrosseriet et længere bagudhæng, hvorved den samlede længde blev større. Som en mere brændstofbesparende version af 360-sedan blev 340-serien også produceret i en 4-dørs sedan (der blev produceret 79.964 biler i denne 340-udgave). billede 41
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 360 5-D I PRODUKTION 1983-1989 Efteråret 1982 bragte en ny model ind i Volvo-programmet, nemlig 360. Volvo 360 var baseret på 340-serien, men havde en firecylindret, 2-liters motor. Betegnelsen "360" blev valgt for at give disse bedre udstyrede biler med en større motor deres egen profil. Samtidig blev der lanceret en mere sporty variant, nemlig 360 GLT. Den havde en større motor med brændstofindsprøjtning. På billedet ses 5-dørs versionen. Der var også en 3-dørs hatchback og en 4-dørs sedan. billede 42
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 760 SEDAN I PRODUKTION 1982-1990 Med 760-sedan, som blev lanceret i starten af 1982, sluttede Volvo sig til det beskedne antal producenter af prestigebiler med overlegen komfort og højtydende motorer. 760 var en absolut bemærkelsesværdig bil, primært på grund af dens usædvanlige og noget vinkelrette design, der samtidig gav god plads indvendig. Sikkerhedsniveauet var suverænt, både i forhold til tidligere Volvoer og de fleste konkurrenter. "Basisversionen" af 760 GLE var udstyret med en videreudviklet udgave af den franske V6-motor, som tidligere havde været anvendt til 260 serien. Den blev senere suppleret med en meget hurtig, firecylindret turbomotor med intercooler og med en sekscylindret dieselmotor med intercooler, som takket være høj ydeevne og et lavt brændstofforbrug gav overlegen komfort på langture og var uden sidestykke på motorvejen. Den største forandring af 760 GLE-sedan fandt sted i 1987, da fronten blev ændret, og der blev lanceret en unik multi-link-bagaksel sammen med flere hundrede andre ændringer. Der var næsten tale om en helt ny bil. billede 43
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 760 ESTATE I PRODUKTION 1985-1990 Med 760-herregårdsvognen, der blev lanceret i starten af 1985, lancerede Volvo, hvad der var så godt som verdens bedste stationcar. "Basisversionen" af 760 GLE herregårdsvognen var udstyret med en videreudviklet udgave af den franske V6-motor, som tidligere havde været anvendt til 260 serien. Den blev senere suppleret med en meget hurtig, firecylindret turbomotor med intercooler og med en sekscylindret dieselmotor med intercooler, som takket være høj ydeevne og et lavt brændstofforbrug gav overlegen komfort på langture og var uden sidestykke på motorvejen. Den største forandring af 760 GLE-sedan fandt sted i 1987, da fronten blev ændret. I modsætning til sedanversionen blev 760-herregårdsvognen dog ikke udstyret med multi-link-bagakslen. billede 44
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 740 SEDAN I PRODUKTION 1984-1992 Den meget succesrige Volvo 760 GLE blev videreudviklet og udbygget, hvilket resulterede i Volvo 740 GLE i 1984. Denne nye Volvo-model var et firecylindret alternativ til 760. Volvo 740-herregårdsvognens enorme succes skyldtes primært dens store driftsikkerhed og berømmede sikkerhed. Gennem årene blev Volvo 740 drevet af en række forskellige motorer – hovedsagelig firecylindrede rækkemotorer med eller uden turbolader, og der var også sekscylindrede dieselvarianter. Eksteriøret fik et mindre facelift i efteråret 1988 for at bringe modellen ind i modelår 1989. Fra august 1990 blev Volvo 740 produceret sideløbende med 940 i to år, hvorefter sidstnævnte tog helt over efter 740. billede 45
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 740 ESTATE I PRODUKTION 1985-1992 Den meget succesrige Volvo 760 GLE blev videreudviklet og udbygget, hvilket resulterede i Volvo 740 GLE i 1984. Denne nye Volvo-model var et firecylindret alternativ til 760. Herregårdsvogn-versionen af 740 blev lanceret i 1985 som en længe ventet udbygning af modeludvalget. Volvo 740-herregårdsvognens enorme succes skyldtes primært dens store driftsikkerhed og berømmede sikkerhed, og den satte nye normer for komfort i stationcars. Men det, der formentlig gjorde Volvo 740-herregårdsvognen til en af de mest eftertragtede biler i dette segment, var dens uovertrufne kabine- og bagageplads. Gennem årene blev Volvo 740 drevet af en række forskellige motorer – hovedsagelig firecylindrede rækkemotorer med eller uden turbolader, og der var også sekscylindrede dieselvarianter. Eksteriøret fik et mindre facelift i efteråret 1988 for at bringe modellen ind i modelår 1989. Fra august 1990 blev Volvo 740 produceret sideløbende med 940 i to år, hvorefter sidstnævnte tog helt over efter 740. billede 46
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 780 I PRODUKTION 1985-1990 Da dørene til den internationale bilmesse i Geneve blev smækket op i 1985, faldt spotlyset på en helt ny Volvo-model. Volvo 780 var en eksklusiv 2-dørs coupe. Den var designet af det italienske designfirma Bertone, der også stod bag produktionen af disse exceptionelle biler efter deres erfaring med produktionen af Volvo 264TE (en limousineversion af 264) og Volvo 262C (coupe-versionen af Volvo 260). Volvo 780 kombinerede elegant, tidløst design med en klar Volvo-identitet. Desuden var interiøret specielt for denne model, og bagsædet var indrettet individuelt til 2 passagerer. Rent teknisk var Volvo 780 stort set baseret på 760-modellen. billede 47
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 480 I PRODUKTION 1985-1995 Volvo 480 ES blev lanceret i 1985, og produktionen fortsatte i 1986. Volvo 480 ES spillede en vigtig rolle, fordi det var den første serieproducerede Volvo med forhjulstræk. Den var udstyret med en tværstillet, firecylindret motor. 480 ES (som også blev markedsført under betegnelserne 480 S og 480 Turbo) var en lukket sportsbil med fire sæder. Designet af bagenden var influeret af den klassiske 1800 ES fra de tidlige 1970'ere. Frontdesignet var unikt med sine pop-up-forlygter, og det lignede ingen tidligere Volvoer. billede 48
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 440 I PRODUKTION 1988-1996 Volvo 440 blev lanceret i 1988, og den blev produceret sideløbende med Volvo 340 i et par år. Derefter overtog 440 og dens senere familiemedlem 460 pladsen som kompaktbil i Volvo-programmet. Volvo 440 havde den samme grundlæggende tekniske konstruktion og indretning som 480 sportscoupe. Det betød, at den havde både sportsmodellens tværstillede motor og forhjulstræk. Og den drog selvfølgelig fordel af 480's fremragende køreegenskaber og vejgreb. I sin levetid kunne 440 leveres med en række forskellige motorer fra 1,6 til 2,0 liter. Alle var firecylindrede med en enkelt overliggende knastaksel, og alle var udviklet ud fra samme motorfamilie. 440 var en 5-dørs hatchback med en karakteristisk spoiler på bagklappen – et designelement, som blev kendt fra 300-serien. I modelår 1994 gennemgik 440 et større facelift, der bragte den mere på linje med sin større staldkammerat, nemlig 850. billede 49
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 460 I PRODUKTION 1989-1996 Volvo 460 blev lanceret i 1989 som en sedanversion af den forhjulstrukne 440 hatchback. Volvo 460 havde den samme grundlæggende tekniske konstruktion og indretning som 480 sportscoupe. Det betød, at den havde både sportsmodellens tværstillede motor og forhjulstræk. Og den drog selvfølgelig fordel af 480's fremragende køreegenskaber og vejgreb. I sin levetid kunne 460 leveres med en række forskellige motorer fra 1,6 til 2,0 liter. Alle var firecylindrede med en enkelt overliggende knastaksel, og alle var udviklet ud fra samme motorfamilie. billede 50
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 940 SEDAN I PRODUKTION 1990-1998 Volvo 940/960-serien blev lanceret i efteråret 1990. Den nye 940 afløste 740, som dog forblev i produktion i form af 740 GL-basismodellen. Volvo 940 var udstyret med en firecylindret benzinmotor eller en sekscylindret turbodiesel, som mindede om 960. Volvo 940 havde desuden mange sikkerhedsnyheder. Ligesom i dens luksuriøse familiemedlem, 960, var der en trepunktsrullesele som standardudstyr sammen med en justerbar nakkestøtte ved bagsædets midterplads. Dette markerede et verdensgennembrud for dette udstyr. Desuden kunne der som ekstraudstyr leveres en integreret barnestol indbygget i bagsædets midterarmlæn. Disse og andre sikkerhedsnyheder betød, at modellen fik mange internationale priser, deriblandt "Prince Michael Road Safety Award" og "Autocar & Motor"-prisen for bedste sikkerhedsudstyr. billede 51
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 940 ESTATE I PRODUKTION 1990-1998 Volvo 940/960-serien blev lanceret i efteråret 1990. Den nye 940 afløste 740, som dog forblev i produktion i form af 740 GL-basismodellen. Volvo 940 var udstyret med en firecylindret benzinmotor eller en sekscylindret turbodiesel, som mindede om 960. Volvo var allerede på det tidspunkt førende producent af komfortable herregårdsvogne, så det var naturligt at inkludere en 940-herregårdsvogn i produktprogrammet. 940-herregårdsvognen blev næsten omgående lige så legendarisk som forgængeren 245/240-herregårdsvognen – ikke mindst fordi det blev den sidste baghjulstrukne Volvo (sammen med S90/V90-serien). 940-herregårdsvognen lignede 960-herregårdsvognen meget, men var mere kendt som en komfortabel og trafiksikker herregårdsvogn for det store publikum, eftersom den var efterfølger til biler som Duett, P220-"Amazon-stationcar'en", 145, 245/240-herregårdsvognen og 740-herregårdsvognen. billede 52
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 960 SEDAN I PRODUKTION 1990-1997 Volvo 960 blev lanceret i efteråret 1990, tids nok til modelår 1991. Den nye Volvo 960 afløste Volvo 760, som havde været på markedet siden 1982 og nu stod for at blive udfaset. I Volvo 960 lå der en helt ny sekscylindret 3-liters rækkemotor under motorhjelmen. Et avanceret kraftværk med cylinderblok i aluminium og dobbelte overliggende knastaksler forbundet med 4 ventiler pr. cylinder. Denne motor var den første af en helt ny generation af rækkemotorer, som også kom til at omfatte en ny serie fem- og firecylindrede Volvo-motorer. Der blev også præsenteret en række sikkerhedsnyheder til Volvo 960, bl.a. en trepunktsrullesele og en justerbar nakkestøtte til bagsædets midterplads. Som en skærpelse af den nye bils sikkerhedsprofil kunne der desuden som ekstraudstyr leveres en integreret barnestol indbygget i bagsædets midterarmlæn. Disse og andre sikkerhedsnyheder betød, at modellen fik store internationale priser, deriblandt "Prince Michael Road Safety Award" og "Autocar & Motor"-prisen for bedste sikkerhedsudstyr. I modelår 1995 blev Volvo 960 omdesignet gennemgribende. Fronten fik nyt udseende, chassiset var omtrent helt nyt, inklusive en videreudviklet udgave af multi-link-bagakslen med tværmonterede bladfjedre i kompositmateriale. En ny 2,5-liters version af den sekscylindrede motor supplerede den tidligere 3-liters version. I 1997 blev 960-sedan afløst af Volvo S90. billede 53
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 960 ESTATE IN PRODUCTION 1990-1997 Volvo 960-herregårdsvognen blev lanceret i efteråret 1990 sammen med en række nye modeller til modelår 1991. Volvo 960-herregårdsvognen videreførte traditionen for sekscylindrede herregårdsvogne i Volvo-programmet efter 760. Denne nye 960-herregårdsvogn var det naturlige valg for kunder, som ønskede en bil med en unik kombination af komfort, sikkerhed, ergonomi, rummelighed og fleksibilitet – en kombination, der blev værdsat af førere og passagerer med interesser som golf, sejlsport og jagt. I modelår 1995 blev 960-herregårdsvognen omdesignet gennemgribende. Faceliftet af fronten gav den en mere frisk profil. Chassiset var næsten helt nyt, og en ny 2,5-liters version af den sekscylindrede motor supplerede den tidligere 3-liters version. En anden vigtig nyhed på Volvo 960-herregårdsvognen i 1995 var lanceringen af den nyeste generation af avanceret multilink-baghjulsophæng, som gav bedre komfort og vejgreb. Volvo 960-herregårdsvognen blev afviklet i 1997, da efterfølgeren Volvo V90 blev lanceret. billede 54
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO V90 I PRODUKTION 1997-1998 Volvo V90-herregårdsvognen blev lanceret i modelår 1997 som afløseren for Volvo 960-herregårdsvognen. En sammenligning af de to modeller viser kun mindre forskelle. Blandt nyhederne på V90 var der nye interiør- og eksteriørfarver. Det var snarere et spørgsmål om at rette disse modeller ind efter strategien for de nye modelnavne, der så dagens lys i 1995 med Volvo S40 og V40. Produktionen af Volvo V90 blev indstillet i 1998. billede 55
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO S90 I PRODUKTION 1997-1998 Volvo S90-sedan blev lanceret i modelår 1997 som afløseren for Volvo 960-sedan. En sammenligning af de to modeller viser kun mindre forskelle. Blandt nyhederne var der nye interiør- og eksteriørfarver. Det var snarere et spørgsmål om at rette disse modeller ind efter strategien for de nye modelnavne, der så dagens lys i 1995 med Volvo S40 og V40. Produktionen af Volvo S90 blev indstillet i 1998. billede 56
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 850 SEDAN I PRODUKTION 1991-1996 Volvo præsenterede en helt ny modelserie i juni 1991, nemlig Volvo 850 GLT. Volvo 850 GLT blev lanceret under sloganet "en dynamisk bil med fire verdensnyheder". De fire nyheder var: en tværstillet, femcylindret motor med forhjulstræk, en delta-link-bagaksel, der kombinerede et uafhængigt hjulophængs dynamik og kørekomfort med en roterende bagaksels sikkerhed, SIPS-systemet og den selvjusterende forsædeselemekanisme. Eksteriørdesignet af 850 havde en klar Volvo-identitet, og arven fra 740 og 940 var umiskendelig. Volvo 850 GLT fik en tumultagtig velkomst – sjældent har en ny bil høstet så mange priser som 850. I løbet af årene er 850-serien blevet udbygget med yderligere varianter, deriblandt turboladede benzinversioner og en turbodiesel med direkte indsprøjtning. Volvo 850 var samtidig den første bil i verden med sideairbags, som blev lanceret i efteråret 1994. I modelår 1997 blev 850-sedanen afløst af S70. billede 57
Volvo's 85 års jubilæum. - VOLVO 850 ESTATE I PRODUKTION 1993-1996 Mindre end 2 år efter lanceringen af 850 GLT som 4-dørs sedan blev den 5-dørs herregårdsvogn præsenteret i februar 1993. Designet af 850-herregårdsvognen viste en bagsektion med en typisk Volvo-profil, det vil sige en næsten lodret bagklap – en praktisk løsning, der giver maksimal plads indvendigt. Volvo 850 GLT fik en tumultagtig velkomst – sjældent har en ny bil høstet så mange priser som 850. Herregårdsvognen blev tildelt den prestigefyldte japanske "1994 Good Design Grand Prize"-pris. I løbet af årene er 850-serien blevet udbygget med flere modeller end herregårdsvognen. Programmet omfatter et bredere udvalg af motorer, bl.a. turboladede benzinmotorer og en turbodiesel med direkte indsprøjtning. Da Volvo besluttede at vende tilbage til motorløb i 1994, var det til British Touring Car Championships (BTCC). Den første Volvo, der startede i løbet, var en opsigtsvækkende Volvo 850-stationcar - med det tungeste bundtræk og den heftigste acceleration på samme gang. Volvo 850 var den første bil i verden med sideairbags, som blev sat i serieproduktion i efteråret 1994. En spektakulær tilføjelse til 850/V70-programmet var første generation af AWD (All Wheel Drive) og XC (Cross-Country) modellerne. I modelår 1997 blev 850-herregårdsvognen afløst af V70. billede 58
Annonce