{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

BMW Ultimate Driving Experience

873 visninger | Oprettet:

Jeg var til det årlige Ultimate Driving Experience arrangement med BMW i søndags, og denne gang havde jeg taget fruen og datteren med.

På autocross banen kørte vi BMW's elbil i4 M50, som er på størrelse med en 3-serie, men med 536HK. Jeg var virkelig imponeret, jeg har kørt M340i på banen, og jeg følte at jeg var markant hurtigere i i4 (HK er ikke super afgørende på sådan en bane).

Selvom i4 er over 500 kg tungere end M340i føltes den ikke sådan. Jeg oplevede ingen nævneværdig understyring, hvilket jeg ellers har oplevet selv i benzin BMW'er med xDrive. Bilen var super nem at placere, jeg kunne nemt gå virkelig tæt på keglerne og det var nemt at balancere bilen på speederen.

i4 føltes bare som kongen af autocross!

Fruen var også ude på banen, og lige inden havde hun kørt en tur i en M340i (BMW havde 15 forskellige biler med man kunne prøve på offentlige veje). Hun var heller ikke i tvivl, i4 M50 er bare en bedre og sjovere bil.

Det var første gang hun havde prøvet at køre autocross (første gang på bane, faktisk) og hun blev rigtigt hooked. Så vi benyttede os af et tilbud de havde til arrangementet, og skal begge på BMW's Performance Driver School, som holdes på Thermal banen i Palm Springs.

Hun vil gerne have en M440i cabriolet, men nu frister i4 vist mere. Hvis i4 kunne fås som cabriolet ville det helt klart være en vinder. Men hun må vælge mellem elbil eller åben bil :)

Jeg var iøvrigt nem at overtale til Performance Driver School, da Thermal banen har været på min bucket list i flere år, ja, faktisk siden banen blev bygget.









Carsten J
Mand | 48 år | Oprettet: 25. jan 2012


Kommentér på:
BMW Ultimate Driving Experience
  •   6. okt 2022 Det synes jeg ikke, og jeg savnede det heller ikke da jeg havde Tesla'en.

    Desuden er motorlyden noget jeg aldrig lægger mærke til når jeg kører på bane, eller bare køre en bil hårdt.

    Når jeg er fuldt koncentreret om at køre, er lyden noget jeg slet ikke bemærker. Måske lidt i underbevistheden ifm. gearskift, men jeg skifter mere når jeg mærker at effektkurven knækker, end ud fra motorlyden.

    Det er nok mere når man cruiser, eller bare ligger og leger lidt, at man kan savne lidt motorlyd. Men jeg synes at de fleste bilers motorlyd er noget jeg sagtens kan undvære.


  •   6. okt 2022 Savner man ikke motor lyden

Annonce