{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Opel Admiral 1967

9.195 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

jakob j
Mand | 57 år | Oprettet: 27. mar 2008


Opel Admiral

Årgang:
1967
Motor:
2,8 6 cyl, 1 solex 32/32 Jeg har lige totalrenoveret motoren: Overstørrelse JE-stempler, nye bøsninger, nye lejer, afbalanceret krumtap med svinghjul og kobling. Toppen er midlertidig for det river jo pungen ud af lommen på én alt det her ;) så jeg har kun sat 40/45mm ventiler i imod de gamle små, og så lige filet kanter af. Sidenhen skal jeg lave et perfekt topstykke. Startede den op for nylig, man kan høre stemplerne en lille smule (de er smedede og kører med hele 9-11/100 mm spil) men det gør ikke noget synes jeg. De første 2500km kører jeg med tilkøringsolie uden antislidstoffer for at tætne ringene, og i den periode skal den rotere let og med maks 3000 o/min. Den er i fin balance :)
Hestekræfter
125
Fælge
chevrolet caprice 15" standard. Da man ikke kan få diagonaldæk til rimelige penge, har jeg valgt denne løsning. Caprice-fælge ligner de originale, og kører - som Diplomaten - med 15" . Det giver et markant bedre vejgreb. Den ligger solidt i svingene og reagerer sejt og stabilt i modsætning til når den er monteret med de små lavprofilede dæk, man kan få i 14" radial idag. Rullediameteren er også meget gunstigere med 15" hjul, men det til trods synes jeg, at diagonaldæk er langt sejere omend de selvfølgelig har deres begrænsning rent teknisk set ;)
Dæk
205-65-15
Undervogn
Gule standard-koni'er bag, oldgamle justérbare for. Bagfjedrene er 2-lags bladfjedre, hvor hovedlagene er næsten 1,5 m lange. Jeg har haft dem til en fjedersmed, som har rettet dem op. Her er der også mærkbar forskel: Bagvognen er blevet fast og kontant uden slinger i valsen, men uden at være kantet, og kombineret med en relativ kraftig justeret dæmpning når karosseriet går opad, tror jeg nok den er optimeret så nogenlunde. De gamle gummibøsninger har jeg skiftet ud med hårde nylonbøsninger, som jeg har lavet i en drejebænk, hvilket utvivlsomt også bidrager til den fastere styring af bagakselen. Bemærk iøvrigt at sporvidden bag er 1,5 m - dete er faktisk ret meget.
Bilstereo
ja, kenwood radio med usb :)

Det er en fornøjelse med lidt god musik i ørerne :) Overvejede først at montere noget originalt, men siden det, jeg har liggendende af gamle radioer, ikke er Admiral-originalt mht. højtaler + beslag, valgte jeg så en moderne radio. Der er ydermere hul i dørene desværre, men nu det er sådan, kan jeg lige så godt udnytte dem til lidt vellyd.
Styling
nææ.........jo, hvis Olsenbanden-look tæller som styling ;) Synes egentlig den er fed i denne 'appearence' (især når man tænker på hvad en ordentlig lakering koster i både tid og penge) Bare den er fornuftigt rustbeskyttet og mekanisk sund, er jeg godt tilfreds. Så er der heller ikke grund til at have nerver på ved tanken om, at den skulle få nogle ridser :D
Interiør
Standard sort. Det er i ok stand, men en dag skal der gøres noget ved det. To-delte forsæder, hvilket var deluxe i modsætning til bænksædet, som Kaptajnen blev leveret med.
Ekstra tilbehør
el-bagrude, tågelygter, originalt anhængertræk
Styrker ved bilen
Svagheder ved bilen
Bemærkninger
Originale forskærme. Aldrig svejst for rust undtagen en lille bitte smule bag venstre baghjul for der har ligget vand i bagagerummet. Renoveret bagtøj, kardan,motor, omega 5-trinsgearkasse. Næsten alt skiftet ud med nyt. Tager tusind år at skaffe sagerne. Næste skridt er lakering. Den kører rigtig godt :D

Vil du se flere Opel Admiral til salg? Andre Opel eller bare andre brugte biler?
Kommentér på:
Opel Admiral
Annonce