{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Saab 99 Turbo [Tidl. bil] 1979

11.626 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

Tomas H
Mand | 56 år | Oprettet: 11. maj 2007


Saab 99 Turbo

Årgang:
1979
Motor:
1985 ccm SAAB "B" motor
4 cylinder, 8 ventiler (natriumkølede)
Bosch multipoint-indsprøjtning
Garrett turbolader med mekanisk wastegate
4-trins manuel gearkasse
Hestekræfter
145 hk/din
235 nm v/3000 omdr.
0-100 km/t: 8,9 sek.
Egenvægt 1100 kg
Tophastighed: 196 km/t
Fælge
Originale 15" Inca fælge. Fælgens design er inspireret af turboladerens skovlhjul.
Dæk
Undervogn
Naturligvis forhjulstræk
Original Bilstein undervogn
Servostyring var ikke standardudstyr....
Skivebremser ved alle 4 hjul
Stiv bagaksel
Håndbremse med funktion på forhjulene
60% af vægten på forakslen
Bilstereo
Ikke tidsoriginalt. Til gengæld er der ikke skåret hul i dørene til ekstra højtalere, hvilket er usædvanligt.
Styling
Turbo modellen adskiller sig fra den almindelige 99 GL model ved frontspoileren, lygteviskerne der arbejder vertikalt mod normalt horisiontalt. Det lev overfyldte motorrum krævede en anden løsning til lygtevaskerne., Inca fælgene samt kølergitteret med en ekstra nyre i midten. Derudover har den udklappelige sidevinduer ved bagsædet.
Interiør
Turbo interiør. Adskiller sig fra den almindelige 99 GL ved "tiroler sælderne", det tykke 3 egerede læderrat samt turbo-meteret ovenpå instrumentbordet. Derudover er ruderne grøntonede, og sammen med den hvide lak med en grøn tone, passer det meget godt sammen.
Tændingslåsen sidder naturligvis mellem forsæderne.
4 stk. 3 punktsseler, og en hoftesele i midten på bagsædet.
Ekstra tilbehør
Simons sportsudstødning
Styrker ved bilen
Svagheder ved bilen
Bemærkninger
SAAB 99 modellen blev bygget i perioden 1967-1984, og gav en betydelig mængde donor-DNA til 900 modellen (1979-1993). 99 modellen blev udført i 2, 3 og 5 dørs modeller i forskellige varianter, hvoraf de mest interesante nok var GLE, EMS og Turbo. Hvis der ses bort fra de første års 4 cylindrede Triumph motorer (½ Triumph Stag V8), var alle modeller forsynet med en 2-liters SAAB motor med op til 145 hk i turbo-modellen. Mest udbredt var 2,0 GL med 100 hk.
I midten af 70´erne var SAAB (også dengang...) i krise, og havde en ældre modelpalette (95 og 96 V4 levede stadig) uden nogen varianter der kunne tage kampen op med de konkurrerende mærkers topmodeller med 6 cylindre. Finansielt var der heller ikke råd til de store nylanceringer.
SAAB´s forsøg med turbolader gav heldigvis succes, og fabrikken kunne i 1976/77 lancere en 99 combi coupe med turbo motor. Sågar kunne vandindsprøjtning tilbydes som effektforøgelse. Kræfter og præstationer var der rigeligt af, og tidligere tiders problemer med holdbarhed (bla set i BMW 2002 Turbo) var vel i store træk ryddet af vejen.
For SAAB var turbo nøglen til overlevelse, da det var muligt at lave udviklingen inden for den eksisterende 99 model, uden behov for en dyr ny motorkonstruktion eller en helt anden modelplatform. Den 4 cylindrede bil havde også bedre forbrugstal end en 6 cylindret (turboen bruges kun i 15% af tiden iflg. SAAB), og SAAB kunne med denne model sætte biler som BMW 528 og Mercedes 280 til væggen på præstationer. Samtidig var det en af de få biler udover Citroën der tilbød forhjulstræk. Det var ikke hverdagskost dengang. En del 0-serie biler blev testet, og gav erfaringer til den endelige produktionsmodel. Disse biler er om nogen 99 turbo samleobjekter idag.
99 Turbo blev en succes for SAAB og af mange motorjournalister udråbt som årtiets bil, og da man i 1978 lancerede 900 modellen som modelår 1979 var turbo selvskrevet.
Samme år udgik 99 Turbo modellen i combi Coupe karrosseriet, da det blev overtaget af 900-modellen. Den almindelige 99 turbo i 2 dørs version fortsatte imidlertid indtil 1982.
Hovedparten af 99 turbo´erne blev solgt til USA, Schweiz, Storbritannien og Sverige. Nogle ganske få kom til DK. Da 99 turbo prismæssigt lå tæt på den større og på visse områder lidt mere moderne 900 version, blev der ikke solgt mange 99 turbo. Ialt godt 10.000 stk. blev det til i alt, hvor af hovedparten var 2 dørs.

Ikke mange 99 turbo blev solgt i Danmark fra ny, men en del er blevet importeret i tidens løb, og nok desværre blevet brugt som organdonorer for ombygning af almindelige 99 GL modeller. Andre har levet livet hårdt, og er gået til undervejs.

Den viste bil er en 2 dørs model, og fordi denne blev introduceret efter combi coupeen, benævnes den turbo 2. Teknisk er de dog identiske, bortset fra de småændringer der skete mellem årgangene. Den viste sedan er lavet i større oplag, men er idag meget svær at finde. Er kravet tilmed at den skal være orignal og velholdt, er den tæt på uddød eller umulig af vriste fra ejeren. En renoveringsklar bil kan findes forskellige steder i europa eller USA, men da nogle dele er svære at skaffe er det en omstændig affære. Det er muligt at bruge dele fra 900 serien med de nyere H-motorer osv., men bilens værdi hænger nøje sammen med originaliteten.

Originale 99 turbo modeller er derfor dyre, og det kræver nok at man er SAAB entusiast, da den jo i manges øjne ser meget normal ud, vel nærmest kedelig.

Det sidste er den dog langt fra, og bortset fra en vis turbotøven ifht. en moderne turbobil, leverer den en fantastisk acceleration uanset gear. Alle andre SAAB dyder er bibeholdt, dvs. god retningsstabilitet og køreegenskaber. I praksis kræver turboen, at den får lov at køle af efter "indsats", så bilen skal gå i tomgang i nogle minutter inden den slukkes. Overses dette, kan turboen tage skade pga. overophedning, og dette skulle i starten have kostet nogen turboladere livet, uden at teknogien af den grund blev ringeagtet. Senere hen blev turboladerne også vandkølede, og dermed blev problemet fjernet. Turbotrykket er mekanisk reguleret via en membranstyret Wastegate, der lukker overtryk ud i udstødningen. Er denne ikke korrekt justeret, vil motoren tændingsbanke, og kan tage skade.

Den viste bil blev havde 1. indregistering i 1980 i Holland, hvor den har kørt indtil den blev importeret til Danmark juni 2010. Den er i vid ustrækning holdt original, og det gør den til en rigtig klassiker.

August 2014: Bilen er solgt til Schweiz.

Vil du se flere Saab 99 Turbo til salg? Andre Saab eller bare andre brugte biler?
Kommentér på:
Saab 99 Turbo
Annonce