{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Suzuki Cappuccino SX306/EA11R 1994

6.567 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

Mandy D
Kvinde | 37 år | Oprettet: 28. apr 2015


Suzuki Cappuccino SX306/EA11R

Årgang:
1994
Motor:
F6A
3 cylindre 12 ventiler DOHC
Tandremstrukne knastaksler
657 kubik centimeter
Boring 65 mm x Slaglængde 66 mm
Kompression 8,3:1
Turbo & Intercooler
5 trins gearkasse
Serviceinterval 5000 km el. 6 mdr.
Hestekræfter
64 Hk ved 6500 O/min
85 Nm ved 4000 O/min
Omdrejningsbegrænser ved 9.300 O/min
Acceleration 0-100: 11,3 sekunder
Topfart: 140 Km/t elektronisk begrænset
Fælge
5x14 originale aluminiumsfælge
Dæk
165/65R14 78H Good-Year Eagle Touring
Dæktryk: 23 psi for & bag
Undervogn
Dobbelt wishbones med skruefjedre og teleskopdæmpere for & bag
Krængningsstabilisator for & bag
Skivebremser for & bag, ventilerede foran
Bilstereo
Clarion FZ102E
Styling
Masser af japansk keijidosha charme :D
Mercury silver metallic 1VN
Indfarvede kofangere
Indfarvede sidespejle
Indfarvede dørhåndtag
Blanksort forruderamme
Mørkegråt metallic tag D57
Hvide forreste blinklys
Luftudtag i forskærme
"Cappuccino" emblemer foran baghjulene
7 egers aluminiumsfælge med polerede kanter
Original rørhale
Interiør
Originalt:
Sportssæder i kunstlæder
Sports instrumentering m. centralt placeret omdrejningstæller
Elektronisk speedometer m. triptæller
Benzin & Temperaturmåler
Højde & længde justerbart rat
Sportspedaler & fodhviler
Opbevaringsrum i midterarmlæn
Aflåseligt handskerum
Hattehylde bag sæderne
Askebæger & cigartænder
Kørelys relæ
Tågebaglygte
Kabinelys
Aircondition
Elbagrude
Elruder
Original rød mappe til instruktionsbog/servicehæfte
Originale poser til tagpladerne
Reservehjul & donkraft
Værktøjssæt
Ekstra tilbehør
Cappuccino emblem over handskerum
Original nøglering i rødt læder
Originale bundmåtter
Original UK brochure
Diverse historik over bilen
Styrker ved bilen
Svagheder ved bilen
Bemærkninger
Han bliver kaldt "Freddie" :D

Se flere billeder i album: http://www.bilgalleri.dk/fotoalbum/diverse-bil/179741-1994_suzuki_cappuccino_ea11r

Vi kørte til Holland for at se på bilen lørdag d. 20. maj 2017. Ugen efter kørte vi tilbage for at hente den, kristihimmelfartsdag d. 26. maj 2017. Lørdag d. 27. maj blev bilen told & registrerings synet.
Vi fik afgiftsberegningen fredag d. 23. juni 2017, men der skulle endnu et forsøg til, før den blev rigtig. Ny beregning kom d. 28. juni 2017 og nummerpladerne fik vi d. 30. juni 2017.

Mål & vægt:
Længde: 329,5 cm
Bredde: 139,5 cm
Højde: 118,5 cm
Akselafstand: 206 cm
Sporvidde: 121 cm for & bag
Fri højde: 13,5 cm
Egenvægt: 700 kg
Totalvægt: 895 kg
Tank indhold: 30 liter
Benzin økonomi: 15,4 km/l

Lidt historie:
Bilen er konstrueret efter det japanske Kei reglement, dvs. bilen må maksimalt være 330 cm lang, 140 cm bred og motoren må maksimalt være 660 kubik centimeter og yde 64 Hk.
Reglementet blev oprindeligt indført i 1949 og er løbende tilpasset tiden og denne bil er skabt efter ændringen fra 1990 som stadig gælder i dag. Suzuki begyndte at udvikle idéen i 1987 og to år senere stod konceptbilen klar på Tokyo Motor Show i 1989. Produktionen begyndte i okt. 1991 på Kosai fabrikken i Japan og 28.010 biler nåede at rulle af samlebåndet inden produktionen stoppede i 1997. Suzuki UK forhandlede efter introduktionen om at få bilen tilpasset europæiske regler, så man kunne importere dem til England. Suzuki lavede 23 ændringer og aftalte at lave 1500 biler til eksport, men i 1995 stoppede eksporten efter kun 1.182 biler, pga. en ny K6A motor i EA21R modellen, som Suzuki vurderede var for dyr at tilpasse Europa for så få biler. De 1.110 af dem endte i England og de resterende 72 blev fordelt til Tyskland, Frankrig, Holland og Sverige. Der var kun to farver at vælge imellem, rød eller sølv i forholdet 80/20. Der var i 1994 tale om der kunne være kommet nogle til Danmark til en pris på 150.000 Kr, men det blev aldrig til noget. Der var de tre Kei sportsvognes ABC på den tid, Autozam (Mazda) AZ1, Honda Beat og Suzuki Cappuccino. Mazda'en havde centermotor (de købte motoren af Suzuki) og mågevingedøre. Honda'en havde også centermotor og stofkaleche.
Suzuki Cappuccino har langsliggende front/center motor, da den ligger bag forakslen og trækker på baghjulene.
Hele tagkonstruktionen er udført i aluminium, samt frontklap og nedre forskærme, for at holde vægten nede. Med to personer i bilen skulle vægtfordelingen være 50/50 mellem for og bagaksel.
Taget kan enten være helt lukket, eller T-tag med mellemstykket monteret og bagruden oppe, eller i targa konfiguration, eller helt åben når bagruden lægges ned bag sæderne. Tagpladerne lægges i de dertil hørende poser og passer i bagagerummet.
EA21R modellen der blev introduceret i 1995, fik en ny K6A motor med kædetrukne knastaksler samt ændret boring & slaglængde der gav den fik 18 Nm mere. Desuden fik den elektronisk fartafhængig servostyring og ABS bremser. Den kunne også fås med førerairbag og elektriske sidespejle. For at kompensere for al den ekstra vægt blev bærearmene i stål byttet ud med nogle i aluminium og den fik nye lettere seks egerede fælge.

Som med alle biler af denne type, handler det om køreglæde. Smag og behag er forskellig, men for os er det den helt rigtige bil og hver en køretur giver smil på læben.

Medlem af Suzuki Klub Danmark

Vil du se flere Suzuki Cappuccino SX306/EA11R til salg? Andre Suzuki eller bare andre brugte biler?
Kommentér på:
Suzuki Cappuccino SX306/EA11R
Annonce