{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Volvo 760 GLE Nilsson 4 dørs 1986

4.833 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

Baskerwille
Mand | 61 år | Oprettet: 12. jan 2013


Volvo 760 GLE Nilsson 4 dørs

Årgang:
1986
Motor:
PRV B 280 E V6 2,8 ltr.
Brænstofsystem: CI-indsprøjtning
Kompression: 9,5: 1/98
Cylindervolumen 2849
Ventiler 12
Tændingssystem: Kontaktløst, transistoriseret
Tændrør: UXK56 BERU
Automatisk transmission.
Tankindhold: 100 liter.
Kører lidt over 8,9 -10,5 km pr. liter.
Kilometerstand: 130.000 km
Egenvægt: 1.650 kg
Tilladt totalvægt: 2.120 kg
Trailer uden bremser: 750 kg
Trailer med bremser: 1.500 kg
Hestekræfter

125kW / 170 stk. ægte hestekræfter
Ingen turbolader
Moment 265
0-100 8,5 sek. Hmm...
Topfart forlæns 193 km/t
Topfart baglæns 72 km/t
Fælge
Originale 10-egede letmetal-fælge med rustfri stålhjulkapsler.
Fælgene trænger til en tur til glasblæser og maler. Så blir´det rigtig godt.
Dæk

Sommerdæk:
5 stk. Continental ContiSportContact Premium 195/65/15
Ja, det er så løgn... Indtil videre da.... Det er de dæk der snart skal på (altså kun de 4 af dem).
To af de gamle dæk var fra 1988, et fra 1993, og et fra 1997. De var ikke slidte, men nye dæk er nu nok en del bedre, og jeg har god erfaring med Continental. Især hvis man ikke køre nogen steder....
Vinterdæk:
Samme. Bilen skal jo ikke bruges om vinteren.
Undervogn
Bremser: Triangeldelt, 2 kreds.
Skiver bag med indbyggede tromler til håndbremsen.
Ventilerede skiver foran.
Styretøj: Tandstangstype, leddelt rataksel, servo.
Styretøjsudveksling 16,9:1
Ophæng foran: Fjederben/Mcpherson med spiralfjedre.
Bagtøj: Stiv bagaksel med spiralfjedre.
Antispin.
Bilstereo
Original Blaupunkt radio med kassettebåndsafspiller.
Originale Volvo 4" 10 Watt, 4O volvohøjtalere i alle 4 døre.
Originale Volvo 4x6" 3vejs 10 Watt 4O baghøjtalere i hattehylde
Ikke noget der kan imponere et rullende stereoanlæg, men det lyder ok.
Styling
Styling er ganske unødvendigt. Bilen står flot som original, og på grund af den historie der er knyttet til den ville det være hærværk, og med risiko for at forringe bilens værdi.
Interiør
Lysegråt loftindtræk (nyt)
Blå gulvtæpper i kabine og foran
Blå lædersæder i passagerkabine og foran
Blå læderaptering på døre bagi
Bagsæde: Læderarmlæn med magasin
Forstole: Armlæn med magasin
Lydtæt lædervæg med skyderude mellem passagerer og chauffør
Træbeklædning på instrumentbord og fordøre, indvendig altså.
Sorte ruder i passagerkabine (3M rudefilm).
Ekstra tilbehør
Det bagsæde der vender ryggen mod kørselsretningen kan nu med et snuptag pilles ud. Det skal så med en let håndtering kunne erstattes af en slags mini-bar med kaffemaskine, TV, eller måske nærmere en computerskærm. I denne indretning skal der være en udtræksplade i hver side til at placere en kop kaffe og en tallerken på.
Billederne bliver sat på når baren er færdig. Den er stadig på tegnebordet, så der kan gå lidt tid.
Minibaren er til brug når bilen anvendes til feriebrug for to personer, så man kan tage en afslappet pause indimellem.

UDSTYR:
Sædevarme i forstole
Speljvarme
El-styrede spejle
El-ruder for og bag
Fuldautomatisk klimaanlæg
Varmesensorer til nøjagtig og hurtig styring af klimaanlæg
Ekstra læselamper i passagerkabine
Solgardin i bagrude.
Centrallås med manuel sikkerhedsafbryder ( sikkerhed i ministerbiler)
Motorrumsbelysning
Bagagerumsbelysning
Lygteviskere med sprinkler
Kørelys med mulighed for afbrydelse af alt lys (sikkerhed i ministerbiler)
Tågelys for og bag
Ude-termometer
Styrker ved bilen
1. Retningsstabiliteten betydeligt bedre p.g.a. den længere afstand mellem akslerne. Det mærkes især ved høj fart baglæns.

2. Bilen er ganske godt lyddæmpet, og ret behagelig at køre i.

3. Der er rigtig god plads til stængerne foran.
Bagi er der også god benplads hvis der ikke sidder folk på ekstrabagsædet.

4. Der kan være 8 personer incl. chauffør. Seler til alle.

5. V6'eren trækker godt og har en ganske rar lyd,

6. Det fuldautomatiske klimaanlæg har sensorer flere steder i bilen. Det betyder at temperaturen reguleres præcist og hurtigt til til den forudindstillede temperatur. Så skal man bare lære at holde fingrene væk fra knapperne.
7. Bilen har stået stået i garage i næsten 24 år.
Svagheder ved bilen
Reservedelslagrene er ved at være tomme. Det lykkes dog alligevel at finde ting og sager hos ophuggere. Især i Sverige er der mange fine muligheder.
Nogle af de reservedele der ikke kunne skaffes, var dele til klimaanlægget. Delene blev målt op og printet ud på en 3D-printer. Flere plasticreservedele er siden printet ud.
Fagre ny verden.
Enkelte personer vil nok pege på benzinforbruget, men 8,9 - 10,5 km/l er helt fint. Det er jo en bil til fornøjelsesture og træf.
Det er ikke tilladt at køre med det blå rotorblink, heller ikke hvis det er slukket. Det kunne ellers være sjovt...
Bemærkninger
Limousinen blev leveret til DDR i sommeren 1986. Modellen er en 1987. På den danske registreringsattest står første registrering til 31/12-1986. Så den må vente 6 måneder mere på at blive 35 år.
Limousinens historie fylder mere end der er plads til her, så her er en meget kort version:
Limousinen her blev leveret som ny til STASI, DDR i sommeren 1986 sammen med 6 kortere volvo 760 GLE.
STASI var DDR's sikkerhedstjeneste. Limousinen anvendtes til befordring af topfolk fra regeringen og besøgende statsoverhoveder fra andre nationer.
Under det modsatte bagsæde, der dengang var klapsæder, også kaldet jumpsæder, fandtes der et rum til håndvåben af forskellig slags. Det kunne sikkert få utilfredse borgere til at se anderledes på tingene, når man viste værktøjet frem.
I 1989 faldt muren. Det vesttyske forbundskancelli overtog bilen. Den originale mørkeblå DDR-farve passede ikke længere ind i billedet, og bilen blev lakeret sort. De tynde pyntelister på skærmkanterne blev skiftet til mere markante rustfri skærmlister. Tyske embedsmænd sidder ikke på stof. Veloursæder og interiør blev skiftet til læder.
En lydtæt læderbeklædt skillevæg blev monteret mellem chauffør og passagerkabine. Våbenkassen blev fjernet. Ruderne i bagkabinen fik monteret sort rudefilm, så man ikke kunne kigge ind.
I 1994 blev bilen afskrevet og solgt til en Russisk general. Bilen blev transporteret til en parkeringsplads i Stubice, Polen. Der stod den adskillige måneder uden at blive afhentet. Herefter overtog det Polske Toldkammer bilen, og havde den frem til 2001, hvor den blev solgt til en polsk samler. Denne polske samler fik bilens ejerskab verificeret af Motorregistret i Flensborg.
Den Polske samler fik monteret hængertræk på bilen ??
Nåh, det er jeg nu alligevel godt tilfreds med.
I december 2019 købte jeg bilen af denne person.
Der findes på Youtube en del filmmateriale, hvor man kan se bilen.
Der blev fra 1986 - 1989 leveret 10 korte og 2 lange Volvo 760 limousiner til DDR's regering. I 1987 fik Partiformand Eric Honecker en Volvo 760 stort set mage til.
Honeckers solgte sin Volvo limousine i 1988 til fordel for en Citroén CX i forlænget udgave. Honeckers limousine blev for nogen tid siden solgt på auktion for ca. 80.000 €. Indehaveren har også erhvervet sig Erich Honeckers sidste limousine, en Citroén CX.

Fremtid:
Den "originale" læderskillevæg mellem chauffør og passagerer bliver monteret når bilen skal på veterantræf.
Ruden i denne væg er ret lille og udsynet er ikke optimalt.
En ny skillevæg til dagligt brug er på arbejdsbordet. Den bliver udstyret med en stor rude og elektrisk rudehejs.

Fra 18. oktober 2020 til 28. marts 2021 kan bilen blandt andre sjældne biler ses på særudstillingen i Sommers Automobile Museeum i Nærum.

Video: https://www.youtube.com/watch?v=429nJclVXEU

Vil du se flere Volvo 760 GLE Nilsson 4 dørs til salg? Andre Volvo eller bare andre brugte biler?
Kommentér på:
Volvo 760 GLE Nilsson 4 dørs
Annonce