{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Ford Mustang GT Coupé/Fastback 2017

3.571 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

Bay
Mand | 35 år | Oprettet: 3. maj 2006


Ford Mustang GT Coupé/Fastback

Årgang:
2017
Motor:
5.0 V8 (302 cui)
6 trins automatgear
Borla Touring catback udstødningssystem

Svært ikke at få et smil på læben, når man hører brølet fra motoren :)

Bilen er opgivet til 9,2 km/L, men kan komme et stykke over 10 km/L på lange strækninger. Ved morfar-kørsel har jeg haft den i nærheden af 12 km/L på en længere strækning.

Opgivelsen er optimistisk ved større mængder bykørsel. Her ligger jeg typisk nærmere omkring 7,5 km/L.
Hestekræfter
421 hk
524 Nm

Opgivet til at tage 0-100 km/t på 4,7 sek, hvilket på ingen måde er realistisk med mine nuværende dæk. De kan slet ikke stå fast ved hårde accelerationer.

Desuden med opgivet topfart på 250 km/t.
Fælge
Samme originale Premium fælge fra Ford:

For:
9x19"

Bag:
9,5x19"
Dæk
Der sidder Pirelli dæk på nu. De er uhyre ringe og må have en defekt. De skal skiftes i nærmeste fremtid, hvor der kommer Michelin på:

For:
255/40-19

Bag:
275/40-19
Undervogn
Standard undervogn, som føles hård og kontant. Det er ingen langdistancecruiser, men den er til gengæld fantastisk sjov at køre i som legetøj!

Denne model (i modsætning til tidligere) er langt om længe født med "europæisk" undervogn mod de tidligere amerikanske, der praktisk talt kun var lavet til at køre ligeud.
Bilstereo
Bilen er født med opgraderet lydsystem med subwoofer i bagagerummet ude ved den ene hjulkasse. Det tager forbavsende lidt plads i bagagerummet. Det spiller fint, men er stort set aldrig tændt, da jeg hellere vil høre musikken fra motoren.
Styling
Den er helt standard og superfed, som den er.

Bilen er født i farven "Grabber Blue" med fartstriber hen over midten af bilen. Personligt havde jeg undladt fartstriberne, men jeg tør ikke pille dem af med risiko for farveforskel. Derfor bliver de siddende.
Interiør
Lækre lædersæder med en række elektriske indstillingsmuligheder. Man sidder godt fast i dem i modsætning til ældre amerikanske biler. Til gengæld er der ikke super komfort i forhold til en Audi A6 på en længere tur.

Der er to bagsæder i bilen, som endnu ikke har været taget i brug. De er vist lavet til hobbitter og lignende :)
Ekstra tilbehør
Bilen har en pæn række udstyr som standard:

- Xenon forlygter med LED DRL
- 2-zonet klima
- Keyless entry/go
- Bakkamera og sensorer i bag
- Indstillelige køreegenskaber med tryk på en knap
- Fartpilot

I virkeligheden har jeg ikke haft stor fokus på udstyret. Jeg gik efter en Premium-pakke med disse fælge, stor navigation/skærm og lignende, men ellers er udstyrspakkerne i modellen ikke meget varierende.
Styrker ved bilen
Svagheder ved bilen
Bemærkninger
Det er afgjort den sjoveste bil, jeg har ejet til dato! Den giver en vild opmærksomhed, når man cruiser gennem byen. Man kan nærmest ikke komme til et lyskryds, uden folk ruller vinduet ned for at høre det fantastiske V8-brøl fra motoren.

Samtidigt den - økonomisk set - dummeste beslutning at købe den. Men alligevel alle pengene værd. Det er svært ikke at få en god dag, når den starter med en tur i den blå :)

Bilen havde gået 22.000 km, da jeg købte den.

Vejret er desværre ikke til at tage gode billeder af bilen selv. Disse er fra forhandleren i Bulgarien, hvor jeg har købt bilen og fået den til Danmark. Jeg synes faktisk, det er nogle gode billeder, de har taget. I kan dog se mine statusbeskeder, hvis I gerne vil se et par stykker, hvor den står med danske plader - der er betalt fuld afgift på bilen.

Jeg vil bede jer om ikke at afvise bilen pga. manglende dokumentation for ejerskab eller lignende. Skriv gerne i stedet en PB, hvis du vil have tilsendt dokumentation for, at jeg ejer bilen.

Reg.nr. CU24811.

Vil du se flere Ford Mustang GT Coupé/Fastback til salg? Andre Ford eller bare andre brugte biler?
Kommentér på:
Ford Mustang GT Coupé/Fastback
Annonce