{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

VW Passat Limousine 2014

926 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

Amar
Mand | 35 år | Oprettet: 17. aug 2015


VW Passat Limousine

Årgang:
2014
Motor:
# - 1.4 l TSI, 4 cyl, benzin

# - 6 Gear Manuel

# - Kørt næsten 180.000
Hestekræfter
# - 160 HK (118 kw)

# - Topfart: 220km/t

# - 0-100: 8,5 sek
Fælge
# - 18" alufælge (sommer) - Originale VW fælge, næsten alle 4 er pletvist irret på steder hvor der er blevet påkørt kantsten samt omkring center på fælg.
De slider også ualmindeligt på mine dæk, det har jeg beskrevet lidt nærmere i emnet nedenfor.
De skal lige på en afbalanceringsmaskine og testes, er de ikke skæve så skal de males om før de ser helt godt ud igen.

# - 16" stålfælge (vinter) - De står pænt, der er et par steder hvor der er begyndt
Dæk
# - Vinterdæk er fra 2020 med en masse mønster i nu.

# - Sommerdæk er godt nedslidt, men de er ujævnt slidt langs inderkanten. Faktisk så slemt at de et HELT nedslidt i den ene side af dækket, og godt med mønster i anden side, altså på samme dæk.
Samme sker ikke på mine vinterdæk, så jeg mistænker et eller flere skæve alufælg, men jeg undre mig over det kan være så slemt, som det nu engang er.
Undervogn
# - Standard.
Den fik en fuld rustbehandling da jeg købte bilen i 2019.
En tur mere burde den få her i sommeren 2022.
Bilstereo
# - Standard, og er super tilfreds med det.
Jeg har aldrig været til stort anlæg i en bil, og bruger det meget sjældent til højt musik.
Styling
# - Det er jo den faceliftet udgave fra 2014, så jeg synes den er lidt fræk i sig selv:-)
Men der er intet udover det som den blev født med.

Der er til gengæld 3 ting jeg gerne vil have gjort på den:
# - Tonede ruder (3 bagerste)
# - Nye 18" alufælg - Noget i stil med BBS XR Rims platinum i sølv.
# - Sænke den 15-20mm

Interiør
# - Almindeligt Passat interiør.
Er fin og velholdt indefra, jeg har lige udskiftet bundmmåtterne med et par nye originale.
Føresædet er det eneste sted der er bemærkelsesværdigt slid.
Ekstra tilbehør
Styrker ved bilen
Hvis man skal finde en bil, der både er komfortabel at køre i, samt har et rigtig fint både bund og mellemtræk, så er denne Passat et pletskud for mit vedkommende.
1,4 TSI motoren gør sit arbejde rigtig godt trods jeg tydeligt kan huske hvor skeptisk jeg var over motorstørrelsen da jeg skulle ind og se på den, men det pralede af efter prøveturen.
Svagheder ved bilen
Tekniske ulemper:

# - 1,4 TSI udgaven (især med 160HK) har en lidt træls historik hvad angår taktkæde, denne har på mange modeller haft en tendes til at strækkes over tid.
Jeg har dog ikke skiftet kæde på den i nu, trods dens knap 180.000km og den har heller ingen symptomer på udstrukket kæde, andet end at den skralder de første 1-2 sek. ved kold opstart, det har jeg dog erfaret at det er en TSI ting.
Min holdning til det er også klar: Man kan gøre mange ting selv for at forlænge både kædens levetid, og man kan også gøre meget selv for at forkorte dens levetid og smadre den.
Hvordan man bruger og behandler bilen, samt hvor ofte man vedligeholder motoren, har meget at skulle have sagt.
Det er ikke en svaghed jeg bemærker, men jeg ved det har været meget omtalt og skriver det derfor ind her :-)

# - Vandpumpe - Er ligeledes en omtalt svaghed på denne motor, og min er også skiftet en enkelt gang.
Et godt råd er at skifte kølervæske på den hver 1-2 år, det kan forebygge defekter i vandpumpe.

Praktiske ulemper:

# - Hvis det regner/har regnet og der ligger vand på taget, så ryger der en ordentlig omgang vand ind på armlænet på døren.
Det er et problem jeg ikke har haft i samme omfang med tidligere biler, så det må være en designfejl. Det gælder begge vinduer i for, og man lære hurtigt ikke at åbne vinduet før man har fået fart på når det har regnet.

# - Meget lille sprinklervæsketank. Jeg skal dele 4 liter over 2 omgange, min Seat Leon kunne bunde 5 liter hvis jeg husker rigtig.
Bemærkninger
Jeg er hobbymekaniker og elsker at bruge tid på min bil, så jeg servicere den selv og jeg laver alt det jeg har værktøj og udstyr til.
Den bliver passet og plejet i alle hjørner og kroge, men det er desværre under åben himmel da jeg ikke har lukket værksted (kun carport).
Derfor bliver det meste af arbejdet på den gjort om sommeren, hvor jeg om vinteren kun gør det nødvendige, eksempelvis olie/filter service.
Jeg drømmer stadig om en varm garage at arbejde i, det kommer måske en dag:-)

Vil du se flere VW Passat Limousine til salg? Andre VW eller bare andre brugte biler?
Kommentér på:
VW Passat Limousine
Annonce