{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.597 visninger | Oprettet:

Audi A6 C5. Problemer ved tomgang og "hakker" under kørsel {{forumTopicSubject}}

Hej Bilgalleriet.

Jeg er ejer af en Audi A6 C5, 2.8L v6 aut. fra 1997.
Den har kørt 280.000km og har, siden jeg købte den i starten af året, kørt upåklageligt.

D. 29. oktober gik jeg ud for at tænde bilen, men da den startede op, døde den hurtigt ud igen. Den kunne altså ikke holde tomgang.
Jeg kunne holde den i gang med at holde speederen lidt nede, men det har jeg aldrig skulle før.
Hvis jeg holder den ved 1200-1800rpm, "hopper" omdrejningerne op og ned, selvom jeg holder gaspedalen helt stille.

Jeg fik listet den til mekaniker i onsdags (4. nov.) og hentede den i går (9. nov.).
Han nævnte at den kunne holde tomgang, men stadig "hakkede" under kørslen (vender jeg tilbage til).
Han havde mistanke om en temperatursensor kunne være skyld i problemet og skiftede derfor denne.

Da jeg tændte den for at køre hjem fra mekanikeren, skulle jeg give den en lille smule gas for at den ikke døde ud med det samme. Da jeg så slap pedalen igen, gik den helt ned omkring 100-300rpm i tomgang. Omdrejningerne kører lidt ujævnt dernede omkring og nogle gange virker det til at den er ved at gå ud igen, men gør det ikke.

Da jeg kørte hjem, opdagede jeg, at den var meget grov i nogle gearskift og for det meste når jeg slap pedalen og lod bilen trille, kom der et stort "hak". Det samme når jeg påførte gas igen. Bilen er automatgear og da jeg kørte omkring 20km/t, prøvede jeg at sætte den i frigear. Det gik den ud af og jeg måtte starte bilen igen.
Oplevede også, da jeg skulle vende, at bilen gik ud og jeg holdte midt på vejen og måtte tænde den igen og holde den levende med gaspedalen.

Ved ikke selv ret meget om motorer, men har nu uddybet hvad jeg har oplevet og håber på noget feedback og forhåbentlig nogle der kender fejlen.

Ps. Min mekaniker kunne ikke sætte testeren på bilens computer, da den vidst er for gammel, og dermed ikke se problemet den vej igennem.

Pps. Har fået mig fortalt, at det måske kunne have noget med tændrørene at gøre, kan dette passe?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Skifte toilet 1.200 kr.
  • Jord græs oprydning 2.500 kr.
  • skifte vandhane i bryggers 500 kr.
  • Sort and organize it equipment and cables 1.000 kr.
  • Udbedring af tilkalder stophane og montering af vaskemaskine 750 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Audi A6 C5. Problemer ved tomgang og "hakker" under kørsel
  • #1   10. nov 2020 Find en Audi gruppe på FB

  • #2   10. nov 2020 Bare et skud i tågen, der sidder en knastaksel sensor på det ene topstykke den peger ud mod front en sort rund plast sensor på størrelse med bunden af en halv liter cola, min tidligere audi kørte også fint og begyndte at have periodiske fejl på omdrejninger mm, resulterede den ikke kunne starte til sidst, ny sensor og den gik igen som en drøm. Men ellers ja tester på.

  • #3   10. nov 2020 Tak for svar Claus.
    Har ikke rigtig forstand på motorer, men vil prøve at tage et kig på det i morgen.
    Min mekaniker sagde, at det ikke var muligt at sætte en tester på?
    Kan han have ment, at der slet ikke var adgang til at sætte en tester på, eller er det ham der tager fejl? I så fald, hvor sætter man testeren på, hvis man skulle købe en og prøve selv?


  • #4   10. nov 2020 Det kan desværre være mange ting. Jeg har selv lige fejlsøgt på en A6 2.0 2003 og var hele vejen rundt (benzinpumpe-filter-luftmassemåler-kompressionstest-dysetest-test gnist/tændrør-temp-knast-krumtap følere. Den startede dårligt og kunne kun gå uroligt i tomgang. Lige så snart jeg rørte speederen gik motor ud. Det viste sig til sidst at defekt luftmassemåler(samt mange kilometer) havde fået stoppet katalysator til, så motoren kunne ikke slippe af med skidtet.
    I øvrigt sidder der da OBD2 stik(bag panel ved førerens venstre knæ i bilen), så noget må mekanikeren kunne teste.
    Mvh. Gert


  • #5   11. nov 2020 Tak for svaret Gert.
    Udveksler nogle ord med min mekaniker og hører om han kan få det tjekket noget mere grundigt. Ellers må jeg have fat i nogle Audi folk der forhåbentlig kan fikse det.
    Lyder ikke billigt at skulle have tjekket alt det, men håber på det bedste.
    Tak igen


  • #6   11. nov 2020 Lyder ikke billigt at skulle have tjekket alt det

    En mekaniker er forhåbentlig bedre til at finde fejlen end mig(jeg er radio/tv sælger) smiley


  • #7   11. nov 2020 Flere mekanikere har da til at tjekke de gamle modeller med, den ser hvilke fejl der er lagret og så kan der nul-stilles og køres indtil ny fejl viser sig.

  • #8   12. nov 2020 Opdatering.

    Fejl FORHÅBENTLIG fundet.

    Tog kontakt til min mekaniker i dag.
    Efter jeg havde nævnt for ham sidste gang, at bilen burde have en stik til en tester, valgte han faktisk at tjekke efter (hvilket han burde have gjort første gang). Og der var sørme et stik..
    Tak til Gert H! smiley
    Det viser sig så, at fejlen ligger i gasspjældhuset.
    Problemet er bare, at delen han mangler, udgik i 2017.
    Så nu går jagten på, forhåbentlig at finde en brugt del, der kan smides i min bil.

    Har da helt sikkert tænkt mig, selv at købe en tester nu, så jeg selv kan tjekke fejl og sige til ham hvad der skal fikses.

    Min familie er meget gode kunder hos ham, så tror da ikke han prøvede at snyde mig. Virkede bare mystisk at han ikke tjekkede efter et stik til testeren, inden han konstaterede at der ikke var noget..

    Temperatursensoren, som han skiftede, viste sig også at have en fejl, så den skulle alligevel skiftes.

    Tak for svarene og idéerne fra jer her på siden.
    Vender tilbage med en opdatering når der sker nyt.

    Vh Justin.


  • #9   12. nov 2020 Det er super godt med svar på problemet. Så kan indlægget også bruges af andre der støder på problemet. At fejlen er et andet sted end det diverse svar angiver, understreger at det er fornuftigt at få udlæst fejl, så man om ikke andet leder i den rigtige retning.

  • #10   12. nov 2020 Har du et nr på den del?

  • #11   13. nov 2020 Præcis Gert.

    --------------------

    Desværre ikke Allan.

    Min mekaniker nævnte bare, at det var gasspjældhuset der var noget galt med.
    Andet ved jeg desværre ikke.


  • #12   13. nov 2020 Umiddelbart har thansen gasspjæld til din bil hvis du slår op på reg nr. Tænker da også andre har.

  • #13   13. nov 2020 Han nævnte også det ikke fandtes, men så er det fordi han har kigget original hos Audi. men mange aftermarket steder har det stadig, uoriginalt.

  • #14   15. nov 2020 Modtaget Claus og Allan.
    Jeg tjekker op på det.
    Tak


Kommentér på:
Audi A6 C5. Problemer ved tomgang og "hakker" under kørsel

Annonce