5.521 visninger
|
Oprettet:
Volvo S40 +/- {{forumTopicSubject}}
Hey BG
Den gamle kigger på ny bil, da den gamle 240 er blevet træt.
Han valg er faldet på en Volvo S40, fordi han gerne vil have Volvo igen.
Dem han kigger på en 1,8 VFL fra 05 og opefter. Prisen er fra 175-195 tusind. Noget man skal være særlig opmærksom på?
Mvh
jul 2007
Følger: 59 Følgere: 57 Biler: 1 Emner: 123 Svar: 1.189
jul 2007
Følger: 6 Følgere: 5 Emner: 2 Svar: 163
Syntes i hvertfald der er mere volvo over dem end en s40
jul 2006
Følgere: 24 Biler: 1 Emner: 73 Svar: 8.261
jul 2007
Følger: 59 Følgere: 57 Biler: 1 Emner: 123 Svar: 1.189
apr 2003
Følger: 4 Følgere: 7 Biler: 9 Emner: 18 Svar: 3.007
Ellers er de fine nok. Har han tænkt på at man kan få en S60 med ca. samme alder og km til samme pris?
http://www.bilbasen.dk/brugt-bil/forhandler/Volvo-S60-2,4-170-4d_ID665100077.htm
http://www.bilbasen.dk/brugt-bil/privat/Volvo-S60-2,4-4d.-170_ID533888.htm
jul 2006
Følgere: 24 Biler: 1 Emner: 73 Svar: 8.261
apr 2003
Følger: 4 Følgere: 7 Biler: 9 Emner: 18 Svar: 3.007
Det skal han nok blive glad for.
jul 2008
Følger: 27 Følgere: 25 Biler: 1 Emner: 351 Svar: 6.037
<b>Volvo S40 2,4 (2004 og frem) med BSR OBD tuning.</b>
<b>Data:</b>
2,4 liters rækkemotor
178 HK og 240 NM
0-100 km/t: 8.0 sek.
Topfart: 220 km/t.
Direkte indsprøjtning
5-cylindret. 20 ventiler
Dobbelt overliggende tandremstrukne knastaksler
Tankvolumen: 62 liter.
Egenvægt: 1300 kg.
Jeg valgte at købe Volvoen, da jeg gerne ville køre svensk, men i første omgang synes det ville være for kedeligt at følge de gamles fodspor, og have 3 af den samme bilmodel herhjemme. I et stykke tid havde en af mine kammerater haft selvsamme bil, dog med T5 motoren (topmodellen), og jeg blev hurtigt bidt af det elegante og prestigefyldte design, og det smukke lydbillede som en 5-cylindret motor tegner, og da jeg på det tidspunkt netop havde solgt min gamle bil, gik der ikke mere end par uger før der holdt en Volvo S40 foran huset.
Bilen er en 4-dørs sedan på 4,48 meter. Det gør at den er lidt mindre, end de andre sedaner i klassen, bla. Saab 9-3, Audi A4, BMW 3-klasse mv. fra samme årgange. Motoren er en 2,4 liters 5-cylindret benzinmotor uden turbo, der yder 140 HK. Motoren er oprindeligt lavet med 170 HK, som den også fås med, men denne model er dog lidt dyrere. Som kompromis for de høje bilafgifter i Danmark, valgte Volvo derfor at neddrosle den med 30 HK, og sælge den i en 140 HK's version, som så er 25.000 kr. billigere end 170 HK's versionen. Når man så tuner den hos BSR, så motoren får de oprindelige 170 HK, plus 8 HK ekstra de kan presse ud af den, så har man sparet 20.000 kr., og får fuld effekt uden at belaste motoren mere end hvad den er lavet til.
Egentlig er det lidt åndsvagt, at de sælger den i en 140 HK version, da man for 30.000 kr. <i>mindre</i> kan købe den i en væsentlig mere benzinøkonomisk 2,0 liters 4-cylindret motor med 145 HK (136 HK i de første årgange), men her får man selvfølgelig ikke samme følelse af at have en stor og lækker motor, og denne motor kan heller ikke tunes. Så hvis man ikke har tænkt sig at pille ved motoren, er den motor nok det man bør gå efter, da den er meget billigere i både benzin, forsikring og vægtafgift end de 5-cylindrede. Bilen fås også med de billigere 1,6 (100 HK) og 1,8 (122 HK) motorer, men disse synes jeg ikke rigtig lever op til Volvo's image, og jeg tror hurtigt man bliver ked af de manglende kræfter. Tilgengæld har de små motorer i mange tilfælde mindre værditab. Hvis man er til diesel, er valget enten 2,0D (136 HK) eller den nye 2,4 D5 med 180 HK. Glem den lille 1,6D. Begge kan chippes hos BSR, hvis man ønsker endnu flere kræfter.
Motoren trækker godt med de 178 HK, i hvert fald ved høje omdrejninger, for der hvor den falder igennem, er på momentet og dermed også bundtrækket. 240 newtonmeter er sådan set fint nok til 1300 kg, problemet er bare, at de først bliver leveret ved 4.500 omdrejninger, og det betyder at den skal have noget af leve af, før der sker noget. Man tillægger sig ret hurtigt en "japaner" kørestil, hvor man stiler efter at holde motoren oppe i omdrejninger, hvis man gerne vil køre lidt spændende. Hvis man blot vil tøffe afsted og køre komfortabelt, lægger man dog ikke mærke til de manglende motorkræfter.
Platformen deler bilen med Mazda 3 og den nye Ford Focus, og det er jo ikke værst, da begge disse biler er blevet meget rost for deres gode køreegenskaber. Volvoen mangler dog lidt temperament, i hvert fald når der ligger en 2,4 motor under hjelmen, for den er ret blød og upræcis. Det er standardundervogne ofte, men denne er så blød, at krænger en del i hurtige sving, og flexer for meget under kraftig acceleration. Det der undrer mig mest er, at selvsamme undervogn er brugt på topmodellen T5 (med samme motor, dog i 2,5 liters verision og med turbo og 220 HK) hvor man endnu mere kunne ønske sig en hårdere og fastere undervogn, men jeg går ud fra, at det er endnu et kompromis, som Volvo har måtte lave for at opnå den komfort, som Volvo er kendt for, på trods af køreegenskaberne. Hvis man går op i den slags, er i hvert fald et sænkningssæt, eller en helt ny sportsundervogn/gevindundervogn derfor et absolut must.
Gearkassen er en 5-trins manuel, og det er den bedste jeg har prøvet i en bil indtil videre. Korte, kontante, og meget præcise skift. Det bliver ikke bedre. Bilen kan dog godt forekomme lidt lavgearet, specielt på motorvejen, hvor der er en del motorstøj. Derfor ville et 6. gear (som T5 modellen har) virkelig klæde bilen, som den komfortable cruiser den nu engang er. Koblingen kan godt være lidt hård indtil man vender sig til bilen, og koblingspunktet kan være lidt vanskeligt at finde, men det er jo en vanesag.
Sikkerhedsmæssigt er bilen i bedste Volvo-stil naturligvis helt i top, med 8 airbags og ESP som standard på alle modeller, og 5/5 stjerner i crashtest.
Standardudstyret er desværre skuffende, på en bil af denne kaliber, men allerede fra Kinetic (tredje største udstyrstrin) er kilmaanlæg, elruder for og bag, og sædevarme standard. Dog skal man et udstyrstrin højere op (Momentum) for at få fartpilot og tågelygter. Der findes heldigvis meget få basismodeller (eksemplarer uden et udstyrstrin) på markedet, så langt de fleste har minimum Kinetic udstyr, og mange af bilerne, har også fået skræddersyet separat udstyr af første ejer.
Benzinøkonomien er dog lidt problematisk. En 2,4 liters 5-cylindret motor er naturligvis ikke billig i benzin, men når man tager den forholdsvis lave vægt i betragtning, er benzinforbruget højt. Ved meget pæn, blandet kørsel gik min kun ca. 8-9 km/l, hvilket gang på gang overraskede mig, da det ligger ret langt fra fabriksgennemsnittet på 11,9 km/l. Jeg tror dels at forklaringen skal findes i, at motoren er gammel, faktisk stammer den helt tilbage fra 1992 uden ændringer til idag, og dels mangler den 6. gearet på motorvejen.
Alt i alt er det en dejlig lille luksusvogn. Den er lidt svær at placere i en klasse, da det jo er en 4-dørs sedan, men den er ikke større end en Mazda 3 hatchback, så det er ikke rigtigt en familiebil. Og den familie der alligevel køber sådan en bil som familiebil, vil som regel ikke vælge en 2,4 liters motor, og det gør den til en svær spiller på markedet, og giver derfor lige akkurat en S40 2,4 et ret højt værditab. Stationcarversionen (Volvo V50) bør derfor overvejes, da den er meget populær på markedet. Jeg vil kalde en S40 2,4 et oplagt valg for dem der kører meget, pga. den gode komfort, og de helt fantastiske sæder. Bilen passer perfekt til enlige, eller par med mindre børn, men en decideret familiebil bliver den aldrig. Der er altså mulighed for at få en veludstyret lille luksuscruiser til rigtig gode penge.
Gå efter et eksemplar med meget udstyr, det mindsker værditabet, da folk forventer en del luksus i en Volvo. Der findes også mange S40'ere på markedet, der er tidligere leasing/firmabiler, og det betyder at de som regel har lav km-stand og godt udstyr, til en rigtig god pris.
<b>De gode sider:</b>
Kvalitetsbil der er til at betale
Høj sikkerhed
Volvo's kendte komfort
Perfekte gearkasser
Rigtig god rustbeskyttelse
Herligt lydbillede (5-cylindrede motorer)
<b>De dårlige sider:</b>
Svenske biler har ofte et ufortjent ry, for at være "morfar biler"
Momentsvag 2,4 motor
Undervognen mangler temperament
Højt værditab på visse udgaver
Ikke en familiebil
<b>Priser:</b>
Nypris: 372.813 kr.
Brugtpriser: (2,4) fra ca. 150.000 kr.
<b>Bedømmelse:</b>
Køreegenskaber: 7/10
Motor/teknik: 6/10
Komfort: 8/10
Udstyr: 7/10
Værditab: 5/10
Værdi for pengene: 8/10
<b>Samlet: 6,8/10</b>
nov 2008
Følgere: 26 Biler: 12 Emner: 220 Svar: 7.548
Skal du have mere skal du have en med trykladning.
Volvo S40 +/-