de 7 Fejl i statsborgerprøven {{forumTopicSubject}}

Indfødsretsprøven består af 40 multiplechoice-spørgsmål. Kandidaterne til dansk statsborgerskab skal besvare 32 spørgsmål korrekt for at bestå prøven. Men mindst syv prøvespørgsmål er behæftet med fejl og unøjagtigheder.

Spørgsmål: I perioden fra ca. 750 til 1050 (Vikingetiden) var størstedelen af den danske befolkning:

A: krigere

B: jægere

C: bønder

Kritik: Det kan man ikke udtale sig med sikkerhed om.

Spørgsmål: Hvornår optræder ordet Danmark første gang?

A: På Solvognen fra ca. 1300 f. Kr.

B: På Jellingestenen i Jylland fra ca. 955

C: I den første Danmarkshistorie skrevet af Saxo ca. 1200

Fejl: Ordet Danmark optræder helt tilbage fra slutningen af 800-tallet. Det fremgår også af Integrationsministeriets egen lærebog.

Spørgsmål: Hvad indebar den danske reformation i 1536?

A: Kristendommen blev indført

B: Katolicismen blev indført

C: Protestantismen blev indført

Kritik: Det er upræcist at benytte ordet "protestantisme", som spænder over en række forskellige kirkelige retninger, bl.a. calvinisme. Vi opererer med begrebet "evangelisk-luthersk tro", som også fremgår af Grundloven.

Spørgsmål: Hvilket land måtte Danmark afgive til Sverige efter Napoleonskrigenes afslutning i 1814?

A: Norge

B: Island

C: Grønland

Fejl: Napoleonskrigene sluttede først i 1815 ved den såkaldte Wiener-kongres. Desuden var det ikke Danmark, men rettere det danske monarki, som afstod Norge. Norge var ikke en del af Danmark.

Spørgsmål: Hvad skete der med det politiske system i Danmark under 2. verdenskrig?

A: Regering og folketing fungerede som normalt under hele besættelsen

B: Regeringen gik af i 1943, og landet blev styret af departementscheferne

C: Tyskerne afsatte regeringen i 1940 og indsatte en tysk regering

Fejl: Ministrene holdt op med at fungere i 1943, men regeringen gik først af i maj 1945.

Spørgsmål: Ét sprog har især påvirket det danske sprog. Hvilket?

A: Latin

B: Finsk

C: Tysk

Kritik: Det er ikke entydigt. Et væld af tyske ord har fundet vej til det danske ordforråd, men latin har også præget dansk i stor stil. Vi bruger blandt andet det latinske alfabet.

Spørgsmål: Hvordan aftales løn og ansættelsesvilkår på arbejdsmarkedet normalt?

A: Ved forhandlinger mellem fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne

B: Ved forhandlinger mellem finansministeren og arbejdsgiverorganisationerne

C: Ved forhandlinger mellem fagforeningerne og regeringen

Fejl: Man kan argumentere for både svar A og C. Svar A er korrekt, når det gælder det private arbejdsmarked. Svar C er korrekt, når det kommer til det statslige arbejdsmarked.

Kilde: Ritzau og Tim Knudsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.


så siger jeg kom så pia k tage testen selv så vi kan se hvor meget fejl du kommer til at have