{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.252 visninger | Oprettet:

Tips til grundforløbs eksamen som mekaniker {{forumTopicSubject}}

Hey derude, sidder og keder mig pænt meget lige nu, og har brugt en del timer idag på at terpe GF eksamen med en kammerat der skulle til en "prøve-eksamen" før hans re-eksamen. Derfor tænkte jeg, at jeg ville lave en form for guide/"how to... For dummies" om det. smiley

Jeg fik personligt 12 (som den eneste i år, og nummer 2 der har fået det i MINIMUM 2 år på EUC NVS). Jeg er ikkel nogen super fantastisk mekaniker, har faktisk aldrig skruet et hjul af før jeg startede på¨mekaniker GF som 21 årig her i foråret. Og jeg har da også snøvlet mig lidt igennem nogen af de repetative "ligegyldige opgaver" man har på GF. Jeg har bare altid haft en generel interresse bag teknikken til biler, og så har jeg let ved at huske fagord og har endu lettere ved at.. ja.. åbne det øverste røvhul og plapre løs..

Jeg gik næsten fra starten af, og udspurgte mine lærere (havde 4 forskellige i løbet af 20 uger) om hvad der tæller til eksamen. Og RIGTIG meget op til selve eksamen.

Hvad jeg har lært både før og efter eksamen er. At eksamen på GF som mekaniker, ikke handler om at være dygtig, hurtig eller effektiv. Eller nødvendigvis vide hvordan man gør særlig meget. Ironisk nok.. Det handler om at kunne noget teoretisk viden og fagudtryk.

Man kan faktisk LET "snyde" sig igennem de første 10 min, som er om ens servicecheck.

Det jeg selv gjorde, var mere eller mindre KUN lige at nævne hvad vi havde gjort, snakkede ikke om hvordan jeg havde tjekket de forskellige ting så meget. Hvis ikk der var noget i vejen, er der jo "heller ikke nogen grund til at bringe det op" . Den bil jeg havde lavet, sku ha skiftet olie, justeret forlygterne, og spændt en styrearms led. Og så kom der spørgsmål om det, og så sagde jeg "der er jo ikke så meget andet at sige om det". Og så fik jeg spørgsmål.. MEN!! En anden måde at gøre det på, hvis man ikke føler man har paratviden nok til at kunne blive spurgt om HVAD SOM HELST! er følgende:

1. De glade for man ved noget om bremsevæske. Derfor, bliv nørd til det! Når du så siger at du tjekkede kogepunktet eller fyldte mere bremsevæske/tjekkede niveauet på det, så nævn hvilken dot type det var.. OG SÅ.. Du skal uden tøven, kunne sige at DOT står for "department of transportation". Og at der er dot 3, 4, 5 & 5.1/super blue racing. Forskellen på disse er deres kogepunkt og holdbarhed. 3&4 skal skiftes minimum hver andet år. Og 5 & 5.1 hvert 3 år. Men gerne oftere..Lær også hvad apparatet hedder du tjekker kogepunktet med.

Allerede der, har du brugt 1-2 minutter hvor DU selv, VÆLTER ud med fagudtryk og viden. På en måde så sensor umuligt kan stoppe dig. Og hvis han fx. spørg hvad man tjekker det med, eller hvad DOT står for "det kommer jeg til om 2 sekunder :)"

Når du så kommer til olie, laver du samme stunt. Du siger at du fyldte en SAE 10W40 olie på fx. Hvilket står for "society of automotive engineers" Og at eftersom der er 2 tal, er det en multigrade olie. Det betyder at olien har 2 egenskaber.. 10 betyder at olien kan fungere som en olie med lav viskositet, hvilket skal bruges til en kold start. Og at 40 står for at olien kan fungere som en høj viskositets olie. Olie bliver jo tyndere jo varmere det er. Derfor har man brug for begge egenskaber til forskellige temperature. En tynd singlegrade olie sutter ved høj temp. Og en tyk singlegrade olie kan ikke smøre en motor der har stået en nat i frost særlig godt.. Og så nævner du lidt om hvilke ADDITIVER<- ikke tilsætningsstoffer der er, men ADDITIVER.. Du behøver ikke kunne dem alle, eller navnet på dem. Men det hjælper.. F.ks. Der er anti-slid og anti-korrission, som danner en beskyttende hinde hvilket forhindre motoren i at blive slidt lige så meget. Så er der en anti-oxidant som gør at der ikke kommer ilt i olien, og en basisk additiv som forhindre olien i at syre til. - Og så hopper du lettere elefant videre.

Igen, 2 minutter brugt minimum..

Du siger derefter du tjekkede lygterne, som jo skal lyse asymmetrisk til højre for ikke at blænde modkørende billister, og at lyset skal falde 1% / 1cm per meter. Og du tjekkede dette med et "lygtejusteringsapperat". Nærlyset skal jo kunne oplyse vejen 30 meter, og det lange lys 100 meter. Du tjekkede selvfølgelig også blinklysene som jo skal blinke med 60-120 gange i minuttet, og kunne ses i skarp solskin. Og baglygterne som skal kunne ses fra 300m afstand. Og minimum 3 gange så langt væk når bremselyset tændes. Baklyset virkede også, og det skal det jo når bilen er lavet med baklys. (her kan man jo lige nævne det er underligt at der ikke SKAL være baklys på en bil, men det skal virke HVIS der er.)

Så snakker du lidt om kølervæsken, du tjekkede jo lige frysepunktet på det med et REFRAKTOMETER, ligesom med olie, så begynd og snak om ADDITIVER. Det er mere eller mindre de samme som i olie, bare lær 4 af dem. Anti slid, basisk osv..

Hvis du så bare kan snakke om ÉN ting du rettede ved bilen, eller nævne at den skal bruge en undervognsbehandling fks. Så er der gået LANGT over 10 minutter.. Tricket er jo, at terpe noget der er "relativt" let at huske. Så man kan fyre det af og lyde klog. Uden at få spørgsmål af sensor man måske ikke kan svare på.. Hvis du snakker om olie, og sensor spørg om kølervæske, så sig (høfligt) at det vil du meget gerne fortælle ham, men du vil gerne lige fortælle færdig om olie og vente til i når til kølervæske.

Angående hvad du trækker, der er det jo en helt anden sag. Lær basis tingene..
El = Ohms lov og effekt loven fx
Bremser = lær og sig simplex og duplex til tromlebremser, nævn at der er glidende og fast kaliber, ventilerede og faste skiver fx.. (Du skal selvfølgelig vide hvad det er.)
Transmission = lær at man regner udvekslingsforholdet ud i gearkassen ved at bruge formlen "drevne x drevne : drivende x drivende" <- Tjek lige jeg ikk har byttet rundt på det.
Motor: lær om kølersystemet og oliens vej. Og husk hvordan omløbsventilen fungere, de kan godt lide at spørge om hvad der sker, hvis olie filteret er stoppet til!
El-systemet eller hvad det hedder. Altså lys osv. Lær lovkravene om hvor langt de forskellige lys skal kunne ses osv.
Styretøj = nævn evt hvordan man bruger camber i motorsport, for at få mest mulig dæk på vejen når man drejer osv. Og lær for guds skyld hvad de forskellige vinkler ER, og GØR.

Et godt tip er også, at du lære dig selv noget, som ikke står i autostartbogen! Trækker du motor, så snak kort om hvordan en turbo fungere fks. De bliver mere og mere almindelige, men ikke noget man lære om rigtigt i skolen. Trækker du transmission. Så sæt dig ind i hvordan et differentiale virker..

jeg trak selv bremser (okay det let ja.) men jeg begyndte så at snakke om ABS og ESP. Som i min verden er rimelig simpel paratviden.. Der sidder nogen sensore som registrere hvor hurtigt hjulene bevæger sig iforhold til hinanden, og iforhold til bilens hastighed.Og stemmer det ikke overens, justere bilen det selv. Jeg sagde stort set ikke mere, og det fik sensor til at sidde grinende og overvældet over at jeg vidste det. (Fandt jeg ud af da jeg kom ind og skulle have min karakter, altså at det var derfor. Jeg troede først det var fordi det ikke havde noget direkte med at fikse bremser at gøre. Men han var meget imponeret over det. Det viser bare, at du skal ikke snakke så meget om hvordan man faktisk LAVER en bremse, men derimod bonus nørd viden.)

Bonus tip: I den halve time du har fra du har trukket noget til du skal op.. LÆS autostart bogen, bremser er rimelig kort. Og jeg læser hurtigt. Jeg nåede og læse det igennem 3 gange. Så jeg kunne også lige fortælle at bremseforstærkeren er en beholder med en membran i, som trækker luft fra indsugningen til at danne vakuum. Noget jeg ellers ikke vidste. Hvilket resulterede i min lærer grinende kiggede på sensor og sagde "var der mere du ville vide?"

Skriv en liste over hvad du vil snakke om, noget som du VED og kan huske med sikkerhed.

Min fks. Var noget i stil af det her.

1. Forskellige bremser, skive ventileret/fast, glidende & fast. Tromle simplex & duplex.
2. Bremsevæske DOT (Department of transportation)
3. ABS & ESP
osv osv osv.. havde 7 punkter, nåede kun 4 af dem igennem.

Jeg ved godt jeg har skrevet MEGET nu.. Men jeg er SIKKER på at hvis du lærer det jeg har skrevet udenad, at du står til et 7 eller 10 tal hvis man KUN basere det på dit servicecheck. Og husk, det er bedre at være "sikker" i noget, og tage fejl. End det er at være generelt usikker at høre på. Ingen gider høre på en der lyder som om at han "gætter sig frem". Men vi kan alle have blandet noget sammen som at man kommer til at sige at man bruger et refraktometer til at måle kogepunkt med. Hvilket man jo ikke gør! bare lyd sikker, bliver du rettet. Så tag det køligt og sig "nå ja forhelvede selvfølgelig, jeg tænkte lige på kølevæske" .. smiley

Håber i kan bruge det, os selvom jeg måske skyder mig selv lidt i foden eftersom jeg ikke har fundet mig en lærerplads endu. Jeg har lavet denne her 'guide'. Fordi min gode kammerat, dumpede selvom at han er 10 gange bedre til at lave biler end mig. Og jeg er bare god til at huske ord og det teoretiske. Og det synes jeg sku' egentlig ikke er fair, at folk der er gode til at lave biler, dumper pga. det. Men det er sådan spillet er, så lær at spille spillet! smiley

Skriv endelig hvis jeg har skrevet noget sludder, eller du selv har nogle erfaringer der er værd at dele! -Jeg gider bare ikke høre på jeg har lavet stavefejl, eller grammatiske fejl. Hvis det ellers er til at forstå! smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tips til grundforløbs eksamen som mekaniker
  • #1   17. dec 2013 Det er alt sammen meget flot, men hvis du har planer om at arbejde som mekaniker efterfølgene, kræver det altså du først og fremmest kan bruge dine 2 hænder, og det værktøj der nu engang kræves...

    Du får ikke skiftet mange koblinger med din mund smiley


  • #2   17. dec 2013 tillykke med 12 tallet, og der er da helt sikkert folk der kunne bruge noget af det. en anden god ting er at være / lyde sikker

  • #3   17. dec 2013 Det er da en lang guide smiley

    Men hvis bare man er god til at snakke og hvis det er korrekt det man siger kan man altså hurtigt hive et 12-tal hjem til sådan en grundforløbsprøve smiley


  • #4   17. dec 2013 Er sikker på der er nogle der nok skal kunne få brug for det.. smiley


  • #5   17. dec 2013 Jeg takker MEGET for denne guide, og vil helt sikkert vende tilbage til den, for lige at læse lidt yderligere op på den - Jeg skal op til grundforløbseksamen som mekaniker d. 13 Januar 2014. Så, du har helt sikkert givet mig nogle små hints som jeg vil gøre gavn af smiley

  • Nick K
    Nick K Tilmeldt:
    jul 2007

    Følgere: 1 Emner: 3 Svar: 228
    #6   17. dec 2013 Det er det der er så forkert ved skolernes "eksamner".. (efter min mening). Det er lige meget om man har 10 tommelfingre og skeler på begge øjne, bare man har sine talegaver iorden slipper man igennem. smiley

  • #7   17. dec 2013 Gad ik læse det hele men hvem tror du at du snyder i sidste ende ? Dig selv eller den mester der måske tager dig i lære eller ejeren af kundebilen som får en dårlig mekaniker som snød til eksamen ?du få 02 admin ihvertfald

  • #8   17. dec 2013 Tak for roserne! smiley Og ja den er lidt lang, skrev jo ikke den var kort! smiley

    Nick, synes det måske er lidt forkert at du udtaler dig om noget, du faktisk ikke har læst! smiley Hvis du læste hvorfor jeg skrev det. Ville du også vide at det INTET har at gøre med at snyde sig selv. Og faktisk er det jo skolerne der snyder mestrene, og en selv.. Der er 4 opgaver om at justere tændingstidspunkt og camvinkel manuelt. Noget man ikke gør, men INTET om fejlsøgning, og der er ÉN opgave om at skifte tandrem & oliefilter.. smiley

    Hvis du ellers havde gået mere op i at komme med en udtalelse iforhold til hvad der faktisk står, og ikke bare.. ja.. komme med en udtalelse der i bund og grund ikke høre hjemme eftersom det intet har at gøre med mit grundlag for at lave guiden. Så havde du set at jeg lavede guiden, fordi en kammerat jeg har, DUMPEDE eksamen selvom han er langt dygtigere til det praktiske end mig, bl.a. fordi han har flere års erfaring med at rode med bil privat. smiley Og flere fra min klasse, bestod med et knebent 04 selvom de også ved mere praktisk end mig. Og DET synes jeg ikke er fair. Derfor lavede jeg guiden, som jeg skriver, for at folk der sagtens kan lave biler, og ved hvordan man bruger et refraktometer fks. Ikke dumper fordi de bare ikke tænker over at lære fagudtrykkende! smiley Håber det giver mening nu!


  • #9   17. dec 2013 Jeg ved nu ikke, jeg havde ingen forklarings problemer eller noget fik kun 7 og var jeg skuffet over

  • #10   17. dec 2013 Som smed skal du lave et afsluttende projekt, du SELV laver fra bunden, og tegne det og planlægge det.. Det samme som tømre. og vidst nok også murer.. og en maler skal male en væg... Som mekaniker, skal du kunne reglerne om lys. Eller vide hvilke additiver der er i olie.. Eller hvordan du udregner udvekslingsforholdet i en gearkasse ved at tælle tandhjul og hive lommeregneren frem.. Fuldstændig irrelevant, eftersom du bare fylder den olie på, som fabrikanten siger du skal.. Og hvornår har et værksted sidst kørt en bil ud med 2 mekanikere, for at den ene kunne stå 300m. Væk for at se om den nye pære i baglyset, nu også kan ses 300m. Væk? Det giver jo logisk set ikke nogen mening! smiley Derfor synes jeg også det er fair at man bruger en guide som den jeg har lavet, da eksamen iforvejen ikke viser om man er en god mekaniker, og chancen er stor for at det lader réelt dygtige mekanikere, få den karakter de faktisk fortjener hvis de istedet blev vurderet på deres arbejde i værkstedet!

  • #11   17. dec 2013 Kim Aa. Det da øv så. Var der nogle spørgsmål du ikke kunne svare på? Jeg ved de har ca. 5 "standard" spørgsmål, som du SKAL kunne svare på.. Fk.s. med olie og hvad tallene står for. Derudover trækker det også ned, hvis du går i stå og de skal 'hjælpe dig igang'.. En jeg kender fik 10, men ville have fået 12 hvis han bare selv havde sagt, hvad han kunne svare på da de endelig spurgte?

  • #12   17. dec 2013 Toyota Mike. haha helt sikkert! smiley Nu jeg ikke HELT skeløjet eller 10-tommelfingret.. Eller.. Det der.. smiley Men min drøm er at blive autotekniker/tune biler. smiley jeg er ikke værdiløs med hænderne, men min stærkeste side er klart det teoretiske. Nye idéer, løsninger & regnestykker. c:

  • #13   18. dec 2013 Jeg svarede på alt, men det var også noget mærkeligt noget, kom op i styrtøj skulle forklar det osv,
    Men der er forskel på lære det kan jeg love dig for smiley


  • #14   18. dec 2013 Ja okay. smiley Kan også bare ha' været sensor jo.

  • #15   18. dec 2013 '' Der sidder nogen sensore som registrere hvor hurtigt hjulene bevæger sig iforhold til hinanden, og iforhold til bilens hastighed.Og stemmer det ikke overens, justere bilen det selv..''

    Er det noget alle biler gør ^^?


  • #16   18. dec 2013 Marco: Det system hedder ESP. De fleste nyere biler har det...ABS'en arbejder iøvrigt igennem samme hjulfølere...

  • #17   18. dec 2013 Hvad er Simplex og Duplex så for noget? Har prøvet at læse din tekst op til flere gange men forstår det ikke smiley

  • #18   22. dec 2013 Simplex og Duplex er forskellige udgaver af tromlebremser. Simplex er med 1 hjulcylinder i toppen, og duplex er med 2 hjulcylindre. 1 til hver bremsebakke, som sidder henholdsvis i top og bund.

  • mathias S
    mathias S Tilmeldt:
    dec 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 52
    #19   1. jan 2014 Nogen der ved hvordan egnethedsprøven foregår som Mesterlærling? Der skal man være på skole længere tid og lave mange ting, har jeg hørt?

Kommentér på:
Tips til grundforløbs eksamen som mekaniker

Annonce