Novri Yandhi - Fandme en sød fyr! {{forumTopicSubject}}
I går klokken 11:46 modtog jeg en mail fra Paypal, hvori de skrev at de havde accepteret min betaling af 1 stk. Playstation 4 til 432 USD.
Min første tanke var, at det da egentlig var en skarp nok pris... kort efterfulgt af næste tanke; jeg har sgu da ikke bestilt en PS4?!
Tænkte at der var tale om noget spam email, hvor de så ville have mig til at logge ind via linket i mailen. Jeg loggede istedet ind på min paypal konto fra en af jobbets computere, og kunne så konkluderer at jeg har været usandsynlig gavmild overfor en Hr. Novri Yandhi med en forwarding adresse i portland, US.
Jeg er rimelig forsigtig med mine passwords til alting, og har forskellige koder, så det samme password ikke går igen. Alligevel er det lykkedes denne Hr. Yandhi at skaffe sig adgang til min paypal konto, der var linket til mit visa kort.
Jeg ringer til banken kl 12:10 (lige efter jeg har set mailen), der i deres kø-system til kortspærring beroliger ens paniske tilstand med tilfældige bip toner istedet for musik (det ER kun bip toner). Jeg kommer igennem efter 20 minutters kø og beder dem spærre hele pisset!
Personen i banken siger, "Så er alting spærret, der vil gå cirka 8 hverdage, så får du et nyt visa kort uden beregning. Desværre kan vi ikke bremse transaktionen, da den er gennemført. Men prøv at tag fat i Paypal."
Panisk ringer jeg til paypal og de giver samme besked: "Transaktionen er gennemført, men vi kan oprette en sag hvor vi så vil kigge på om der er tale om svindel."
Jeg tager næste skridt og forsøger at ringe til forhandleren i USA, men "tjenesten er ikke tilgængelig" får jeg af vide hver gang. Jeg skriver så en email til forhandleren, med shipping info og tranaktions ID fra min paypal og beder dem annullere ordren. Langt om længe sker der noget, og forhandleren annullerer ordren. Paypal skriver så tilbage et par timer efter, at de vurderer at der er tale om svindel, så de selvfølgelig kører alting retur.
Mens jeg afventer mit nye dankort, og ikke kan hæve penge i banken pga. de har lukket i weekenden, ser jeg frem til at nyde en weekend med rationalisering af de 1,5 kg grøntsager og den ene liter mælk jeg har i køleren...
Et godt råd, lad være med at gemme kortoplysninger i paypal!
dec 2009
Følger: 6 Følgere: 6 Biler: 1 Emner: 2 Svar: 905
jul 2006
Følger: 25 Følgere: 24 Biler: 2 Emner: 347 Svar: 9.552
Novri Yandhi - Fandme en sød fyr!