{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.439 visninger | Oprettet:

Dagens jule-WTF iflg. Egernet {{forumTopicSubject}}

Da jeg blot var et lille egern, gik jeg i skole. Det var en skole, som lå langt ude på den jyske sandblæste vestkyst mellem hav og fjord. Så langt ude, at vi skulle sige "De" og "Dem" til lærerne, som vi udelukkende kendte efternavnet på. Det var en lille skole, hvor der var næsten dobbelt så mange elever, som der var læsebøger.

En dag i efteråret kom rektor ind i vores klasse. Vi rejste os naturligt alle op, og satte os først, da vi fik besked på det. Rektor havde glædelige nyheder: Vores klasse var blevet udvalgt til at deltage i et amts-eksperiment (amtet var hvad man kaldte regionerne i gamle dage). Vi skulle ride på den teknologiske bølge - vi skulle forsøgsvis have en data-terminal stillet til rådighed for undervisningen. En data-terminal var det, man i gamle dage kaldte en computer. Data-terminalen var sat til levering, en uges tid senere.

Længe gik vi og ventede. Hvornår ville den komme, hvordan så den ud, og hvad kunne den??

Endelig kom dagen. En stor Fiat Ducato fra Amts-centralen trillede ind i skolegården. To blege mænd, i alt for svedige hvide skjorter steg ud og bar forsigtigt en meget stor kasse ind på skolen. Spændt samedes vi om vinduet ind til klasselokalet. Ud fra den store kasse, kom en stor klump, der næsten fyldte en hel pult (pulten var det bord, som vi elever sad ved). Spændt så vi, mens de to svedige mænd fandt tastetur og strømledning frem og satte til. Med store øjne så vi, hvordan de med rystende hænder forbandt tasteturet til den store kasse, og hvordan de med ærefrygt sluttede strøm. Så ringede det ind, og vi løb ind for at se, hvad der skete. Rektor stoppede os i døren. Dette var ikke for små egern, fik vi at vide, mens rektor hastigt gik ind og lukkede døren bag sig.

Vi stod længe og ventede i hvad der synes være en evighed. Endelig fik vi lov at komme ind. Vores nye klassekammerat Amstrad, som vi fik at vide, data-terminalen hed, sad og knorede vredt fra sin plads i hjørnet. Rektor fortalte, at vi skulle være meget forsigtige med Amstrad: Vi måtte ikke slå ham, vi måtte ikke lege med vand i nærheden af ham, osv. Efter en halv times instruks i hvad vi IKKE måtte, fik vi endelig at vide hvad vi godt måtte: Vi måtte gerne komme op to og to, stille os en meter bag rektor, der ville demonstrere Amstrad.

Nøjjjj, hvor ham Amstrad kunne. Hele to farver, grøn og sort, på den enorme 10 tommers Dolly-Parton-skærm. Aha - man kunne skrive kommandoer på tasteturet og Amstrad lystrede. Smaaaaaaaaa'rt. Hurtigt så vi, hvordan Amstrad kunne stille os matematik-spørgsmål, geografi-spørgsmål, ja, han kunne endda spille små spil "bomb-en-by" var vist favoritten.

Men - alt godt får jo desværre end ende. En dag skulle Amstrad flytte. Vi børn vinkede med sorg, da de to svedige mænd i de samme hvide skjorter kom og hentede Amstrad.

Vi sad længe og sørgede, men næste dag kom Rektor ind igen. Han havde lige fået en opringning fra Amts-centralen: Vi havde efter sigende behandlet Amstrad rigtig godt, og vi ville derfor få en præmie for vores gode opførsel overfor Amstrad. Normalt var vi ellers kendt, for at være en uregerlig flok, men efter sigende skulle en klasse nede fra Skive have fordret Amstrad med yoghurt, da han var på besøg hos dem.

Der gik et par dage, og endelig kom vores præmie: En elektrisk blyantsspidser til at stille på Amstrad nu tomme bord. Smaaaaaaaaa'rt. Aldrig før, og sikkert ikke siden, blev der spidset så mange blyandter. Men - i løbet af et par timer var alle vores blyanter væk. Det eneste vi havde, var en stor dynge smulder, som lå bag den elektriske blyantsspidser.

Kedsomheden indtraf, men pludselig fin Niels den geniale ide, at stikke en finger ind i den elektriske blyantsspidser. Niels skreg, og løb blødende ned på kontoret. En stribe blod viste vejen bag stakkels Niels. Rektor og pedellen kom til og forsøgte at finde resterne af Niels' finger i den store dynge smulder. De fandt lidt, og det blev da også syet på igen, men - Niels' finger blev aldrig helt den samme igen.

Og hvorfor så denne lange historie om egernets barndom? Jo - ser du. Forleden var jeg på besøg i Kjøwenhavnstrup og var kommet til at gå ind i en af de der "specialbutikker", der sælger underholdnings-artikler til voksne. Ikke fordi jeg ville købe noget som sådan - jeg ville bare æhmm, spørge om vej til banegården. Ja - jeg ville spørge om vej til banegården.

Nå - men jeg kunne da lige så godt se på deres udvalg nu hvor jeg alligevel var der. Kunne jo ske, de havde noget med patter. Jeg er jo et egern efter gode nødder, så det kunne da tænkes. Jovist, de havde noget med patter. Der var noget med små patter, der var noget med store patter. Der var noget med patter der fik pisk og der var noget med patter der blev bundet. Der var endda noget med patter i lag - altså oven på hinanden. Kort sagt - der var patter over alt.

En meget nedringet ekspedient med patter, der så ud som om de havde været med i den film med patter og pisk, kom hen og spurgte om der var noget hun kunne hjælpe med. Forsigtigt fik jeg sagt, at jeg såmænd bare ville spørge om vej til banegården, men da lige ville se hvad de havde. Hun smilede og sagde, at det var der faktisk mange der kom ind og spurgte om: Men - om hun ikke måtte have lov at vise mig hendes udvalg. Joooeee - det måtte hun da godt. Vi gik længe og så på patter, vi kom så over i "mandeafdelingen". Til mænd? joeee - det solgte hun da også. Hun viste mig årets produkt, en Fun Factory Cobra, fik jeg at vide den hed. Den var forholdsvis stor - aflang med en klump for enden - der var et hul, hvor man så skulle stikke dilleren ind. Med et kom jeg i tanke om Niels, Amstrad, den elektriske blyantsspidser og ikke mindst, hvad der skete med Niel's finger.

Om ikke jeg skulle købe en? æhmmmm - nej - det tror jeg vist ikke lige jeg skal. Klokken er vist også ved at være mange. Jeg skal vist hjem til Jylland.

Hastigt forlod jeg butikken og begav mig mod hovedbanegården. Et stykke derfra kom jeg forbi en pølsevogn, og tænkte jeg da lige ville have en rød hotdog at dulme nerverne med.

En rød hotdog, tak.
Ja, så gerne - 42 kr
Æ hva? 42 kr??????
ja hr. 42 kr
Jeg skal altså kun have en
Ja - det bliver 42 kr

W T F! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! 42 fucking kroner for en fucking rød hotdog???? Så vil jeg sq næsten hellere betale 899 kr for at få dilleren høvlet af i en fun factory cobra!!!

God jul til alle fra egernet!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Dagens jule-WTF iflg. Egernet
Kommentér på:
Dagens jule-WTF iflg. Egernet

Annonce