{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.687 visninger | Oprettet:

VMAX Live 2008 {{forumTopicSubject}}

Pressemeddellelse fra Vmax:

VMAX LIVE 2008
Danmarks største indendørs bil-show!

Den 4., 5. og 6. april 2008 slår Odense Congress Center dørene op for den første udgave af Vmax Live – tre dages bilmesse spækket med tuning, fest, styling og babes!

Vmax, Danmarks største magasin for tuning og styling, byder for første gang velkommen til et brag af en bilmesse. Enhver med benzin i blodet og fartglade drømme kan i hele tre dage finde alt fra fræk styling, smækre babes, hurtige biler og de nyeste gadgets under samme tag.

Vmax har siden 1999 stået bag den årlige begivenhed Danmarks Hurtigste Bil (DHB), der hvert år samler tusindvis af bilgale entusiaster på Flyveplads Vandel til en vild weekend med røg, damp, benzin og fest. Denne succes føres nu videre i Vmax Live, der bliver indoor-udgaven af DHB. Begivenheden finder sted i Odense Congress Center, Arena Fyn, og der forventes at komme mindst 20.000 besøgende på messen. DHB fortsætter og 2008-udgaven afholdes den 6.-8. juni.

Alt fra comedy til F1
Vmax Live den 4.-6. april byder på alt, hvad et internationalt bil-show skal have.I Speed-arenaen vil der være ægte Formel 1-stemning med masser af underholdning i høj fart: Rocketcars, Team Man Burn Out Gang og Drifting Show. På Vmax Show-arena afholdes konkurrencer i tuning/styling og konkurrencer om at blive årets Vmax babe. FBI Comedy Fight Club fra TV 2 Zulu leverer skarpe jokes og rappe replikker, og på rullefeltet vil der blive holdt DM i hk, så ruderne ryster – alt sammen badet i et mega lyd-, lys- og videoshow med fire gigantiske storskærme.

I messens to store udstillingshaller vil der være det nyeste inden for gadgets, ICE, styling, games, computere, telefoner, streetwear og meget mere. Dertil kommer en prangende opstilling af nogle af Europas lækreste biler, hvor blandt andet Ferrari og Maserati vil stå klar til at blive savlet over.

Lækre piger til forårsfantasien
Biler og babes – to sider af samme fornøjelse. Vmax Live leverer derfor også et stort aflukket Sin City-område med strip og masser af flotte babes. Men dem under 18 skal ikke snydes, og derfor skaber vi Nordeuropas frækkeste carwash, hvor lækre piger vil gøre dig jaloux på dit eget køretøj. Og hvis du kan få pusten, kan du smutte forbi bokseringen med lækre nummerpiger, der varmer op til et forrygende Wrestling Show med personerne fra DR 2’s Blod, sved & springskaller.

Billetkøb og konkurrence
Allerede nu kan du sikre dig en plads blandt krom, hestekræfter og topstylede biler. Køb din billet på www.billetnet.dk eller www.billetlugen.dk – messen koster 150 kr. pr dag (inkl. parkering, entré og adgang til Speed-arenaen). Alle der køber billet inden 1. marts deltager i konkurrencen om et Formel 1-kursus på to dage hos Eurospeed til en værdi af 18.000 kr.


Kommentarer på:  VMAX Live 2008
Kommentér på:
VMAX Live 2008

x