Tilmeldt:
25. jul 2004 Følger: 99 Følgere: 100 Biler: 6 Emner: 621 Svar: 5.234
Review : 'Life of Pi' {{forumTopicSubject}}
Forventningens glæde kan have mange ansigter. I min film-terminologi, så kan man se frem til en film af mange årsager : ens yndlingsskuespiller er med, den er instrueret/produceret af en man elsker, det er en opfølger til en tidligere film, den har fået fantastiske anmeldelser?... ELLER måske skabte traileren forud for filmen en symfoni, hvor hele følelsesregistret kom i spil og bare efterlod én med følelsen af, at den SKAL jeg bare se. Sidste nævnte var tilfældet med mig !
http://www.imdb.com/title/tt0454876/
'Life of Pi' er en film, som handler om den unge indiske gut Pi Patel, hvis familie af økonomiske årsager er nødsaget til at flytte deres zoo fra Indien til USA. Under sørejsen bliver deres skib ramt af en frygtelig storm og kun Pi samt en håndfuld dyr overlever på en lille redningsbåd. Her udspiller der sig så over de næste 212 dage et 'eventyr', hvor det naturlige hierarki kommer på en alvorlig prøve, da hans nærmeste bekendtskab primært består i en vild bengalsk tiger ( som Pi navngiver Richard Parker ), som ikke har i sinde at overgive sit nye territorie på båden.
Specielt alle som har et nært forhold til et dyr, vil gennem hele filmen kunne mærke magtspillet og ikke mindst de følelser, som kan opstå mellem et menneske og et dyr. Som et mestertræk, så bevarer tigeren sit ekstreme og vilde sind gennem hele filmen og der går på intet tidspunkt blød hat og børnefilm i den. Men på trods af dette faktum, så udvikler Pi og tigeren - trods deres forskelligheder - alligevel et helt unikt og meget rørende forhold... Jeg hverken kan eller vil røbe nærmere detaljer, se filmen !!
Hvor man i mange andre 3D-film idag, stort ikke kan fokuserer på selve filmen, uden at alt er fedtet ind i ekstravagante 3D-effekter - lidt som en nutella-mad med tandsmør, det bliver bare lidt for meget af det gode. Så har oscar-instruktøren Ang Lee bag her, som en dirigent af et orkester, fundet den perfekte balancegang i tilvejebringelsen af dette enestående visuelle spektakel. Filmen formår virkeligt at utilisere 3D på den allerbedste og mest overbevisende måde, uden at det på noget tidspunkt hverken bliver for pompøst eller overbrugt. På trods af den yderst simple og sparsomme kulisse, som havet udgør, så sidder man alligevel tilbage med åben mund over den fænomenale brug af lys og farve, som samtidigt gennem 3D-værktøjet skaber en dybde og fylde i ens opmærksomme bevidsthed. Man føler sig virkeligt visuelt mættet efter 2 timers visuelle bombardement af nethinden - men ment på den allermest positive måde.
Historien er forholdsvis simpel og så alligevel ikke. For i modsætning til nutidige action-brag eller dyyyybe dramaer, så skiller 'Life of Pi' sig ud, ved at fortælle en rigtig god, uhøjtidelig og vedkommende historie, som alle med et åbent sind vil bifalde og holde af - unge som gamle. Skuespillet i særdeleshed er meget troværdigt og bliver på intet tidspunkt karikeret, da samspillet primært foregår mellem en mand og 'hans' tiger.
NB. Lur mig, om denne film ikke kunne ha' potentialet for en håndfuld af de tunge kategorier til oscar-uddelingen 2013. Fantastisk scenografi, skuespil, visuelle effekter, adapted screenplay, director og film. Men lad os nu se hvad der sker
<b>Pappi-rating 8½ / 10
sep 2003
Følger: 228 Følgere: 1869 Biler: 11 Emner: 529 Svar: 12.321
maj 2006
Følger: 2 Følgere: 5 Emner: 8 Svar: 2.394
Hobitten æder vel hele lortet
mar 2011
Følger: 57 Følgere: 102 Biler: 3 Svar: 308
- Håber dælme, at den vinder noget for damn, den er god!
jul 2004
Følger: 99 Følgere: 100 Biler: 6 Emner: 621 Svar: 5.234
maj 2006
Følger: 2 Følgere: 5 Emner: 8 Svar: 2.394
Et år med klassefilm kan sgu diskuteres... Personligt synes jeg det har været lidt "lala", afbrudt af enkelte perler (Intouchables eksempelvis)..
jun 2006
Følger: 61 Følgere: 65 Biler: 6 Emner: 251 Svar: 1.939
Glæder mig også til oscar showet
Review : 'Life of Pi'
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside