{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
7.442 visninger | Oprettet:

Spørgsmål vedr. rust i skærmkanter {{forumTopicSubject}}

Hej alle

Jeg har lige brug for lidt inputs fra jeres side.

Jeg er ejer af en Opel Vectra C 2,8 V6 Turbo fra 2008 som har gået ca. 250.000.

I det store hele er bilen i meget god stand. Bliver maskinpoleret mindst 1 gang om året og står derfor helt perfekt i lakken. Bunden ser fin ud, selv om den aldrig har fået rustbeskyttelse. Jeg vil gerne beholde bilen nogle år endnu.

Sagen er den, at jeg bor for enden af en 400 meter lang privat grusvej. Dette resulterer i, at (selv om jeg kører forsigtigt), så får jeg indimellem stenslag i den del af især bagskærmen - den bukkede kant - som peger ned mod hjulene.

Dette resulterer i, at det efter kort tid begynder at "boble" og rusten spreder sig typisk 1-2 cm. op ad skærmen på siden.

For ca. 2 ½ år siden fik jeg det fixet hos en maler i begge sider og gav ca. 1.700 kr. PR. SIDE for at få det fixet - sådan som jeg husker det.

Selv om der ikke er nye stenslag i den nederste del af skærmen, som peger ned mod hjulene, så er rusten nu tilbage. I hvert fald bobler det under lakken, så jeg kan ikke tro andet, end at det er rust, selv om jeg ikke kan trykke boblerne væk. I og med, at der ikke er nye skader i skærmen, så må det komme indefra.

Automaleren sagde dengang, at når jeg nu kom i så forholdsvis god tid, så mente han ikke, at rusten kom tilbage. Det gjorde den jo så bare alligevel.

Jeg har SELV tidligere fixet mindre synlige rustområder ved at:

1) punktsandblæse med en sandblæser på en kompressor
2) Bruge 2K epoxy grunder
3) Spraye med base coat
4) Bruge 2K klarlak

Det har flere steder indtil nu holdt i over 3 år - og der er rusten IKKE tilbage.

Jeg har seriøst ikke lyst til at bruge 3-3.500 kr. hvert andet år på at få lavet rust i bagskærmene.

Jeg er lidt skuffet over, at jeg selv kan fixe rust, så det IKKE kommer tilbage, men en maler som med sikkerhed har større "skills" end jeg har og som sikkert også råder over bedre produkter end jeg gør, ikke kan få det varigt væk.

Er jeg bare for krævende mht. maleren?

I teorien kan jeg jo prøve at fixe det selv med ovennævnte fremgangsmåde - men så skal jeg male den nederste del af skærmen selv, og det bliver jo nok rent visuelt ikke nær så godt som det maleren kan præstere.

What to do?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Spørgsmål vedr. rust i skærmkanter
  • #1   18. maj 2019 Har selv den opfattelse, at autolakerer ikke har forstand eller tiden til rustrep.
    Derfor laver jeg selv rusten. Derefter kan maleren overtage.


  • #2   18. maj 2019 #1 - Der har du nok en god pointe - altså mht. den tid han har til rådighed. Det var måske en mulighed, at jeg selv laver forarbejdet og han så kun laver selve malerarbejdet. Jeg ved dog ikke, om alle autolakere går med til det, men man kan jo spørge.

  • #3   18. maj 2019 Du skal nok kigge mere på hvordan bilens karroseri er opbygget ved skærmkanter istedet for bare at gå ud fra at det er maleren der ikke har behandlet området godt nok. Det er ofte (generelt på tyske biler) sealingen mellem inder og yderskærm der slipper. Så kan du male nok så mange gange på skærmkanten.

    Så pil plastinderskærmene ud og tag en vurdering af hvor bagsiden af samlingen mellem inder og yderbagskærm ser ud. Har lige lavet alle skærmkanter på en Audi Q7. Og den regning løb op i 20.000 kr med sandblæsning og ny sealing af bagskærme.


  • #4   18. maj 2019 Desværre også min opfattelse, de må ikke få alt rusten med, inden de maler, har oplevet 2 gange med bagskærme at det bobler igen efter 2-3 år igen.

    Har selv en god kraftig sandblæser, så overvejer også selv at sandblæse og lade maleren male efterfølgende.


  • #6   18. maj 2019 Nu er det jo heller ikke ( groft sagt ) maleren man kører til for at få fjernet rust. Det er der imod en pladesmed du skal have fat i, da det er usandsynligt svært at fjerne rust i pladesamlinger er der kun en vej, og det er i med ny plade.

  • #7   18. maj 2019 @Myggen - Men så bør maleren vel retfærdigvis ikke sige til mig, at når jeg nu kom så tidligt, så kommer rusten ikke igen. Så bør han vel sige, det kan jeg ikke garantere, at jeg kan få fixet 100% - du bør køre til en pladesmed.

  • #8   18. maj 2019 Tak i øvrigt for indlæggene smiley
    Jeg er ikke ekspert på området, men jeg er rimelig sikker på, at rusten ikke kommer dybt indefra. Det virker for mig mere som om, at al overfladerusten ikke blev fjernet inden den blev lakeret.


  • Bjerggaards
    Bjerggaards Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    apr 2006

    Følger: 22 Følgere: 60 Biler: 7 Emner: 1 Svar: 13.590
    #9   18. maj 2019 Vognmalere har intet med rust rep at gøre, det er pladesmede, 2 forskellige personer, som begge sviner hinanden til smiley
    En vognmaler lærer intet omkring rust eller behandling af det, og det de kan gøre, er at slibe ned, og spartle. Og det fjerner desværre ikke alle partiklerne, og er derfor nærmest altid et spørgsmål om tid, før det kommer retur.


  • #10   18. maj 2019 Jeg syntes nu at den form for rust kommer igen og igen, hvis man ikke udskifter pladedelen.
    Og jeg ville ikke sende det til maleren og få det lavet, det har jeg for mange dårlige erfaringer med..
    Og du kan være helt rolig det vil komme igen.
    Man kan sandblæse, slibe osv. Til det bliver helt blankt, men rust kan man let slibe blank.
    Og derfor mener jeg at det kommer igen.
    Du har også fået gode bud på grunden., men du kan jo også behandle dine skærmkant er med bla. bodyspray, men det syntes mange ikke er pænt, man kunne også lade være med at køre i bilen på det stykke eller kun køre i den i de varme sommer måneder.

    Jeg har en ældre bil stående på mit værksted i 6 år, og den ruster skam fint videre på skiver udstødning og bund osv.
    Så en bil har jo heller ikke godt af at stå stille, den skal køres i.
    Malerens udtalelse bunder vel i at han ikke har kendskab nok til emnet, eller at han som undervogn behandlings firmaer, ofte ikke regner med at deres kunder har deres ældre eller nye biler så længe.
    Der kommer jo også rust i nye biler


  • #11   18. maj 2019 @Buggi Boy - er enig i meget af det du skriver smiley

    Det jeg snakker om, som jeg SELV lavede, og som fortsat holder 100% uden rust efter mere end 3 år - det var på den ca. 2-3 centimeter brede kant, som forløber bag ved forhjulet, - altså den del som peger hen mod hjulet og som foroven spidser til. Det er også et område, som får rigtig mange stenslag. Her var det også begyndt at ruste de steder, hvor sten og ral havde slået hul. Både bag venstre OG højre forhjul.

    Det blev sandblæst (blot med den "primitive" sandblæserpistol til 150 kr. fra Biltema, som sættes til en kompressor) og blev så grundet med 2K epoxy, efterfulgt af basisfarven og afsluttet med 2K klarlak. Der er ikke spor af rust efter 3 år nu - og derfor jeg undrede mig lidt over, at en autolakerer ikke kan lave det mere holdbart, når jeg selv kan.

    Men selvfølgelig - hvis det ikke kan sammenlignes pga. den måde pladedele er sammenføjet på ved bagskærmerne kontra foran, så er det jo heller ikke fair at sammenligne med foran.

    Det er bare så forbandet, at man ikke selv er maler, for så kunne jeg selv have lavet rusten og malet det med et tilfredsstillende resultat. Det bliver imidlertid aldrig helt godt med spray-cans smiley smiley


  • #12   18. maj 2019 Ud fra din beskrivelse er jeg næsten 100% sikker på at maler har sprunget over hvor gærdet er lavest og ikke sandblæst skræmkanterne. Har man rustporer så kommer de med garanti igen hvis man "bare" sliber og børster.

    Jeg ville som andre foreslår: Selv fjerne rust med din punktblæser, med det samme give det en 2K epoxy grunder og derefter finde en maler som maler det pænt for dig. Han vil ikke give garanti på noget som helst fordi han ikke har bygget op fra bunden - men det er ligemeget for du véd at du har fjernet rust og grundet langt bedre end han ville gøre.

    PS: Indtil videre har jeg ikke mødt en håndværker som lever op til mine krav - der bliver ALTID fusket.


  • #13   18. maj 2019 Der findes i dag nogle fine MS Polymer lim og fugemasser som er transparente, fx Soudal Kristalfix. Med den kunne du lægge en bræmme hele vejen rundt langs din skærmkant. Den vil ende op med at være 2-4mm tyk og helt elastisk og dermed få alle sten stil at springe tilbage.

  • #14   18. maj 2019 @Lucas J - Mange gode inputs!!! Tak for det smiley

  • #15   18. maj 2019 Da jeg sku ha malet begge paneler og begge bagskærme på min bil så sagde maleren at din mekaniker gør forarbejdet altså med hensyn til rust og spartel så overtager maleren resten.. Så jo det vil går med til det, ihvertfald ham jeg spurgte

  • #16   18. maj 2019 Det vil stadig blive problematisk.
    Jeg har selv klargjort en del biler til maler, og som du skriver så kan maleren overtage resten som spartel, slibning og grunder og til sidst maling.
    Og man skal jo bruge produkter der kan arbejde sammen med det maleren bruger, og netop der kan problemerne opstå, så maler er nødt til at slibe og forbehandle.
    Jeg har i flere tilfælde brugt rusttstop, rustomvandler, og forskellige grunder.
    Vi er jo ikke uddannet malere, og de har deres procedurer, og skal jo aflevere et job kunden er tilfreds med, og derfor er de nødt til at slibe og grunde osv.
    Og netop der kan de jo komme til at slibe det væk du har behandlet med, jeg har endda dikteret til forskellige malere at de ikke skal slibe det af, men det er umuligt.
    Og så kommer rusten igen.
    Jeg har en bil stående som har stået ude i vind og vejr, i Ca. 10 år. og som er blevet sandblæst og grundet diverse steder , og rusten kommer skam alligevel, selv om det har gået lak.
    Men nogle steder hvor jeg aldrig blev færdig, fik det noget rust stop/omvandler fra wurth, og det står stadig rustfri som dengang, uden yderligere behandling, kan bare huske det vist nok var fra loctite.
    Det man får idag fra de forskellige som biltema og t Hansen er vandbaseret og virker bare ikke.
    De seneste år er jeg begyndt ar fortinne det jeg laver og det må jeg indrømme at det virker, (så længe man ikke sliber i det)
    Men om man bruger stålbørster, slibeskiver eller sandblæser, så er der stadig rust og det kommer igen på et tidspunkt.
    Da det også kan være fugt i metallet eller det man påfører som primer/grunder.
    Hvis jeg var TS så ville jeg nok male det selv, og det kan sagtens males på spray, som jeg kan se i hans forums emner at han har prøvet, man skal jo bare huske at få lukket lakken ordentlig når man er færdig, men det gælder jo alt det man laver med autolak. ??


Kommentér på:
Spørgsmål vedr. rust i skærmkanter

Annonce