{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.643 visninger | Oprettet:

Vægtafgift og den kommende udvikling {{forumTopicSubject}}

Hej alle,

Jeg kunne godt bruge lidt input fra jeres side vedr. nedenstående, da jeg ikke helt kan gennemskue, hvad det klogeste er at gøre.

Sagen er den, at jeg i starten af året købte mig en Ford Grand C-Max 2,0 TDCI 140 HK Titanium (PowerShift) fra 2013 på papagøjeplader. Det var inden de nyeste ændringer i satserne for vægtafgift blev vedtaget - eller i hvert fald var jeg ikke klar over ændringerne på daværende tidspunkt.

Bilen anvendes 100% privat - og det er en dieselbil - så det er jo en dyr bil at køre rundt i mht. vægtafgift / grøn afgift og hvad det ellers hedder og aktuelt ligger det årligt på godt 13.000 kr.

Det skal siges, at bilen er meget velholdt, og jeg fik bilen forholdsvis billigt via mit arbejde (ca. 50.000). Så vidt jeg husker, skal vi derudover helt tilbage til ca. 2007 hvor der er lavere satser for vægtafgift (min far betaler 3.800 årligt for en RAV4 på papagøjeplader). Jeg vidste dog på forhånd, at jeg IKKE ville have så gammel en bil, da der jo i sagens natur kommer flere reparationer, rust kan være et tema osv. osv.

Nu kan jeg jo så se, at satserne kommer til at stige igen i de kommende år. Jeg ved IKKE, om det gælder biler på papegøjeplader, men jeg så bare en oversigt tidligere i dag, hvordan vægtafgiften på en dieselbil ville stige med 3% i 2022 (ift. 2021) så med 9,7% i 2022 og frem mod 2026 ville stigningen udgøre +36,7% !!!

Jeg kan IKKE gennemskue om og hvor meget min bil vil komme til at stige i vægtafgift. Jeg ved bare, at hvis jeg skal betale 36,7% mere end jeg i forvejen gør, så bliver bilen ALT, ALT for dyr at køre rundt i og så har vi en bil, som de facto er usælgelig.

Jeg er lidt i syv sind om, hvad jeg skal gøre. Jeg er superglad for bilen.

#) Skal man forsøge at sælge bilen nu, og så tage et tab? Der er vel ingen "eksportmuligheder" i en 8-9 år gammel bil som en Grand C-Max med varerum?

#) Har også tænkt på, at få sæder i bilen og betale afgiften, det skulle efter sigende ikke være så dyrt - men er den billigere i vægtafgift på hvide plader ift. papagøjeplader?

#) Skal man køre 1-2 år mere, og så se situationen an?

Hvorom alting er, så synes jeg - miljøhensyn eller ej - at det er horribelt, at man skal betale SÅ meget i vægtafgift for at eje og besidde en bil, der overholder Euro-5-normen.

På forhånd tak for input!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Vægtafgift og den kommende udvikling
  • #2   27. jul 2021 En bil på papegøjeplade/gule plader er fra start med nedsat afgift, en tilsvarende på hvide plader koster det dobbelte ( mindst ) i registreringsafgift .

    Den "besparelse" skal i statskassen på en eller anden måde, og det udlignes (omtrent) ved større vægtafgift så snart den overgår til privat brug . Har du den bil i 10 år har du så betalt ca. 150.000 kroner i vægtafgift hvilket omtrent udligner den besparelse der var på en ny C-Max på gule plader contra hvidplade model .

    Regnskabet er dog ikke helt fair, for der er naturligvis også ejerafgift på en hvidplade C-Max .

    I det hele taget er papegøjeplade biler ikke en nem vare at sælge, netop på grund af den høje vægtafgift, og når først bilen bliver +10 år skal de nærmest foræres væk da ikke ret mange er interesseret i at betale det samme i vægtafgift om året som den har kostet i indkøb .

    Om du skal sælge den nu ?
    Det kan du kun selv afgøre, men jeg ville forsøge at gøre det, for den bliver ikke lettere at slippe af med som årene går .

    At ombygge den koster også en del penge , besvær og registreringsafgift - så er det nok nemmere bare at købe en der er født på hvide plader - den kan også sælges igen om nogle år .

    Det har vist i mange år været de forskellige danske regeringers politik at slippe af med ældre dieselbiler, også selvom de opfylder alle moderne miljøkrav . Nok mest fordi der ikke er så store penge for staten i at brugte biler skifter skifter ejere - der er langt flere penge i at der kommer helt nye biler på vejen, for så kommer der registreringsafgift i kassen .


  • #3   27. jul 2021 @Trolle P - Tak for input - ja jeg må lige i tænkeboksen, og se hvad jeg finder ud af. Jeg er i øvrigt ikke uenig i det du skriver, men det er selvfølgelig også et politisk tema - og niveauerne på vægtafgifterne er jo politisk bestemt af et demokratisk flertal her i landet.

    Det ændrer imidlertid ikke ved, at jeg synes vil lever i et decideret bilhadende land, hvor bilister i DEN grad bliver flået. Jeg læste til sammenligning i et tysk Ford-bilforum for nogen tid siden om en Grand C-Max ejer, som i forum´et spurgte, om det virkelig kunne passe, at han skulle betale godt 300 EUR i årlig "Steuer" / vægtafgift på sin C-Max. Da tænkte jeg bare, velkommen til virkeligheden - vær glad for, at du ikke bor i DK smiley

    Men grundlæggende kan jeg jo sidde og beklage mig til al tid og evighed, det ændrer jo desværre ikke på realiteterne omkring vægtafgifterne smiley


  • #4   27. jul 2021 Jeg er i og for sig enig i din bekymring omkring hvor nem bilen er at sælge i 2026, når ejerafgiften er en betydelig størrelse. Men personligt synes jeg det er alt for tidligt at begynde og regne på at sælge igen allerede nu

    Hvad er alternativet, hvilken bil og prisklasse kigger du på som erstatning for c-max hvis du sælger nu her? Det har også en vis betydning i forhold til hvad der vil give mening

    i bund og grund vil ejerafgiften på en bil som din i 2026 koste lige under 18.000 kr om året som ren privat, det er jo en ret høj ejerafgift. Til gengæld kan du jo til den tid skrotte bilen og sige den har kun kostet 45.000 kr i afskrivning over 5 år. Det kan kompensere en del for alternativet ved at vælge en bil på hvide plader med en væsentligt højere pris

    1) Du kan sagtens sælge bilen nu. Men så skal du jo ganske givet ud i og vælge en anden bil i stedet. Denne løsning kræver du også gør dig nogle overvejelser over en alternativerne og måske gensalg af den alternative bil om nogle år

    2) Du kan ombygge til personbil, og betale en ny afgift som hvidplade minus et fradrag fra varebils afgiften. Besparelse på årsbasis vil her være misundelsesafgiften på omkring 6000 kr i dag, og op til 8000 kr i besparelse om året i 2026.
    Begge biler vil i 2026 være meget lidt værd, en van vil koste 18.000 kr og en personbil omkring 9000 kr. Derfor må en 13 år gammel c-max forventes at være en meget svær vare at sælge efter 2026 uanset farven på nummerpladerne og antal sæder smiley

    3) Lige nu og her skal du betale en høj ejerafgift. Men afskrivningen er lav, og er du heldig er omkostningerne til driften også ret fornuftige. Så du kan med lidt held sælge om 1-2 år uden særligt tab.

    Jeg kan fuldstændig følge dine tanker, og jeg vil faktisk mene man er bedst rustet til fremtiden ved en bil der har en lav værdi og derved fornuftigt værditab over en årrække og samtidig er rimelig i driftomkostninger. Det er umuligt at sige hvad der sker med markedet de næste 5-6 år, og hvad en given bil er værd når først EV modellerne kommer og overtager størstedelen af markedet. Lige nu sælges der PHEV modeller i stor stil, men hvis man om 3-4 år finder ud af det ikke er særligt holdbart og de er dyre i drift og vedligehold, risikerer man jo en kæmpe afskrivning der vil få en ejerafgift på 18.000 kr om året til at virke som små penge

    prøv og spørge de som gav 500.000 kr for en passat gte i 2017 og skal sælge i dag om de synes det har været en god forretning smiley

    mit råd før du overvejer og sælge må derfor være at gøre dig nogle tanker om alternativet, vil du køre i en gammel ældre benzin eller diesel bil til samme pris som c-max. Eller er du ude i pludselig og skal have 100.000 kr op af lommen i indbytning til en nyere bil for c-max, så skal det højere værditab også med i din udregning



  • #5   27. jul 2021 Jeg forestiller mig ikke, at stigningen gælder privatanvendelsesafgiften. Der er i så fald tale om en stigning på 36 % af det samlede beløb fraregnet de ca. 6.000.

  • #6   27. jul 2021 @Rene HC - Super indlæg, som giver stof til eftertanke ! - mange tak. Du har nogle rigtig gode pointer, og du har BESTEMT ret i, at det ikke kun er de høje årlige vægtafgifter, man blindt skal kigge på. Jeg har også en kollega, som bliver VED med at sige, at jeg bør sælge bilen, men han tager slet ikke med i betragtningen, at jeg jo så skal ud og have en anden (hvidplade-) bil og så muligvis i en helt anden prisklasse med langt højere afskrivninger.

    Jeg er pt. heller ikke et sted i mit liv, hvor jeg fx vil bruge 400.000 kr. på en ny hybrid eller endnu mere på en elbil - så det er for mig slet ikke et alternativ til C-Max´en (selv om man kunne få et indtryk af, at det er det, som regeringen med sin afgiftspolitik lægger op til, selv hvad angår ejere af ældre biler). Som du også skriver, så er meget endnu uvist mht. hvilken vej udviklingen går (PHEV / hybrid / elbiler osv.)

    Alternativet for mig er måske en modelmæssigt lidt større benziner fra ca. samme årgang - og så ryger vi hurtigt et godt stykke over 100.000 - og den er jo heller ikke gratis i vægtafgift.

    Selv om jeg ikke driver erhverv, så er det også meget tit jeg bruger varerummet i Ford´en - så det vil jeg heller ikke gerne undvære, selv om en jydekrog og en trailer på en "ny" bil selvfølgelig kunne kompensere for det. Pba. de hobbies jeg har, så er det dog helt optimalt med et lukket "varerum" som i Ford´en.

    Da jeg købte Grand C-Max´en (til ca. 50.000) lå tilsvarende modeller med samme alder, udstyr og KM på ca. 75-80.000. Dog hos en forhandler og dermed inkl. reklamationsret osv. Men det må - som du også skriver - alt andet lige betyde, at jeg får en forholdsvis lav afskrivning, hvis jeg fx beholder bilen nogle år, med mindre markedet går fuldstændigt i hundene.

    Jeg tænker, at beslutningen bliver, at jeg indtil videre beholder Grand C-Max´en. Jeg laver selv alt service, måske lige på nær skift af olie i PowerShift-gearkassen - men det betyder så også generelt, at jeg ikke har de store udgifter til service. Man hører jo så både godt og skidt om PowerShift-gearkassen, og hvor dyrt det bliver, hvis den går i stykker, men jeg kender modsat også flere, som har kørt ++300.000 km. uden problemer med denne gearkasse - også selv om de har kørt med campingvogn / trailer osv. meget af tiden. Tror det handler meget om at få gearkasseolien skiftet i tide - og gerne oftere end serviceintervallerne foreskriver.

    Selv om jeg kan lave meget selv, så mht. køb af en anden bil, så gider jeg dog heller ikke have en bil ret meget ældre end 2013 - for så begynder reparationerne typisk at komme i en lind strøm.


  • #7   27. jul 2021 @Bay - Du har ret, det er jeg faktisk også i tvivl om? Det må jeg lige prøve at undersøge!

  • #8   27. jul 2021 Danmark hader generelt bare alle mennesker der har en lille fordel.
    Folk der har råd til bil inklusive.

    I forbindelse med at du nu har en diesel bil, skal du vel osse spørge dig selv om du køre nok km hvert år?
    Jeg har selv en 307 diesel i van fra 04, heldigvis nedvejet, så den trods alt kun koster 4500 om året i vægtafgift.
    Og den skal da væk nu pga den skal synes, og svinghjulet kobling er begyndt og snakke, plus noget begyndende rust, hvilket hurtigt langt overstiger bilens værdi.
    Den vil jo knapt kunne bære kobling/svinghjul, partikelfilter eller dyse udskiftning.

    Siden du er så fokuseret på økonomien ved og have bilen, så kan du nemt med den høje vægtafgift bruge de penge på at forrente en bil der dyre/billigere i afgifter.
    Plus et evt tab f.eks 10.000 ved salg, jo hurtigt kan være sparet i form af afgifter.


  • #9   27. jul 2021 #6
    Du kan helt sikkert vælge en af de "moderne" tsi, scti og lignende motorer på 1,2-1,6 liter og med turbo i en lidt større bil. Her er økonomi i forhold til brændstof ganske fin, det betyder at ejerafgiften vil være små 10.000 kr om året mindre end din c-max

    en sådan bil kan sikkert også godt sælges om 3-4 år, også selvom phev, mhev og ev jo vinder mere og mere frem.

    her skal du så alt efter km tal, årgang og model vel forvente og skal smide 50.000-100.000 kr oveni din nuværende bil. Men du vil her have et godt moment som du kender fra din nuværende c-max

    du kan også gå efter en mere enkel NA motor, men dem er der altså ikke mange af, da alt jo mere eller mindre er downsized de seneste år. En NA motor vil også føles væsentligt mere død i det end din turbo diesel, men den kan være en fordel når vi snakker udgifter til service og vedligeholdelse

    PHEV, HEV og mHEV anser jeg lidt som et stunt fra producenterne kun til at undgå kæmpe bøder fra EU. Det hjælpes her til landet så godt på vej af, at der ydes en kæmpe rabat til disse biler hvis de udleder under 50g/CO2 pr km (i alt fald på papiret). Gensalg af disse kan jo blive en kæmpe joker, og om 4-5 år vil det måske være svært at sælge en teknisk avanceret bil som samtidig må anses som forældet. En PHEV skulle efter sigende være 16% dyrere i vedligehold end en traditionel benzin bil og 10% dyrere end diesel.

    EV bilerne er hastigt på vej frem, men der skal helt klart handles en næsten ny for at få nyeste teknologi og en vis gensalgspris. Men igen er afskrivningen ret svær helt at forudse på forhånd, da ingen jo rent faktisk ved hvad der sker om bare 2-3 år. Der kommer op imod 50 nye elbiler indenfor det næste år

    #8
    jeg er enig i, at man kan forrente nogle penge for ejerafgift på de her 13.000-16.000 kr sammenlignet med de nye biler der koster under 1000 kr om året.
    Og jeg tro da faktisk mange kan skifte deres ældre biler ud til nye elbiler for en ret beskeden merpris om måneden, men gensalgspris og derved afskrivningen på elbilen er bare en kæmpe joker der er svær at spå om, og som kan ødelægge ethvert godt regnestykke
    Derudover kan man selvfølgelig håbe på mindre udgifter til service og vedligeholdelse, men afskrivningen/forrentningen på en bil til 250.000+ kr må bare forventes også at være af en vis størrelse

    hvis TS beholder hans c-max i 5-6 år, vil den have kostet 100.000 kr i afskrivning og ejerafgift. Og hvis han ellers er glad for bilen og den indfrier hans behov, så er det svært at gøre ret meget billigere.

    Lige nu forfordeler man alle der er villige til at være testpersoner på et kæmpe stort projekt om at omlægge mere af vores kørsel til el. Det betyder at man kan spare rigtig mange penge ved at vælge en PHEV, og derfor sælges der eksempelvis 99,8% kuga phev, mens der sælges 0,2% kuga med benzin eller diesel smiley

    det kan dog også vise sig, at om 5-6 år så er PHEV helt udfaset fordi det er for kompliceret, og alt går over mod EV. Så kan sådan en PHEV jo desværre selvom den her og nu er billigere pludselig blive en dyr bil og have ejet


  • bent L
    bent L Tilmeldt:
    jul 2021

    Svar: 8
    #10   27. jul 2021 Hej
    gør som mig og få din chef til at indføre i din kontrakt at du kan risikere at skulle bruge din egen i arbejdstiden, vupti kører du halv erhverv/halv privat, evt lade ham udbetale 1000 kr en enkelt gang som kørepenge og så lidt mindre timer. ... et tips jeg fik fra skat.... smiley


    tror man kommer til at smide en del penge efter sin elbil ved salg , kender da et par stykker der har smidt rigeligt efter den slags.. ikke mange gider købe en brugt elbil hvor teknologien er håbløst bagefter..
    I Tyskland råder de folk til at lease elbiler hvis man vil ha den over 6 måneder..
    Det er noget med at de får 9000Euro i tilskud men må ikke sælge inden 6 måneder, derefter kan man sælge den og tjene lidt (måske).. så det på tv i går aftes men fik ikke det hele med..

    tror regeringen bør overveje roadpricing ellers får vi meget dårlige veje fremover hvis der ikke kommer penge i kassen.. ikke at de danske veje er noget at prale af..


Kommentér på:
Vægtafgift og den kommende udvikling

Annonce