Inputs fra jer vedr. opsigelse (job) {{forumTopicSubject}}
Hejsa,
Beklager at mit indlæg bliver langt , men jeg kunne godt lige bruge lidt inputs fra jer mht. eventuelt at opsige sit job, da jeg er meget i vildrede om, hvad jeg skal gøre. Måske nogen af jer, har stået i samme situation.
Sagen er den, at jeg er blevet noget så gedigent træt af mit nuværende job (som i øvrigt er i den finansielle sektor).
Fik ny chef i slutningen af 2016 som jeg bare slet ikke er på bølgelængde med, og så har jeg nok aldrig nogensinde før haft en chef, der har så stålsatte holdninger om alt, uden på nogen måde at ville lytte til medarbejderne. Endvidere er der af samme årsag relativt stor udskiftning i afdelingen.
For nylig var der så yderligere en kollega, der fik nok, og valgte at stoppe og fik nyt job andetsteds. Hver gang der er forsvundet folk, er der stillinger, som ikke er blevet genbesat og arbejdet er blot blevet "omfordelt" med større arbejdspres som følge. Jeg føler bare, at jeg de seneste 3 år har kørt konstant på 130% og nu orker jeg bare ikke mere. Jeg er glad for arbejdsindholdet men ikke arbejdspresset.
Jeg er selv nået til et punkt, hvor jeg føler, at det begynder at påvirke mit liv uden for arbejdet - og det føler jeg bare ikke, er det hele værd. Jeg har set folk gå 100% ned med stress, og det er ikke et kønt syn, og ikke noget jeg har lyst til.
Pga. det store arbejdspres, har jeg ikke rigtig haft tid eller energi til at søge nyt job - men ved jo godt jeg nok skal til at i gang med det.
Jeg har derfor nu seriøst tænkt på, at opsige mit job med udgangen af september, uden at have noget andet job på hånden.
Jeg har ikke de store finansielle forpligtelser (har ikke børn eller hus og kører i en bil, som er betalt), men tænker selvfølgelig også meget på, at det ikke vil være særlig fedt, at skulle gå rundt i halve og hele år, før jeg finder noget nyt.
Nu er der jo rimelig gang i arbejdsmarkedet pt., men jeg kender personligt også folk med ret høje uddannelser, som har gået ledige i længere tid, og det giver sgu også stof til eftertanke.
Hvad er jeres erfaring, mht. (nye potentielle) arbejdsgiveres holdning til, at man bare har sagt sit job op uden at have noget nyt? Jeg mener, hvis jeg gør alvor af det hele og siger op med udgangen af september, og - lad os sige - først har en jobsamtale i november eller måske først i det nye år, hvad vil en potentielt set ny arbejdsgivers holdning så være til, at man blot har sagt op uden at have andet job?
Nu er det ikke fordi jeg vil lyde arrogant, og INGEN er selvfølgelig uundværlig på en arbejdsplads. Men da jeg er én af dem, der har længst erfaring i afdelingen, så ved jeg også, at afdelingen vil få massive problemer, den dag jeg stopper. Det håber jeg selvfølgelig også er ved at gå op for chefen.
Jeg kunne derfor også vælge at "spille højt spil" og opstille nogle krav til chefen - vel vidende, at han måske er ligeglad. Om ikke andet så for at købe noget tid.
Hvad ville i gøre?
PS: Håber ikke indlægget anses som et "tudeindlæg", for jeg ved selvfølgelig godt, at mange andre også har stået i samme situation. Men netop derfor kunne det også være fint, at få nogle inputs.
jun 2017
Følger: 12 Følgere: 390 Emner: 14 Svar: 761
Det er muligt du i din A-Kasse har lønsikring, men det vil under alle omstændigheder være en lønnedgang på ( formoder jeg ) flere tusinde kroner hver måned .
Dagpengesatsen kender jeg ikke, men du skal nok ikke regne med meget mere end 15.000 brutto pr måned i den periode hvor du evt er arbejdsløs .
Selvom du ikke har de store forpligtigelser så rækker en udbetaling på 10-11.000 om måneden ikke langt, når der skal være til husleje, bil, forsikringer, tøj og mad .
Du kan jo vælge at melde dig syg pga af stress i en periode, hvor du så iflg funktionærloven har fuld løn . Du skal dog så være opmærksom på at det ikke er helt efter bogen at søge nyt job i den periode, og at din arbejdsgiver nok ikke bliver skide glad, hvis de hører rygter om at du søger nyt job, mens du officielt er sygemeldt, og har ret til at opsige dig uden varsel hvis det bliver opdaget .
aug 2008
Følger: 2 Følgere: 3 Emner: 216 Svar: 865
Yes - den med karantænen skal jeg også lige have med i overvejelserne.
Jeg har ingen lønsikring inkluderet i min A-kasse (så vidt jeg husker), jeg mener det har været et tilvalg, som jeg positivt skulle tilvælge, hvilket jeg aldrig har vurderet som nødvendigt - men sådan bliver man jo klogere hen ad vejen
Jo mere jeg tænker på det, så ender det nok med, at jeg ikke smider opsigelsen lige nu - men jeg skal bestemt til at søge nye græsgange.
Tilmeldt:
maj 2007
Følger: 49 Følgere: 67 Biler: 2 Emner: 46 Svar: 5.725
maj 2006
Følger: 29 Følgere: 85 Biler: 9 Emner: 14 Svar: 17.246
Det kan være, du får det, som du vil have det. I så fald er det jo fint - om ikke andet, så for en periode. Og hvis ikke, så er du fri til at søge, som du vil. Når du ikke har nogle særlige forpligtelser, så er konsekvenserne ikke så store ved at være uden indtægt i en periode.
Det er ikke specielt svært at finde job i den finansielle sektor i øjeblikket, hvis man er kvalificeret. Jeg arbejder selv inden for sektoren. Så mon ikke du nok skal finde noget?
Du kan også bare vælge at varsle din opsigelse fx 3 måneder frem i stedet. Det vil selvfølgeligt give en akavet stemning blandt dine kollegaer, men det kan du jo så vælge at være ligeglad med for en begrænset periode.
jul 2006
Følger: 56 Følgere: 3405 Biler: 58 Annoncer: 27 Emner: 233 Svar: 1.042
En anden mulighed kan også være den, som du selv nævner at stille de krav der skal til, hvis du alligevel har i sinde, at sige op, så er der jo ikke noget at tabe ved, at stille krav. Måske kommer det til, at fungere med de krav, måske ikke, men så kan du jo bare sige op efter f.eks et par måneder yderligere.
Det er rigtigt, at nogle arbejdsgivere ikke ser for positivt på det med, at man er uden arbejde, ikke alle, men nok de fleste.
apr 2006
Følger: 61 Følgere: 75 Biler: 4 Emner: 98 Svar: 4.063
At du har været der længe, men at siden han kom har det hele gået ned af bakke.
Og at du kan se mange er utilfredse, og at du også er på vej væk, hvis ikke der sker noget.
Det værste der kan ske er at han er ligeglad og så er du ikke værre stillet end nu..
aug 2008
Følger: 2 Følgere: 3 Emner: 216 Svar: 865
Som person er jeg nok typisk ikke den, der slår i bordet - men så må jeg jo lige mande mig op
feb 2016
Følgere: 7 Emner: 12 Svar: 1.709
Har aldrig hoert om et firma der har haft noget godt ud af at have daarlig moral/arbejdsklima.
aug 2005
Følger: 61 Følgere: 59 Biler: 7 Emner: 83 Svar: 1.193
Jeg ville kigge skævt hvis du var smuttet uden at have bevistligt gjort dit for at ændre på tingene, gå til din chef og forklar ham problemstillingen, hvis han stiller sig på bagben og slet ikke vil lytte vil jeg gå skridtet over ham, virker det dog ikke er det selve organisationen den er gal med og hele deres personalepolitik, mange ledere bliver i dag ansat med henblik på effktivisering og skæring i budgetter hvilket lyder til din leder også er, giv din leder en fair chance og snak med ham, virker det ikke står det dig frit for enten at sygemelde dig eller sige op, hvis jeg havde dig til samtale og du havde fortalt mig du havde det skidt på det gamle job og det var derfor du sagde op men ikke havde konfronteret din leder ville jeg tænke en ekstra gang over om jeg ville ansætte dig, derimod så hvis du havde vist handlekraft og mod ved at konfrontere din leder så ville det ikke være noget jeg ville kigge skævt til
jan 2015
Følger: 9 Følgere: 16 Biler: 1 Emner: 14 Svar: 810
jan 2015
Følger: 9 Følgere: 16 Biler: 1 Emner: 14 Svar: 810
Blogger
Tilmeldt:
jan 2012
Følger: 38 Følgere: 4394 Biler: 6 Emner: 27 Svar: 3.081
Uden A-kasse eller andet sikkerhedsnet
Jeg har faktisk gjort det et par gange, og jeg synes aldrig arbejdsgivere har set negativt på det.
Tilmeldt:
maj 2007
Følger: 49 Følgere: 67 Biler: 2 Emner: 46 Svar: 5.725
Tilmeldt:
maj 2007
Følger: 49 Følgere: 67 Biler: 2 Emner: 46 Svar: 5.725
nov 2009
Følger: 72 Følgere: 680 Annoncer: 2 Emner: 591 Svar: 15.935
Den ene ejer hos os snakker altid om at vi får mere i løn end dem, men det er sgu da dem som har båd, mc, Mercedes ML og ellers alt i luksus.....................
Inputs fra jer vedr. opsigelse (job)